”Det er meget kritisabelt, at Medicintilskudsnævnet tager patienterne som gidsler i en forhandlingssituation med medicinalproducenterne, hvilket ordlyden i den vedhæftede mail giver et billede af,” siger politisk chef for Diabetesforeningen, Ane Eggert Jackson.

Email afslører: Tilskudsnævn håber, at færre tilskud til insulin vil presse priser

Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Medicinsk Tidsskrift har fået indsigt i en e-mail sendt fra Lægemiddelstyrelsen til Sundheds- og ældreministeriet, hvori det beskrives, at Medicintilskudsnævnet håber, at det stærkt kritiserede forslag om at fjerne tilskud til en lang række insulin-præparater vil resultere i et prisfald på præparaterne.

Lægemiddelstyrelsen har ellers tidligere skrevet til Medicinsk Tidsskrift, at revurderinger af tilskudsstatus ikke handler om at opnå en besparelse.

”Formålet med revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus er ikke at opnå en samlet økonomisk besparelse […],” skrev Lægemiddelstyrelsen.

I e-mailen til ministeriet fremgår det dog, at styrelsen både håber på et prisfald i forbindelse med forslaget, og at man også har regnet på en cirka besparelse ved at fjerne tilskud – i hvert fald til de langtidsvirkende insulinpræparater – med undtagelse af det billigste, Semglee. 

”Der er omkring 60.000 personer i behandling med langtidsvirkende insulin, heraf skønner vi, at mindst 40.000 ville skulle skifte fra en dyrere behandling til Semglee for fortsat at kunne få tilskud. Forventeligt vil dette resultere i en årlig besparelse på ca. 75 millioner kroner,” skriver farmaceut Diana Ina Lauritsen og fortsætter: 

”Det er dog nævnets forhåbning, at høringen vil resultere i prisfald, så behandlingspriserne er mere på niveau med hinanden, og at den endelige indstilling derfor vil indeholde færre anbefalinger om ændringer.”

Tænketank: ”Personer med diabetes er gidsler i forhandling”

Der er dog en god forklaring på, at Lægemiddelstyrelsen skriver det ene til Medicinsk tidsskrift og det andet i interne e-mails, forklarer enhedschef i Lægemiddelstyrelsen. Det vender vi tilbage til. Først skal vi høre patienternes perspektiv på sagen, for foreningerne er godt bekymrede efter at have læst e-mailen sendt til Sundhedsstyrelsen.

”Det er forkasteligt at tage personer med diabetes som gidsler i en forhandling om lægemiddelpriser,” siger Tobias Bøggild-Damkvist, direktør for Type 1 – Tænketank for Diabetes og fortsætter:

”Vi er tilhængere af, at sundhedsvæsenet forhandler om priserne på præparaterne, men det skal ikke være på bekostning af behandlingsresultaterne eller livskvaliteten for de mennesker, der bruger insulin hver dag,” siger han. 

Diabetesforeningen ser også med bekymring på e-mailen, som Medicinsk Tidsskrift har delt med dem.

”Det er meget kritisabelt, at Medicintilskudsnævnet tager patienterne som gidsler i en forhandlingssituation med medicinalproducenterne, hvilket ordlyden i den vedhæftede mail giver et billede af,” skriver politisk chef for Diabetesforeningen, Ane Eggert Jackson, som svar.

Hun fortsætter:

”Medicintilskudsnævnet bør ikke udlægge noget som en faglig vurdering af omkostningseffektivitet, hvis de i sidste ende ikke har et ønske om, at deres anbefalinger bliver realiseret. Oplysningerne i mailen bekræfter vores mistanke om, at revurderingsprocessen er en spareøvelse med meget begrænset blik for patienternes bedste og den behandlingsmæssige værdi.”

Hun understreger samtidig, at Diabetesforeningen bakker fuldt op om at revurdere tilskud til lægemidler, så priserne på lægemidlerne står i et rimeligt forhold til deres behandlingsmæssige værdi. Det må bare ikke blive på bekostning af dem, der har brug for behandling.

Lægemiddelstyrelsen: ”Bedste behandling til den laveste pris”

Lægemiddelstyrelsen fastholder, at forslaget ikke har haft det som formål at opnå en økonomisk besparelse, men blandt andet at opnå den bedste behandling til den laveste pris, og det er grunden til, at styrelsen håber, at den endelige indstilling vil indeholde færre anbefalinger om ændringer.

”Et af hovedformålene med medicintilskudssystemet er at tilskynde til rationel farmakoterapi, herunder at patienterne får den bedste behandling til den laveste pris. Prisfald vil selvsagt bidrage hertil, og hvis behandlingspriserne er på niveau med hinanden, vil der være flere lægemidler, der opfylder kriterierne for generelt (klausuleret) tilskud,” skriver enhedschef Kim Helleberg Madsen, Lægemiddelstyrelsen, i en e-mail til Medicinsk Tidsskrift.

Han fortsætter: 

”Der er ikke fastsat et kriterium om, at en revurdering skal resultere i faldende udgifter til medicin. Dette er i overensstemmelse med vores tidligere svar til dig om, at formålet med revurderinger ikke er at opnå en økonomiske besparelse,” 

Medicinsk Tidsskrift: Hvis besparelse ikke har relevans for at ændre tilskudsstatus, hvorfor nævner styrelsen i e-mailen så et cirka-beløb på den årlige besparelse ved at fjerne tilskud til de dyreste langtidsvirkende insulin-præparater? 

”Det grove estimat af den potentielle besparelse har ikke været en del af Medicintilskudsnævnets beslutningsgrundlag men er udelukkende en orientering til ministeriet,” skriver Kim Helleberg Madsen og uddyber:

”Sundheds- og Ældreministeriet interesserer sig for, hvordan en forestående afgørelse i en revurderingssag i grove træk påvirker de regionale udgifter til medicintilskud og er efter vanlig praksis orienteret om, hvordan de ændringer, som Medicintilskudsnævnet anbefaler, kan tænkes at påvirke de offentlige udgifter til medicintilskud i op- eller nedadgående retning.”

Tobias Bøggild-Damkvist fra Type 1 Tænketank for Diabetes køber ikke svaret og undrer sig fortsat over, hvad der er Lægemiddelstyrelsens grundlag for beregningen, og hvorfor offentligheden ikke kan få indsigt i denne og andre. 

”Type 1 har i møder med Lægemiddelstyrelsen og i svar på aktindsigter fået at vide, at der ikke er foretaget nogle vurderinger af besparelser. Kommer de 75 millioner kroner fra en serviet i kantinen? Vi opfordrer til, at man lægger beregninger og forudsætninger åbent frem og ser på totaløkonomien i forslaget, ikke bare insulinpriser. Det nytter ikke noget at jagte en lille besparelse uden blik for, at man skaber store meromkostninger i resten af sundhedsvæsenet.”

Faglig kritik af forslaget om at fjerne tilskud

Forslaget om at fjerne tilskud til en række insulinpræparater har modtaget kritik fra mange sider, herunder også lægefaglige. Det var Medicintilskudsnævnet forberedt på, viser e-mailen:

”Vi forventer kritik fra både patientforeninger, lægeorganisationer og virksomheder.” 

Og det må man sige, at forslaget fik. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har i deres høringssvar kritiseret forslaget således:  

”Vi finder […], at det kan være problematisk, at Medicintilskudsnævnet udelukkende argumenterer ud fra priserne på præparaterne. Det ville være mere betryggende, hvis kvalitet og virkning blev diskuteret ligeværdigt i forhold til prisen. Den nævnte argumentation er kun fyldestgørende under forudsætning af, at kvaliteten og virkningen af de bedømte præparater er nogenlunde ligeværdig.”  

Flere andre følger trop og uddyber problematikken, heriblandt lægerne i Dansk Selskab for Endokrinologi:  

”Behandlingen med insulin dækker over et bredt spektrum af patienter, hvor behovet for insulinbehandling er vidt forskelligt.”  

”Det er ofte nødvendigt at afprøve flere forskellige typer insulin med forskellig farmakodynamik, både hurtigt og langsomt virkende, før den optimale insulinbehandling til den enkelte patient identificeres. Det er for denne gruppe patienter ikke muligt at applicere et ”one size fits all” regime.” 

”På denne baggrund fraråder Dansk Endokrinologisk Selskab fjernelsen af generelt tilskud til de foreslåede insulintyper.”

Lægemiddelstyrelsen forventede at få kritik

Spørgsmålet er, hvorfor nævnet så overhovedet har stillet forslaget, hvis det vidste, at forslaget var fagligt kritisabelt?

Medicinsk Tidsskrift: Hvorfor har I forventet, at forslaget ville få kritik fra lægeorganisationer? 

”Vores forventninger [om kritik, red.] er baseret på vores tidligere erfaringer fra revurdering af tilskudsstatus for lægemidler, som anvendes af en stor patientgruppe. Når Medicintilskudsnævnet anbefaler ændringer, der berører mange patienter, som skal have deres behandling vurderet og enten skal skifte behandling, eller der skal søges om enkelttilskud, vil dette resultere i en øget kontakt til lægerne i en kortere periode omkring ikrafttrædelsen. Denne problemstilling har i tidligere revurderinger modtaget kritik fra lægeorganisationer,” skriver Kim Helleberg Madsen.

 

 

 

Læs også chefredaktør Kristian Lunds kommentar:

Medicintilskudsnævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

 

 

Like eller del denne artikel