Ugens udvalgte: Revolutionerende behandling, cannabis-strid og kritik af vaccine-data

De seneste syv dage har budt på alt fra en længe ventet milepæl for dansk kræftforskning over en kraftig opblussen af striden om medicinsk cannabis til skarp kritik af AstraZenecas præsentation af ‘nye’ data. Medicinske Tidsskrifter skriver om det hele. 

Danmark indhenter nabolandes kræftoverlevelse

I årtier var Danmark dårligere til at behandle kræft end de øvrige nordiske lande. Men det er slut nu. Nye tal fra Danske Regioner viser, at kræftoverlevelsen herhjemme endelig har løftet sig op på samme niveau. De nye resultater kommer som lidt af en overraskelse, da the Lancet så sent som i 2019 publicerede et studie, der viste, at Australien, Canada og Norge havde de bedste tal for kræftoverlevelse på verdensplan. Danmark klarede sig her kun middelmådigt, men kunne i det mindste bryste sig af at være blandt de lande, der havde gjort de største fremskridt. Selv om kvaliteten af den danske kræftbehandling er blevet bedre siden 2019, har den fortsat en del svagheder og mangler. Én af udfordringerne er de store regionale forskelle i behandlingstilbud til patienter uden for pakkeforløbene. Et andet problem er, at personlig medicin afhænger af en kortlægning af kræftpatienters genetiske profiler - et projekt, som Nationalt Genom Center har kastet sig ud i. En tredje knast er, at danskerne fortsat skal kigge langt efter et screeningsprogram for lungekræft, selv om flere studier peger på, at screening af højrisikogrupper medfører et tydelig fald i dødeligheden. Endelig mangler brystkræftramte kvinder flere effektive behandlingsmuligheder. Det håber professor Signe Borgquist fra Aarhus Universitet på sigt at kunne give dem i form af statiner. For de kvinder, der ikke kan helbredes, fortsætter behandlingen ofte for længe, viser nyt studie.

Næsten alle børn med atopisk eksem har følgesygdomme

Børn med atopisk eksem (tidligere kaldet børneeksem) lider stort set altid af én eller flere følgesygdomme såsom allergisk rhinitis, astma, nældefeber og kronisk bihulebetændelse. Derfor bør læger altid spørge ind til, hvilke yderligere symptomer barnet har, efter at diagnosen er stillet. Det pointerede den amerikanske allergilæge Jonathan Silverberg, da han på den lægefaglige kongres AAAI for nylig offentliggjorde resultater fra et studie, der viste, at udbredelsen af følgesygdomme blandt børn med atopisk eksem er meget større end hidtil antaget, og at antallet af følgesygdomme stiger i takt med eksemens sværhedsgrad. Atopisk eksem er heldigvis en lidelse, man kan gøre noget ved. JAK-hæmmere tegner sig f.eks. til at kunne blive en effektiv behandling. Vi har i denne uge bragt flere artikler om atopisk eksem, som indgår i et tema om allergi og hudsygdomme. I temaet indgår også en nyhed om alt for lange ventetider til udredning og behandling af hudsygdomme i visse egne af landet. Store regionale forskelle i antallet af ydernumre for praktiserende speciallæger betyder, at Østdanmark har dobbelt så mange hudlæger per patient som Vestdanmark - en problemstilling, der skulle have været oppe til regionernes nylige sundhedsudvalgsmøde, men blev udskudt til kommende overenskomstforhandlinger. 

Udvalgsmøde om cannabis-olie skaber splid blandt smertelæger

Smertebehandling med medicinsk cannabis er fortsat sprængfarligt stof. Det viser den seneste uges verbale slåskampe mellem fortalere og modstandere den type behandling i medierne. Striden blussede op, efter at DR fredag bragte en historie om et omfattende internationalt studie, der kke påviste smertelindring. International Association for the Study of Pain (IASP) greb chancen til at melde ud, at medicinsk cannabis ikke kan anbefales mod smerter. Polemikken om behandlingen udløste harme blandt patientforeninger og læger, der bed mærke i, at studiet fik mediedækning, selv om det var halvandet år gammelt - en pludselig opmærksomhed, der opstod påfaldende tæt på et møde i Folketingets sundhedsudvalg om forsøgsordningen. Til mødet besluttede sundhedsudvalget at holde et lukket ekspertmøde om forsøgsordningen i maj med en ambition om at få et overblik over, hvad der nu foreligger af evidens for effekt. Da ordningen blev indført, forelå der en meget tyndbenet evidens for effekt og skadevirkninger. Det fik sidste forår Lægeforeningen og Danske Patienter til at foreslå, at bl.a. almen praksis afprøver medicinsk cannabis på relevante patientgrupper i kliniske forsøg. Et ønske, der nu går igen hos dansk smerteforsker og patientforeninger. Ikke desto mindre konkluderede et stort dansk studie for nylig, at cannabis-olie reducerer smerter, spasmer og søvnforstyrrelser hos sclerosepatienter.  

Ugens grafik

The New York Times bragte en dynamisk grafik over antallet af smittede og døde af covid-19 på verdensplan. Samme link fører også til et kort over smitteudbredelsen i alverdens lande. 

Bispecifikke antistoffer revolutionerer behandling mod lymfekræft

"De mest potente enkeltstoffer mod lymfekræft". Sådan betegner Martin Hutchings, overlæge på Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik og leder af den hæmatologiske fase I-enhed, behandling med glofitamab - et ‘bispecifikke antistof’, der er karakteriseret ved på én og samme tid at kunne binde sig til et antigen på tumorcellen og et antigen på en immuncelle. Sammen med et internationalt forskerhold publicerer han nu resultater i Journal of Clinical Oncology, der dokumenterer, at mange har stor gavn af glofitamab efter forgæves at have forsøgt sig med de godkendte behandlinger. Bispecifikke antistoffer fik en del opmærksomhed på den seneste hæmatologikongres ASH, hvor bl.a. den franske hæmatolog Franck Morchhauser præsenterede lovende resultater fra et studie, der afprøver CD20-TCB i kombination med Obinutuzumab. Forsøg tyder på, at bispecifikke antistoffer også er effektive mod solide tumorer. De bispecifikke antistoffer er så potente, at Vejle Sygehus bruger dem som et led i behandlingen. Alene til lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) har sygehuset aktuelt fem protokoller med bispecifikke antistoffer. 

Udland: AstraZeneca beskyldes for at publicere gamle data

Covid-19-vaccinen fra medicinalselskabet AstraZeneca er knap så effektiv som tidligere oplyst. Vaccinen har en effektivitet på 76 procent mod symptomatiske sygdomsforløb mod en tidligere meddelt effektivitet på 79 procent. Det meddeler medicinalfirmaet torsdag efter at en uafhængig kontrolinstans mandag beskyldte det for at have fremlagt forældede data om vaccinens effektivitet og risici - data, der tegnede et lidt forskønnet billede. Beskyldningen trak overskrifter på medier verden over som f.eks. New York Times og tidsskriftet Science. En baggrundsartikel i tidsskriftet Nature gennemgår hele korrespondancen mellem firmaet og kontrolinstansen.
Covid-19 er langt fra den eneste virussygdom, hvor vores viden lige nu virkelig rykker sig. Det gælder også viden om den dødsensfarlige sygdom ebola, som man gik ud fra kun kunne overføres fra syge til raske. Ny forskning viser imidlertid, at overlevere også kan bringe smitten videre, da virus kan gå i dvale i kroppen.
Genterapi er ligeledes et område i rivende udvikling. Det gælder f.eks. i sagen om biotekfirmaet BlueBird Bios nye genterapi LentiGlobin mod seglcelle-anæmi. I februar stoppede firmaet sine kliniske forsøg med midlet efter, at man efter fem års behandling diagnosticerede en forsøgsdeltager med akut myeloid leukæmi. I en ny erklæring pointerer firmaet, at det efter at have undersøgt sagen nærmere finder det meget usandsynligt, at kræften er udløst af terapien. Derfor vil firmaet nu bede FSA om grønt lys til at genoptage forsøgene. 

 

 

Tags: UgensUdvalgte

Like eller del denne artikel