Eksperter: Genterapi mod SMA er den største succeshistorie i nyere tid

Genterapi har været beskyldt for at være en oversolgt og alt for dyr teknologi med adskillige risici – men det er også en teknologi, som kan medføre enorme fremskridt for eksempelvis børn med muskelsvindsygdommen spinal muskel atrofi (SMA), fastslår en international ekspert.

Den danske SMA-ekspert overlæge Peter Born er enig, men nuancerer billedet. Genterapi ser ud til at have adskillige fordele, men kan også have hidtil ukendte bivirkninger, siger han.

Børneneurolog ved Nationwide Children's Hospital, Ohio, Dr. Jerry R. Mendell, er vinder af dette års Sidney Carter Award of Child Neurology, og det blev markeret på den virtuelle neurologikongres AAN-kongres 2021. Mendell er anerkendt som pioner inden for sit felt og fik prisen for sin banebrydende forskning i genterapeutisk behandling af børn med SMA. I sin præsentation i forbindelse med prisoverrækkelsen talte han om genterapi og dens potentiale inden for forskellige neurologiske sygdomme – blandt andet om behandlingens effekt på børn med SMA.

Forskning i genterapi havde ikke megen opbakning i 1969, da Jerry R. Mendell indledte sin forskning. Teknologien blev kritiseret for at være for dyr og forbundet med alt for store risici, men med årene vendte stemningen, og Mendell beskriver i sin præsentation udviklingen frem til i dag, hvor flere genbehandlinger er kommet på markedet, og FDA senest har godkendt genterapien Zolgensma (Onasemnogene abeparvovec) til behandling af SMA-børn under to år, herunder også præsymptomatiske børn.

Jerry R. Mendell fremhæver særligt ét studie, han har været involveret i, som har vist, at det er helt afgørende for behandlingens effekt, at man er kommet tidligt i gang og har givet højest forsvarlige dosis. Timing og dosis-størrelse har sammenlagt vist en signifikant effekt og overlevelse hos børn med SMA-1 sammenlignet med børn, som er blevet behandlet senere og med lavere dosis. En effekt, som ligger langt ud over hvad man ellers har set hos børn med SMA. Netop det studie har givet anledning til, at FDA ændrede deres behandlingsprotokol, og i 2019 godkendte brugen af Zolgensma til behandling af børn med SMA.

I forhold til bivirkninger blev genterapien ifølge Mendell i den tidlige fase stemplet som risikofyldt – men studierne har vist det stik modsatte. Patienterne har kun haft få og ikke alvorlige bivirkninger, fortæller han.

En succeshistorie

Peter Born, overlæge på Børne-Ungeklinikken, Rigshospitalet, og en af Danmarks specialister på behandling af børn med SMA, er heller ikke i tvivl om genterapiens effekt:

”Jerry R. Mendells præsentation er præget af en meget stor entusiasme over for genterapi som behandling til børn med SMA – og udvikling af de genetiske behandlinger til SMA med tre godkendte stoffer, nusinersen, risdiplam og onasemnogene abeparvovec har da også været en succeshistorie, som det er svært at finde magen til inden for nyere tid.”

Bivirkninger vi ikke har set endnu

Peter Born understreger dog i samme åndedrag, at alle behandlinger har deres fordele og ulemper.

”Selv om der er rapporter om, at Zolgensma er de andre behandlinger overlegen, er der ikke gennemført direkte sammenligninger, og de eksisterende studier er stadig små. Antagelsen, at behandling med Zolgensma varer hele livet, er dog rimelig, idet de nerveceller, som er ramt af SMA, fungerer hele livet igennem, men der er i sagens natur ikke data, som viser dette. Og fordelen ved Zolgensma er derfor også stoffets ulempe: Man kan ikke stoppe en behandling, som er givet, hvilket kan være et problem ved bivirkninger, som vi ikke har set endnu."

Der har indtil videre dog kun været få meget alvorlige bivirkninger, understreger Peter Born, som tilføjer, at familier ofte er villige til at acceptere en vis risiko for alvorlige bivirkninger, hvis der er udsigt til bedre effekt ved en behandling:

”I øjeblikket kan Zolgensma kun anvendes til mindre børn, typisk med en vægt under 13-14 kg. Hvilke behandlinger, der anvendes i sidste ende, må altid være baseret på en drøftelse med familier, hvor man informerer om fordele og ulemper af de behandlinger, som kan tilbydes.”

Hvor længe er der effekt?

Et af de store spørgsmål er, hvor længe genterapeutisk behandling har en effekt. I de studier, som Jerry R. Mendell læner sig op ad, så er der vist fortsat effekt op til plus seks år – så længe som man indtil nu har fulgt patienterne - og udviklingen ser ud til at fortsætte: Patienterne inkluderet i studierne har fortsat ikke brug for tilførsel af ilt, ligesom de i øvrigt udviser en alderssvarende udvikling. I hvert fald er der ingen tvivl om, at Jerry R. Mendell tror fuldt og fast på dét, som i hans oplæg på AAN skinner tydeligt igennem er hans ’livsværk’; han ser store og langsigtede perspektiver i genterapi til behandling af neurologiske sygdomme – herunder særligt til behandling af SMA.