Overvægt: Data fra 700.000 danske skolebørn viser trist tendens

”Analysen viser, at der er behov for nye initiativer, der er målrettet de børn, der kommer fra de ressourcesvageste familier og de kommuner, hvor børnene er særligt udsatte.”

Stor social og geografisk ulighed

Analysens hovedkonklusioner bekræfter den udvikling, man har set de seneste snes år. Blandt andet, at pigerne har mere overvægt end drengene, og at andelen med overvægt og svær overvægt er større i ud- end i indskolingen.

14 procent af pigerne og 10 procent af drengene har overvægt eller svær overvægt i indskolingen, mens andelen i udskolingen er steget til 18 procent  for begge køn. Analysen understreger også, at der stadig er store sociale forskelle. Mens andelen af børn med overvægt og svær overvægt er over en fjerdedel i udskolingen hos børn fra de laveste indkomstgrupper, er andelen 11 procent hos børn fra de højeste. Det samme gælder uddannelsesniveau. 30 procent af børn af forældre, hvor højeste uddannelse er grundskolen, har overvægt og svær overvægt, mens det kun gælder for 10 procent af børn af forældre med en lang, videregående uddannelse. De geografiske forskelle er også iøjnefaldende. Mens f.eks. Gentofte og Rudersdal kommuner tegner sig for ni procent  af børnene i udskolingen med overvægt eller svær overvægt, er andelen på Lolland eller i Ishøj 28 procent. Også blandt udskolingsbørn af indvandrere eller efterkommere af indvandrere er slagsiden tydelig, og 27 procent af disse børn forlader Folkeskolen med overvægt eller svær overvægt, mens andelen er 17 procent blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse.

Alarmerende

Ifølge Anja Pia Biltoft-Jensen er det mest alarmerende, at udviklingen står stille, og at det tydeligt er børn fra familier med de færreste ressourcer, der er hårdest ramt i forhold til at udvikle overvægt og svær overvægt.

”Af analysen kan man aflæse, at rigtig mange faktorer som indkomst, uddannelse og geografi spiller ind i forhold til at udvikle overvægt,” siger hun.

”Det er sværest for de grupper, der har flest udfordringer, at ændre situationen. Børn, der kommer fra familier med mange uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer, skal nok finde ud af det. Når nu de økonomiske midler til såvel forebyggelse som andre indsatser er begrænsede, så synes jeg, det vil være det rigtige at prioritere de grupper, der har det største behov. Analysen kan være et springbræt til at råbe politikerne op, så man får en mere differentieret indsats, der rammer de rigtige.”

Målrettet forebyggelse

Der har været meget opmærksomhed på, at risikoen ved en differentieret forebyggelsesindsats rettet mod særlige grupper, kan være stigmatisering og dermed forværring ikke bare af overvægt og svær overvægt men af trivsel generelt.

”Men en målrettet forebyggelse behøver altså ikke have den slagside,” siger Anja Pia Biltoft-Jensen.

”Det inviterer f.eks. ikke til stigmatisering at tilbyde frugt og grønt til børn i skoler og daginstitutioner. Og der er rigtig mange steder, man kan gøre noget for at rette op på uligheden. Et andet eksempel er adgang til fritidsaktiviteter. Det kan være dyrt, hvis man f.eks. har tre børn og en lav indtægt at skulle betale for idrætstilbud. Her kunne man sagtens lave særordninger. Den geografiske ulighed er også til at få øje på. Det er ingen hemmelighed, hvor de største udfordringer er. Man kunne jo vælge at give disse kommuner ekstra ressourcer til en forebyggelsesindsats og til at inddrage relevante f.eks. sundhedsplejersker, praktiserende læger, lærere etc.”