"Uligheden viser sig i forekomsten af risikofaktorer som rygning, overvægt, dårligere mental sundhed og multisygdom og også i kontakten til sundhedsvæsenet, f.eks. i forbindelse med deltagelse i screeningsprogrammer,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Vi har talt om ulighed i sundhed i årtier - imens er uligheden bare øget

Personer med kortere uddannelse bliver mere syge og dør tidligere end personer med en lang videregående uddannelse.

Sådan har det været i årevis, og politikere og eksperter har talt om problemet i årevis.

Alligevel bliver uligheden bare større og større, viser en ny, 268 sider lang rapport fra Sundhedsstyrelsen, som giver status på ulighed i sundhed. Rapporten hedder ”Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017.” Rapporten måler uligheden på 69 indikatorer, og på 66 af dem er der ulighed. Og uligheden kan ses fra vugge til grav: Kortuddannede har f.eks. flere dødfødsler, de er oftere overvægtige, ryger, har kroniske sygdomme, har kræft og dør tidligere.

Tre hurtige eksempler:

  • Ved 1000 fødsler er der 6,8 dødfødsler blandt kvinder kun med grundskole, mens kvinder med videregående uddannelse har 3,0 dødfødsel pr. 1000 fødsler. Kortuddannede kvinder føder altså over dobbelt så ofte et dødt barn end kvinder med videregående uddannelse.
  • I 2017 røg 27 procent af mænd med grundskole. 10.1 procent af mænd med videregående uddannelse røg.
  • I perioden 2014-2017 fik 11.174 kvinder med grundskole en hjertesygdom - det svarer til 654,9 pr. 100.000 personer. 5.114 med videregående uddannelse fik i samme periode en hjertesygdom - det svarer til 225,9 pr. 100.000 personer.  Det er altså næsten tre gange så mange blandt de kortuddannede. 

Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), med bistand fra Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe i social ulighed i sundhed. Statusrapporten vil fremover udkomme hvert fjerde år, så det bliver muligt at følge udviklingen i den sociale ulighed i sundhed i Danmark.

”Vi ser desværre stadig stor ulighed i forhold til, hvem der bliver ramt af sygdom, men også i konsekvenserne af sygdommene i form af tilbagevenden til arbejde og overlevelse. Uligheden viser sig i forekomsten af risikofaktorer som rygning, overvægt, dårligere mental sundhed og multisygdom og også i kontakten til sundhedsvæsenet, f.eks. i forbindelse med deltagelse i screeningsprogrammer,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Rapporten viser også, at der er ulighed at finde på samtlige indikatorer, som handler om starten på livet og børns sundhed. Børns tidlige udvikling påvirker, hvordan de klarer sig helbredsmæssigt resten af livet og derfor skal fokus på social ulighed i sundhed starte allerede tidligt i livet.

Der ses også ulighed i livstilfredsheden blandt piger, og i unges vurdering af egne evner til at klare en situation og nå et mål eller en opgave, de har sat sig for eller løse en opgave, hvilket er en væsentlig dimension af mental sundhed.

”Der er social ulighed i spædbørnsdødelighed og andelen af børn, der bliver født for tidligt og for små. Der er ulighed i, hvem der gennemfører vaccinationsprogrammet, i børns tandsundhed og ulighed i overvægt hos børn. Der er grundlæggende stor forskel på børns sundhed og trivsel, som har konsekvenser for barndommen, men som også rækker langt ind i voksenlivet og danner baggrund for, at den enkelte bliver ramt af sygdom senere i livet,” forklarer Søren Brostrøm.

Hvad kan vi gøre?

Samtidig med statusrappporten udgiver Sundhedsstyrelsen onsdag rapporten ”Indsatser mod ulighed i sundhed”, der er udarbejdet af forskere fra Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Rapporten supplerer statusrapporten om, hvordan det ser ud med ulighed i sundhed og sygdom i Danmark, ved at give anbefalinger om indsatser på alle niveauer i samfundet. Anbefalingerne bygger på omfattende epidemiologisk viden, en sammenfatning af policy anbefalinger fra ekspertgrupper i Danmark, Sverige, Norge, England og WHO samt på gennemgangen af nyere interventionsevidens på området.

”Der er anbefalinger på mange forskellige niveauer og områder. Der er generelle anbefalinger mod ulighed i sundhed, og der er specifikke anbefalinger på sundhedsområdet. Jeg er specielt optaget af, hvordan vi i Sundhedsstyrelsen kan hjælpe med at sætte ind med en tidlig indsats, så vi får givet børn en god ballast og lige muligheder helt fra start”, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

”Hvis vi skal arbejde på at få mindre ulighed i sundhed, kræver det en betydelig indsats på mange forskellige områder. Det gælder for eksempel beskæftigelse, uddannelse, og bolig- og socialområdet”, understreger Niels Sandø.

 

 


Her er nogle af de indikatorer, hvor der er størst ulighed

Fattigdom
Daglig rygning
Højt stressniveau
Lungekræft
Selvrapporterede muskel-skelet-smerter
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Svær overvægt
Uønsket alene
Depression
Tandsundhed hos voksne
Livmoderhalskræftscreening
Diabetes
Korttidsindlæggelser
Dårligt mentalt helbred
Multisygdom – To eller flere sygdomme
Ophobning af risikofaktorer
Dødfødsler
Neonatal død
Fuldamning
Dødelighed for børn under 5 år
Deltagelse i børnevaccinationsprogrammet
Tandsundhed hos børn
Overvægt blandt børn
Børnefattigdom
Ungdomsuddannelse
Selvvurderet helbred
Funktionsevne – Mobilitet
Funktionsevne – Kommunikationsfærdigheder
Arbejdsmiljø – indflydelse på løsning af egne arbejdsopgaver
Arbejdsmiljø – fysisk tungt arbejde
Førtidspension
Kommunale sygeplejeydelser
Mangel på social støtte

 

 

Sundhedsstyrelsen holder i dag, den 2. september kl.12-15, et webinar, hvor resultaterne af begge rapporter offentliggøres.

Se webinaret her

 

Tags: ulighed

Like eller del denne artikel