”For at håndtere en epidemi blandt dyr, bliver man nødt til at have et holistisk tilgang til det og samle folk med forskellige faglige og praktiske indsigter og diskuterer risikoen og mulige løsninger. Mig bekendt har det manglet i denne sammenhæng,” siger Lars Erik Larsen, professor ved Veterinær Institut på Københavns Universitet.

Eksperter sat uden for døren i beslutning om total-aflivning af mink

Fagfolk og veterinære organisationer, danske og europæiske, der er vant til at håndtere smitte blandt dyr og mennesker, vurderer, at en total-aflivning ikke var den eneste mulige løsning, men de blev ikke inddraget i regeringens beslutning. Det er muligvis på kant med EU-lov, fortæller tidligere vicechef ved EU. 

Der var – og der er – mange praktiske løsningsmuligheder for at begrænse smitte mellem mink og mennesker, så avlsmink kunne være blevet bevaret på en sundhedsforsvarlig måde, vurderer fagfolk herunder Dansk Veterinær Konsortium. Men regeringen inddrog ikke de veterinære faggrupper, organisationer og parter i at finde sådanne løsninger, før regeringen havde valgt strategien ’total-aflivning’ af alle mink i Denmark og offentliggjort beslutningen via et pressemøde 4. november. 

I Danmark og EU er der ellers tradition for, at man rådfører sig med en række instanser både danske og internationale, når en beslutning skal træffes om at begrænse potentiel smitte af alvorlig sygdom mellem dyr, mennesker og eventuelt fødevarer og beklædning som pels. Det fortæller tidligere forsker og afdelingsforstander ved Statens Veterinære Institut for Virusforskning. 

De oplagte danske parter til at skulle finde den rette beslutning er typisk Dansk Veterinær Konsortium, Landbrug og Fødevarer, Dyrlægeforeningen og i denne forbindelse også foreningen Danske Minkavlere. 

Dertil kommer de internationale samarbejdsorganer, særligt de europæiske, som i udgangspunkt vil blive kontaktet af Miljø- og Fødevarestyrelsen, når der er sundhedsfarlig smitte mellem mennesker og dyr, da den rette løsning kan kræve en fællesbeslutning i EU og resten af verden. Det er først og fremmest EU’s stående komité for dyresundhed og -velfærd (PAFF) samt organerne ECDC og EFSA i EU-regi, og Verdensorganisationen for Dyresundhed, OiE.

Internationale aftaler skal blandt andet koordinere bekæmpelse og kontrol af smitsomme sygdomme på tværs af lande, så problemet ikke bare skubbes til et andet land. Virus kender selvsagt ikke til landegrænser. Det vender vi tilbage til. 

Veterinære organisationer blev ikke spurgt til råds

De ovennævnte foreninger og organer blev ikke inviteret til at bidrage til at finde den rette strategi og løsning for problemet med smitte blandt mink, og ingen af ovenstående foreslår den valgte danske strategi som løsning. Til gengæld vurderer flere, at man kunne have bevaret avlsdyr på en sundhedsforsvarlig måde.

Nogle af de oplagte fagfolk at forhøre sig hos for at finde en løsning, der er sundhedsforsvarlig og mulig for minkavlerne, er forskerne på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet. De blev dog ikke spurgt, før beslutningen blev taget.

”Set fra min synsvinkel er de veterinære grupper blevet spillet af banen i denne forbindelse,” siger Lars Erik Larsen, professor ved Veterinær Institut på Københavns Universitet.

Danmark har en tradition for at samle relevante parter i et møde, når man skal forsøge at begrænse en smitte. Det er senest sket med fugleinfluenza, der blev registreret blandt fugle i Danmark i november. Det er en holistisk tilgang, som bliver kaldt One Health.

”For at håndtere en epidemi blandt dyr, bliver man nødt til at have et holistisk tilgang til det og samle folk med forskellige faglige og praktiske indsigter og diskuterer risikoen og mulige løsninger. Mig bekendt har det manglet i denne sammenhæng,” siger Lars Erik Larsen og fortsætter: 

”Man skulle have samlet folk og bl.a. diskuteret, om man kunne tynde ud i besætningen og beholdt nogle avlsdyr og på anden vis beskyttet dyrene mod smitte. Man kunne have lavet informationsmateriale på andre sprog, da det ofte er folk fra Østeuropa, der arbejder på minkfarmene. Det er den praktiske måde, vi er vant til at håndtere de her udfordringer, og det synes jeg har manglet. Man skulle have lavet en 360 graders vurdering af situationen.”

Avlsmink kunne være blevet bevaret

Lars Erik Larsen bidrager til tider til risiko- og løsningsvurderinger udarbejdet af Dansk Veterinær Konsortium, der hører under Københavns Universitet og Statens Serum Institut. Konsortiet rådgiver Miljø- og Fødevarestyrelsen med faglige vurderinger i forhold til sygdom i dyr og mellem dyr og mennesker. 

Han har også bidraget til tidligere risikovurderinger af coronasmitte mellem de store besætninger af mink og mennesker, men han og konsortiet har ikke været med til at vurdere en bredere vifte af løsningsmuligheder, før beslutningen om total-aflivning blev meldt ud.

Først efter regeringens beslutning om total-aflivning af alle mink, som ifølge foreningen af Danske Minkavlere reelt har nedlagt hele den danske minkbranche, blev Dansk Veterinære Konsortium spurgt til en vurdering af, om det kan være sundhedsmæssigt forsvarligt at bevare et antal avlsmink (så dansk minkavl ikke ødelægges helt).

Og ja, det kan det, svarer konsortiet i deres vurdering.  

”Det vurderes, at det vil være muligt at opbevare et sådant antal dyr (56.000 mink, red.) på en sundhedsmæssig forsvarlig måde enten i flere lukkede biosikrede enheder eller ved spredning af minkene på mange mindre eksisterende farme med eksempelvis 500-3000 dyr per enhed, og således at der er god afstand imellem dyrene samtidig med overholdelse af nærmere specificerede retningslinjer for smittekontrol.” 

Regeringens beslutning om total-aflivning blev truffet cirka 14 dage før pelsning, hvor minkbestanden automatisk ville være blevet reduceret betydeligt som følge heraf.

Dyrlægerne frustrerede over manglende inddragelse

Dyrlægeforeningen ønskede også at have bidraget til at finde en løsning, så alle mink ikke havde behøvet at lade livet, skriver foreningen 17. november.

”Den særlige indsigt, som dyrlæger har, kunne have medvirket til at skabe en bedre klarhed over, hvilke muligheder og begrænsninger der er i diagnosticering på besætningsniveau og håndtering af både intern og ekstern smittespredning.” 

”Ligeledes kunne Dyrlægeforeningen have givet væsentlige input til mulig risikohåndtering, som muligvis kunne have forhindret en total nedslagning af hele Danmarks minkproduktion eller i det mindste medført en mere rolig og organiseret afvikling.” 

Dyrlæge: ”Totalaflivning ikke nødvendig”

For dyrlæge Sten Larsen har det været ubehageligt at se på fra sidelinjen. Han er vant til at arbejde med smittespredning og sygdom hos mink, og han mener, at der er flere praktiske løsninger på udfordringen, man skulle have vendt med fagpersoner, så man kunne have undgået total-aflivning. Sten Larsen er også medlem af Det Veterinære Sundhedsråd, men han udtaler sig i denne sammenhæng som praktiserende dyrlæge. 

”Det er uforståeligt, at de ikke har afsøgt løsningsmulighederne, inden de tager beslutningen om at nedlægge et helt erhverv,” siger Sten Larsen, der selv mener, at det var muligt at løse udfordringen uden totalaflivning. 

”Med erfaringerne fra de jyske minkfarme, vil jeg vurdere, at det med den rette smittebeskyttelse ville have været muligt at bremse smitten i mink.” 

Med udgangspunkt , at det er mennesker, der er den største risiko for at bringe virussen ind til mink, vurderer Sten Larsen, at man burde have gjort mere for systematisk at skærme raske mink fra smitte fra mennesker. Det er blandt andet ved at indføre klare retningslinjer for maske og beklædning, og hvor ofte, man skal testes, når man arbejder med mink. For man har kendt til udfordringen med mink siden i sommer. 

”Man skulle have rettet fokus på personalet på farmene i de områder, hvor der ikke har været konstateret smitte hos mink, blandt andet Øst for Storebælt. Det kunne være retningslinjer for karantæner efter rejser, hyppig testning for covid-19 og tvungen brug  af værnemidler som for eksempel FFP3-støvmasker,” siger Sten Larsen og fortsætter: 

”En god beskyttelse af smitte fra personale til mink ville efter min opfattelse have været tilstrækkeligt til at komme igennem pelsningssæsonen 2020, der var sat til midten af november, og fortsætte ind i 2021 med en minkpopulation, hvor der på et tidspunkt vil være en covid-19-vaccine tilgængelig.”

Udenlandske organer skulle være taget med på råd

De relevante internationale organer blev umiddelbart heller ikke taget med på råd, inden beslutningen blev fremlagt fra regeringen. Det er problematisk af flere årsager.

”I Danmark og EU er der tradition for, at man rådfører sig med en række instanser både danske og internationale, når en beslutning skal træffes om at begrænse smitte – for hvad nytter en total-aflivning af danske mink, hvis produktionen bare flytter videre? Det kræver ofte en international drøftelse og en fælles plan, hvis problemet skal løses,” siger Per Have, ph.d. i veterinær virologi. Han er tidligere Afdelingsforstander og konstitueret direktør for Statens Veterinære Institut for Virusforskning, da det lå på øen Lindholm. Han blev senere vicechef ved Den Europæiske Fødevareautoritets (EFSA) afdeling for dyresundhed og velfærd, inden han gik på pension i 2015.

Han har arbejdet med veterinærvirologi i 38 år og bidraget til international håndtering af smitte mellem dyr og dyr og mennesker og dyr gennem 35 år. For ham har det været ubegribeligt, hvor uprofessionelt sagen har været håndteret fra starten.

”Når man bruger begrebet folkesundhed i Danmark og ansvar for resten af verden som tilstrækkeligt argument for at udrydde dansk minkavl, er det en illusion, for der findes en række lande i EU og resten af verden, som ikke har udryddet mink, og der er lande, hvor der sker en ekspansion af minkproduktionen, som overtager det danske marked nu. Så fortsætter produktionen, og det udhuler argumentet om folkesundhed.” 

Et af landene, som ikke afliver alle mink, er USA. Det selvom de har haft massiv smitte blandt minkene. I stedet dæmmer de op om smitten, skriver nyhedsbureauet Reuters. 

Danmark har muligvis brudt med EU-lov

Per Have påpeger samtidig, at Danmark er forpligtet af en EU-forordning til at dele informationer om smitte mellem mennesker og dyr, og her falder covid-19 hos mink også ind under, fordi den kan bevæge sig mellem mink og mennesker, vurderer Per Have. 

Minkproblematikken har ikke på et eneste tidspunkt figureret på dagsordenen hos Kommissionens PAFF-komité, fortæller Per Have. 

”Det undrer mig meget. Hvis situationen har været så alvorlig, som regeringen har fremstillet det, så skulle de have bragt det op i EU-regi. Det er samtidig uhørt, at man ikke har offentliggjort data hurtigt, så andre lande og eksperter kan følge med og vurdere, om man skal tage samme beslutning. Vi har en tradition i Danmark for at dele den slags,” siger Per Have, der fortæller, at Miljø- og Fødevarestyrelsen normalt er i tæt samarbejde med de forskellige EU-organer, der arbejder med smittekontrol hos dyr. 

Det gælder blandt andet Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som Per Have selv har arbejdet sammen med, da han var vicechef for EFSA’s sektion for dyresundhed.

”Jeg frygter, at Miljø- og Fødevarestyrelsen er blevet kørt hen over af politikere i denne sammenhæng, og at det måske er grunden til, at den normale procedure for tingene synes at være blevet sat ud af spil,” siger Per Have. 

Virolog: ”Beslutningen blev taget på forkert grundlag”

Det er dog alligevel ikke gået EU´s næse helt forbi, at Danmark har haft et problem med smitte blandt mink og med nye mutationer. 

I en rapport fra ECDC, udgivet efter regeringens beslutning 4. november, peger organet på flere mulige løsninger, som skal minimere risikoen for smitte i minkbesætninger og mellem mennesker og mink. ECDC foreslår dog ikke, at man afliver alle mink som løsning på problemet. Samtidig konkluderer rapporten, at de mutationer, man har fundet i Danmark, ikke er grund til særlig bekymring.

Det var ellers den konkrete mutation, omtalt som cluster-5, der blev fremlagt som det konkrete grundlag for, at der skulle handles øjeblikkeligt, da man mente, at mutationen gjorde virussen resistent overfor de vacciner, man er ved at udvikle. SSI har dog ikke set cluster-5 siden september, og risikoen ved cluster-5 er blevet skudt ned af eksperter både i Danmark og i udlandet.

Derfra gik man over til at sige, at det var hastigheden af nye mutationer, der opstod i de store danske minkbesætninger. 

Også dette argument er forfejlet, siger Per Have, der har forsket i virusmutationer og immunitet blandt dyr.

”Virus muterer ligeså meget i mennesker som i mink. Der findes tusinder af mutationer allerede i mennesker, og adskillige af dem har større betydning for den kommende vaccination, end de mutationer, man har haft i mink.” 

”Men jo, der var mange mink i Danmark, og mutationsraten er en funktion af antal dyr, og man var nok nødt til at reducere besætningsstørrelsen. Men vi er syv milliarder mennesker i verden, og minkproduktionen fortsætter i andre lande. Vi kan ikke udrydde virusmutationer og redde hele verden ved at udrydde mink i Danmark,” siger Per Have og fortsætter:

”Det største problem er, at man har truffet en stor beslutning uden proportioner på et forkert grundlag.”

Regering fandt løsningen udenom SSI

Regeringens beslutning om totalaflivning beroede på en risikovurdering lavet af Statens Serum Institut (SSI), meldte de på pressemødet.

”For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene. Vurderingen fra Statens Serum Institut er klar: En fortsat minkavl under den igangværende epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner,” sagde statsminister Mette Frederiksen på pressemødet 4. november.

Men SSI har ikke selv foreslået en total-aflivning som løsning, fortalte Kåre Mølbak senere til Jyllands-Posten, som genskriver Kåre Mølbaks udlægning sådan:

”[Man kan] ikke anvende vores (SSI’s, red.) risikovurdering til at konkludere, om der er stor risiko ved at lade avlsdyrene overleve.” 

I et høringssvar fra 26. november afviser SSI igen at have foreslået totalaflivning, og at deres risikovurdering handlede om, hvis man fortsatte minkproduktionen ind i 2021. SSI skriver: 

”Det skal […] understreges, at SSI med sin Risikovurdering af human sundhed ved fortsat minkavl af 3. november 2020 alene har foretaget en risikovurdering ift. human sundhed, hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt. SSI har således ikke givet forslag til mulige løsninger.” 

Kåre Mølbak har dog senere udtalt, at han ser total-aflivning af mink som en naturlig konsekvens af SSI’s risikovurdering.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har taget kontakt til Miljø- og Fødevarestyrelsen og afventer svar på, hvorfor de ikke har samlet de faglige parter om at finde en løsning, og om de har delt informationer med EU om smitte blandt danske mink. Vi opdaterer artiklen, når vi modtager styrelsens svar.

Tags: corona

Like eller del denne artikel