Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Patientforeninger om nye ulighedstal: Regeringen må handle nu

Det er helt uacceptabelt, at den sociale ulighed i sundhed vokser, som Sundhedsstyrelsen dokumenterer i en ny statusrapport, som udkom onsdag.

Det siger Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse, og administrerende direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft. De opfordrer regeringen til at handle nu.

"Det kan jo ikke være rigtigt, at det er længden på uddannelsen, størrelsen på pengepungen, og hvor hårdt man evner at slå i bordet, der skal afgøre, om man skal leve eller dø af kræft. Det skal rettes op – og det vil forhåbentligt ske nu," siger Jesper Fisker til Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelses tal viser, at over en femårig periode ville mere end 11.000 flere kræftpatienter overleve, hvis alle klarede sig lige så godt som de bedst stillede. Undersøgelsen kan ses her. 

"Det kan vi som velfærdssamfund ikke være bekendt. Det er mit håb, at regeringen med den nye rapport under armen vil sætte turbo på indsatsen," siger Jesper Fisker.

I 2019 udgav Kræftens Bekæmpelse ’Hvidbog: Social ulighed i kræft’, der samler 139 undersøgelser blandt danske kræftpatienter. Heraf fremgik det bl.a., at blandt alle kræftpatienter, der fik deres diagnose i perioden 2005-2009, var kun 53 pct. af dem med den laveste indkomst i live efter fem år mod 69 pct. af kræftpatienter med den højeste indkomst.

De kræftsygdomme, som socialt dårligere stillede mennesker har en højere risiko for at udvikle, er blandt andet lungekræft, nyrekræft, blærekræft samt kræft i bugspytkirtel og mavesæk.

Han mener, at der er behov for, at regeringen engagerer ministerier, regioner, kommuner og alle gode kræfter i civilsamfundet til en fælles kamp mod uligheden. Kræftens Bekæmpelse har med initiativet "Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed" sammen med Danske Regioner og KL og 40 organisationer taget hul på arbejdet, men der er behov for et massivt politisk engagement, siger han.

"Der er behov for en større og mere systematisk forebyggelsesindsats. En forebyggelsesplan med klare målsætninger for blandt andet en mindskelse af uligheden på alle sygdomsområder," siger Jesper Fisker, som også mener, at sundhedsvæsenet på visse områder forstærker den ulighed, der allerede er skabt i samfundet.

På hjerteområdet viser de nye tal, at der ingen større ændringer er i uligheden i sundhed i de seneste 10 år. I kommunerne med den højeste dødelighed af hjerte-kar-sygdom dør næsten dobbelt så mange af hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med kommunerne med den laveste dødelighed af hjerte-kar-sygdom.

"Det tragiske er, at der heller ingen aktuelle politiske planer er, som ser ud til for alvor at kunne reducere den sociale ulighed," siger Anne Kaltoft til Hjerteforeningen.

Sundhedsstyrelsen konkluderer ud fra rapporten, at ulighed i sygdom og sundhed allerede starter tidligt i livet og opfordrer derfor til, at ”fokus på social ulighed i sundhed starter allerede tidligt i livet”.

"Den sociale arv slår igennem på sundheden. Der er stor social ulighed på børnesundheden, og mange undersøgelser har peget på at det forfølger børnene hele livet igennem," siger Anne Kaltoft, som opfordrer til fortsat øget fokus på forebyggelse af sygdom også hos de yngste årgange.

 

 

Eksempler på social ulighed i kræft i Danmark

  • Unge kvinder og mænd, hvis mor havde en lang uddannelse, havde hhv. over 1,3 og 3 gange højere odds for at være vaccineret mod HPV, i forhold til unge kvinder og mænd med kort uddannelse.
  • Personer med kort uddannelse og lav indkomst diagnosticeres oftere med kræft i et fremskredent stadie. Særligt for livmoderhalskræft, hvoraf en del, men ikke hele uligheden kan forklares af forskelle i screeningsdeltagelse.
  • Personer med lav socioøkonomisk position har oftere andre samtidige sygdomme. Særligt for prostatakræft og kræft i tyk- og endetarm er dette forklaringen på en stor del af den sociale ulighed i overlevelse.
  • Kortuddannede patienter med akut myeloid leukæmi har 32 pct. mindre odds for at modtage intensiv behandling, og kortuddannede lungekræftpatienter har 25 pct. mindre odds for at modtage standardbehandling i forhold til patienter med en lang uddannelse.

Kilde: Hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark

 

 

Tags: ulighed

Del artikler