”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg kunne have sluppet for strålerne – og dermed også alle senfølgerne – hvis min diagnose var blevet stillet tidligere. Det har været et hårdt og utilfredsstillende forløb. Jeg er vred og skuffet og kan ikke forstå, at jeg ikke blev taget alvorligt,” siger Bjarne Schou. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Kræftpatienter blev overset under coronanedlukning

Flere melder, at deres egen læge afviste at se dem fysisk under coronakrisen og bad dem vente, og det forsinkede diagnosen i flere måneder. ”Det er svært at placere ansvaret. Hvis der er en skurk, så må det være coronavirus," siger formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich.

Markant færre fik stillet kræftdiagnose under corona-nedlukningen i foråret fra marts til og med maj, viser nyt registerstudie. For de fleste skyldtes det dog, at de måske ikke selv turde opsøge lægen under coronasmitten.

Uanset årsag kan problemet med forsinkede diagnoser betyde, at et stort antal kræftpatienter bliver opdaget i et senere kræftstadie, hvor behandlingsmulighederne er betydeligt ringere og færre leveår.

”Det er et voldsomt stort og bekymrende fald i antallet af diagnoser. Det er faktisk gået værre end frygtet,” siger administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, i en pressetekst.

”Det store fald risikerer at få alvorlige konsekvenser for de mennesker, der ikke er kommet i behandling i tide og for deres familier. Kræft behandles jo mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt.”

Folk med kræftsymptomer afvist ved døren

Kræftens Bekæmpelse har været i kontakt med flere, der nu har fået konstateret kræft, men oplevede at blive spist af med ”se tiden an” eller medicin, da de opsøgte egen læge og vagtlæge med synlige fysiske symptomer i foråret under nedlukningen. 

Én af dem, som har talt med Kræftens Bekæmpelse, er 69-årige Bjarne Schou, som først bemærkede sine symptomer i løbet af foråret. Det begyndte med, at han oplevede, at der var noget i halsen, han ikke kunne hoste op. Han lyste sig selv ned i halsen, hvor han tydeligt kunne se en rød og hvid plamage. Op på siden af halsen var der kommet en stor bule på omkring 1x4 cm, skriver Kræftens Bekæmpelse. 

Bjarne Schou tog herefter kontakt med både sin egen læge og vagtlægen af flere omgange. Lægevagten udskrev et middel mod svamp, men da det ikke virkede, fik han i stedet en penicillinkur mod halsbetændelse.

Det hjalp ham heller ikke.

Blødende kræft i halsen

Som tiden gik, udviklede plamagen i halsen sig, så den nu også havde sorte pletter og blødte. Bjarne Schou kontaktede lægen endnu en gang, men fik at vide, at han ikke måtte møde op i lægehuset på grund af corona, skriver Kræftens Bekæmpelse. 

Alle konsultationer foregik derfor over video, hvor Bjarne Schou med telefonen filmede sig selv ned i halsen, og ud fra det forsøgte lægerne, som havde kontakt til, at stille en diagnose. Bjarne Schou blev nu henvist til coronatest, fik taget blodprøver og en recept på et nyt svampemiddel.  

”Det nye svampemiddel virkede heller ikke. Men da jeg talte med min læge, sagde han bare, at mine blodprøver så pæne ud, så han kunne ikke gøre mere for mig. Jo – jeg kunne prøve at drikke noget danskvand, da det kunne have en rensende effekt,” fortæller Bjarne Schou til Kræftens Bekæmpelse.

”Jeg var chokeret over det svar og sagde: ’Nu har tre læger set på mig, men kun over telefonen, og der er ikke nogen, der har podet mig i halsen for at se, om det er svamp, bakterie eller virus, det kan da ikke være rigtigt?"

Herfra insisterede Bjarne på en henvisning til en halslæge, og efter noget tovtrækkeri fik han den så. Under konsultationen med halslægen, som denne gang var et fysisk møde, blev halslægen hurtigt klar over, at den blødende bule i halsen var alvorlig, og at der nok var tale om kræft. Bjarne blev derfor henvist til hospitalet, som sendte ham i kræftpakke, der sikrer en hurtig kræftudredning og diagnose.

Få dage efter fik han stillet diagnosen kræft i mandlerne med spredning til lymfeknuderne på halsen. 

Kunne hurtigere reaktion fra læge have sikret et bedre forløb?

Fordi kræften var så fremskreden, da Bjarne endelig fik diagnosen, kunne det desværre ikke lade sig gøre at operere den væk – som er den bedst tænkelige behandling. Kræften havde nået at sprede sig til for mange lymfeknuder, og derfor skulle Bjarne i stedet have 33 strålebehandlinger, hvad stiller hans fremtid i en mere usikker situation.

”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg kunne have sluppet for strålerne – og dermed også alle senfølgerne – hvis min diagnose var blevet stillet tidligere. Det har været et hårdt og utilfredsstillende forløb. Jeg er vred og skuffet og kan ikke forstå, at jeg ikke blev taget alvorligt,” siger Bjarne Schou til Kræftens Bekæmpelse.

Formand: ”Corona-forhold gjorde det svært at se patienterne”

Under corona-nedlukningen i foråret var praktiserende læger underlagt retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, som gjorde det svært at se patienterne fysisk, fortæller formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, over telefon.

”På det tidspunkt var alle meget mere bekymret for smitte, end man er nu. Vi skulle undgå, at sundhedsvæsenet blev en smittecentral. Det var stort set umuligt at få test dengang. Vi havde ingen værnemidler. Vi havde ikke masker. De kunne simpelthen ikke opdrives. Samtidig skulle vi minimere antallet i venteværelset og lave telefon- og videokonsultationer, og det er langt fra optimalt,” siger Anders Beich, der selv er praktiserende læge.

”Vores hovedværktøj er samtale og mødet med patienten, den objektive undersøgelse. Vi ved simpelthen ikke nok om brugen af videokonsultationer. Vi kender ikke til patientsikkerheden, da der mangler forskning på området.” 

Han understreger, at situationen er anderledes nu, og at han derfor ikke er så bekymret for den nuværende delvise nedlukning.

”Det er en hel anden situation nu. Vi har alle de værnemidler, vi har brug for. Vi kan få lavet test øjeblikkeligt. Det vil sige, vi kan henvise folk til test, inden de møder op i venteværelset, hvis vi tænker, de kan være smittet.”

Det var og er de praktiserende lægers klare oplevelse, at hovedproblemet med færre diagnoser og manglende behandling skyldes, at mange patienter slet ikke tog kontakt til dem, fortæller Anders Beich.

”Det gjorde vi opmærksom på offentligt tidligt i forløbet, ligesom vi bad om coronatests med hurtige svar, så vi kunne tage diagnostikken tilbage.”

”Folks opmærksomhed var mod covid-19 og ikke på det, der kunne være meget værre. Vores bekymring gik på, at folk ikke henvendte sig. Dem med de alvorlige sygdomme udeblev også,” siger Anders Beich og fortsætter:

”Det er svært at placere ansvaret. Hvis der er en skurk, så må det være coronavirus. Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig ikke udelukke, at der er i bakspejlet kunne have været noget, vi kunne have gjort anderledes. Måske er vi i nogle tilfælde blevet falsk betrygget af virtuelle kontakter.”

Mange kræftpatienter blev overset under corona

Bjarne er langt fra alene om ikke at få stillet kræftdiagnose under corona-nedlukningen. Et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Acta Oncologica, viser et fald i diagnoser på cirka 33 procent, når man sammenligner med de fem foregående år (2015 til og med 2019). Det svarer i alt til cirka 2.800 færre diagnoser. Tallene er indhentet fra landspatient- og cancerregistret.

Faldet i nye diagnoser er nogenlunde ens på tværs af køn, alder og kræfttype, viser studiet, og ses for både de mest alvorlige og livstruende kræftformer og for dem, der typisk har en bedre prognose.

En stor del af de manglende diagnoser skyldes nok også, at patienter ikke har henvendt sig til egen læge på grund af egne bekymringer, alligevel synes Kræftens Bekæmpelses eksempler at pege på, at praktiserende læger også bærer noget af ansvaret. 

"Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen ønskede ellers udtrykkeligt, at kræft og andre livstruende sygdomme fortsat skulle behandles som normalt. Kræft holder ikke pause under corona, og patienternes rettigheder er de samme,” siger Jesper Fisker, administrerende direktør ved Kræftens Bekæmpelse. 

Han opfordrer sundhedsvæsenet til, at man gør alt for at få indhentet den store nedgang. 

Færre indløste kræftpakker

Den nye undersøgelse bliver understøttet af Kræftens Bekæmpelse egne beregninger, der viser, at der er sket et samlet fald i antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb i perioden marts til maj på i alt 7.126. Det er en reduktion på 19.6 procent, når man sammenligner med perioden umiddelbart før corona-nedlukningen, skriver Kræftens Bekæmpelse.

Den samme tendens er også observeret hos en række andre lande, der har lavet lignende opgørelser eksempelvis Storbritannien, USA, Holland, Norge, Sverige og Nordirland. 

I England vurderer forskere, at forsinkelserne i kræftdiagnose under covid-19-pandemien her vil medføre en forringet fem års overlevelse på mellem 5-17 procent for de fire store kræftformer: Brystkræft, lungekræft, tarmkræft og kræft i spiserøret, skriver Kræftens Bekæmpelse.

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel