Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kræftlæge kritisk overfor "Movember"-bevægelse, hvor mænd lader overskægget gro

Mens mange jubler over, at prostatakræft får øget opmærksomhed i "Movember", er formanden for lægegruppen Dansk Prostatacancer Gruppe knap så begejstret. Bevægelsen kan gå imod de kliniske retningslinjer, lyder det.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd, og 1.200 danskere dør årligt af sygdommen.

Men med øget opmærksomhed på prostatakræft i ’Movember’ (bevægelse, hvor mænd lader overskægget vokse, se boks) vil man ifølge bl.a. patientforeningen PROPA kunne redde mange liv.

Men fokus er langt fra kun godt ifølge Michael Borre – formand for Dansk Prostatacancer Gruppe, lærestolsprofessor, overlæge dr.med. og ph.d. i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital. Han advarer imod overdreven fokus på sagen.

”Man skal ikke nødvendigvis fare til læge, bare fordi det er november, hvis man ellers er sund og rask. Man kan blive kræftpatient på et øjeblik,” siger han og uddyber:

”Jeg har det personligt lidt ambivalent med konceptet. På den ene side er det godt, at der sættes fokus på særlig forskning inden for prostatakræft, og Movember har en større pengetank hertil. Chefen Paul Valanti har netop henvendt sig med ønsket om nye fællesprojekter, og jeg har tidligere besøgt organisationen i Australien og modtaget bl.a. finansiering af et ph.d. projekt. Den aktuelle henvendelse er meget velkommen og vil kunne åbne døren for yderligere forskningsstøtte i millionklassen i Danmark,” siger han om den gode side.

Kan røre ved retningslinjer

Imidlertid er der også en anden og knap så hensigtsmæssig side af sagen, ifølge Michael Borre.

”Samtidig kan Movembers fokus på mandesygdomme så at sige skubbe på en uhensigtsmæssig kræftopsporing, som kan gå direkte imod vores kliniske retningslinjer,” siger han og uddyber:

”Vi har som følge af Movembers fokus på prostatakræft oplevet at blive oversvømmet af mænd, som lader sig screene med stor risiko for unødigt at få kræftdiagnosen - inklusiv overbehandling med bivirkninger som rejsningsbesvær og urininkontinens. Det samme opleves, når en Kim Larsen eller Svend Auken dør af sygdommen. Her ser vi en massiv søgning for at blive testet. Og testresultatet er ikke altid hensigtsmæssigt og derfor ikke en af vores anbefalinger,” siger Michael Borre.

Går ud over livskvalitet

Dilemmaet er, at man som ved al anden cancer kan redde liv ved at finde de rigtige patienter på et tidligt og ’helbredeligt tidspunkt’, hvilket Michael Borre da også fuldt ud anerkender. Men han mener, at kuren kan være værre end sygdommen.

”Når først lægen finder prostata hård og knudret, kan det være for sent i forhold til at helbrede. Udfordringen er, at sygdommen i det tidlige og helbredelige tilfælde typisk er uden symptomer, hvorfor man ofte tyer til at anvende PSA-testen. Og hvis man f.eks. har en far eller farbror, der døde i en ung alder af prostatakræft, anbefales man da absolut at lade sig teste og evt. behandle,” siger han og tilføjer:

”På den ene side står vi med den hyppigste mandlige kræftform, som på den anden side opfører sig meget forskelligt, og kun en tiendedel af mulige patienter skønnes at skulle dø heraf. Af samme grund skal vi passe meget på med at skabe et fokus, som risikerer at lede til en uønsket stor testning af en stor mængde mænd. Kuren kan for alt for mange blive værre end sygdommen,” siger han.

Desuden peger Michael Borre på, at man typisk blot bliver registeret med en prostatacancer, men at læge og patient alligevel vælger ikke at give behandling. Dermed kan det være bedre simpelthen ikke at vide det.

”Når man har opdaget den ’ikke sikkert alvorlige’ form for prostatakræft, bliver man typisk fulgt uden behandling. Nogle mænd går måske rundt med ondt i maven, og konen presser måske også på, fordi hun er bange for at miste sin mand. Så for nogen kommer frygten helt forståeligt til at fylde for meget og kan føre til, at man bliver behandlet med risiko for følgevirkninger, som kan gå betydeligt ud over livskvaliteten. Et ødelagt seksualliv vejer tungt i opgørelser over livskvalitet,” påpeger Michael Borre.

Diagnoseforbedring på vej

Problemet ift. at stille en præcis diagnose for, hvor farlig en prostatacancer er, kan imidlertid blive mindre i fremtiden, da nye muligheder for scanning er på vej.

”Der arbejdes hårdt på at forbedre diagnostikken gennem nye markører til opsporing af den farlige type prostatakræft, hvilket PSA-testen ikke er sikker nok til. Helt aktuelt er vi ved at indføre en ny form for MR-scanning, som meget bedre skiller ’bukkene fra fårene’, da skanningen udover at vise præcist hvor i prostata, kræften sidder, også vil kunne udpege de alvorlige former af sygdommen,” siger Michael Borre.

Metoden forventes at blive et tilbud i løbet af det næste års tid, og professoren anser den for ’et kvantespring’ i forhold til de hidtidige diagnostiske muligheder.




Fakta: Prostatakræft og brystkræft

  • Omtrent 38.200 danske mænd lever med prostatakræft, og hvert år kommer mere end 4.500 nye tilfælde til.
  • Næsten 1.200 mænd dør årligt af prostatakræft - det svarer til mere end tre mænd hver eneste dag.
  • Til sammenligning kommer omkring 4.000 nye tilfælde af brystkræft til om året (heraf knap 40 mænd), mens omkring 1.100 dør med sygdommen hvert år. 

Kilder: propa.dk, cancer.dk og sundhed.dk

 

Fakta: Movember

  • I 1999 fik en gruppe unge mænd fra Adelaide i Australien idéen at lade deres overskæg gro i november til støtte for velgørenhed. De døbte måneden ’Movember’. 
  • I 2003 tog en række andre australske mænd, denne gang i Melbourne, skridtet at gøre det samme i sympati med ofre for prostatakræft. 
  • Via mediebevågenhed om eksperimentet blev det en national sag i Australien at lade overskægget gro i november, og siden har bevægelsen spredt sig til hele verden, særligt til støtte for prostatakræft.
  • Movember.com er i dag en førende velgørenhedsorganisation, der søger at kanalisere midler i retning af kræftbehandling (og oplysning herom) til mænd.

Kilde: https://dk.movember.com/

 

 

Relateret artikel

Del artikler