Sundhedstyrelsen vurderer, at det er overvejende usandsynligt, at vaccinationsteknikken spiller en rolle i forhold til sygdommen VITT. "Vi anerkender, at mistanken ikke er endeligt afkræftet. Derfor følger Sundhedsstyrelsen løbende udviklingen på området. Hvis det giver anledning til ændring af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, vil disse blive tilpasset," siger Sundhedsstyrelsens enhedschef Bolette Søborg.

Læger påpegede fejl ved vaccinationsteknik - nu svarer Sundhedsstyrelsen

Flere læger fremsatte i marts den teori, at mangelfuld vaccinationsteknik kan være en af årsagerne til de sjældne tilfælde af blodpropper, der er set efter vaccination med covid-vaccinen fra AstraZeneca. Sundhedstyrelsen siger nu i et skriftligt svar, at det er overvejende usandsynligt, at vaccinationsteknikken spiller en rolle.

Siden marts har der været omfattende forskning i årsagen til tilstanden med de sjældne blodpropper og lave antal blodplader, som nu har fået den nye sygdomsbetegnelse VITT (vaccine-induceret immun-trombotisk trombocytopeni).

9. april påviste et tysk forskerhold for første gang en sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og VITT, da de udgav et studie i New England Journal of Medicine. Forskningen viste, at VITT opstår, når de AstraZeneca-vaccinerede personer i sjældne tilfælde ikke blot danner antistoffer mod corona, men også danner antistoffer mod deres egne blodplader.

Og efter fem ugers pausering droppede Sundhedsstyrelsen vaccinen helt 14. april, idet en dansk-norsk registerundersøgelse viste, at VITT risikerer at ramme en ud af 40.000 vaccinerede. 

Sundhedstyrelsen skriver nu i et skriftligt svar til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at de ikke selv har undersøgt, om ringe vaccinationsteknik kan spille ind i forhold til VITT, men at de støtter sig til EMA, som har vurderet, at det er overvejende usandsynligt, at injektionsteknikken skulle spille en rolle.

Der har tidligere været publiceret studier, hvor adenovirus, som også benyttes i vaccinen fra AstraZeneca, ved indsprøjtning i blodårer har udløst symptomer med et lavt antal blodplader. Men her har personerne været udsat for langt mere adenovirus, end tilfældet er ved vaccination mod covid-19, skriver Sundhedsstyrelsens enhedschef Bolette Søborg:

"I forskningskredse er der større uenighed, men i tilbagemeldinger til Sundhedsstyrelsen fra ekspertgruppen har det blandt andet været anført, at der i de publicerede studier, hvor intravenøs indsprøjtning af adenovirus har givet anledning til fx trombocytopeni, har været tale om injektion af en mængde af virale partikler, som langt overstiger den mængde, der indsprøjtes ved en vaccination. I de studier (af fx genterapi) har personerne altså været udsat for langt mere adenovirus, end tilfældet er ved vaccination." 

Blandt andre overlæge Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, kom i marts i Sundhedspolitisk Tidsskrift med tesen om, at ringe vaccinationsteknik kunne være skyld i blodpropperne. Ligesom mange andre læger og sygeplejersker havde han undret sig over, at nogle af de vaccinationer, der blev vist på tv, ikke indbefattede den særlige aspirationsteknik. Den indebærer, at man - straks efter at nålen er stukket ind i huden - trækker stemplet en smule tilbage, for at se om der kommer blod i kanylen, inden man sprøjter vaccinen ind. Den manøvre vil afsløre, om man ved en fejl har ramt et blodkar og ikke kun skuldermusklen. 

Sundhedsstyrelsen har fra starten anbefalet, at man ved vaccination mod covid-19 aspirerede på injektionskanylen for at sikre, at man ikke utilsigtet havde ramt et kar. Teknikken med aspiration er også beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning (side 62 og 63) for administrering af covid-19-vaccinerne. 

Men det var ikke en mistanke om bivirkninger, der lå bag Sundhedsstyrelsens anbefaling om aspiration, slår Bolette Søborg fast.

"Sundhedsstyrelsens anbefaling skete ud fra en overvejelse om, at aspiration er den eneste måde, hvorpå man med sikkerhed kan udelukke, at man utilsigtet har ramt et kar – selvom risikoen i sig selv er ganske lille. Det skete også primært ud fra et hensyn om, at vaccinerne skulle have de bedste betingelser for at udvirke høj effekt. For at ”virke” bedst, er det vigtigt, at vaccinerne gives i en muskel. Det er muskelcellerne, der skal optage vaccinen og præsentere den for immunsystemet, som efterfølgende danner et immunrespons," skriver hun.

Samtidig anerkender hun og Sundhedsstyrelsen dog, at mistanken om, at vaccinationsteknikken kan spille en rolle, ikke er endeligt afkræftet.

"Vi anerkender, at mistanken ikke er endeligt afkræftet. Derfor følger Sundhedsstyrelsen løbende udviklingen på området. Hvis det giver anledning til ændring af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, vil disse blive tilpasset," skriver hun.

Statens Serum Institut, SSI, har ikke tidligere anbefalet aspiration som standard i den generelle vaccinationsvejledning. Men efter mistanken blev rejst, har Statens Serum Institut anbefalet aspiration i forbindelse med alle covid-vaccinationer. Dermed er der kommet enighed mellem Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen om, at der skal gælde et særligt forsigtighedsprincip ved vaccination mod covid-19.

"Sædvanligvis behøver man ikke at aspirere før injektion af en vaccine. I forbindelse med undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem injektion af covid-19 vaccine fra AstraZeneca og optræden af sjældne men alvorlige tilfælde med blodpropper og blødninger, anbefaler SSI dog indtil videre, ud fra et forsigtighedsprincip, at aspirere inden indgift," skrev Statens Serum Institut 18. marts i ny vaccinevejledning til sundhedspersonalet.

 

Relaterede artikler

 

 

Tags: corona, coronavaccine

Like eller del denne artikel