”Ud fra et idealistisk synspunkt, så er jeg enig i, at finansieringen af onkologernes efteruddannelse ikke skal ske udelukkende på industriens regning. Men noget skal stå i stedet," siger Marianne Vogsen.

Yngre kræftlægers formand: Noget må sættes i stedet for industribetalt efteruddannelse

En armslængde til industrien giver god mening, mener formanden for Foreningen af Yngre Onkologer, Marianne Vogsen, om fremtidens efteruddannelse. Men noget skal stå i stedet.

Desuden bør der ikke være forskel på uddannelsestilbuddene i regionerne. Det har og vil få afgørende betydning for det faglige niveau og for behandling af patienterne, at der findes en ensartet national tilgang til onkologernes efteruddannelse, mener hun.

Industrien har traditionelt stået for en stor del af speciallægernes efteruddannelse, indtil Danske Regioner i februar 2018 ændrede reglerne således, at hospitalsansatte speciallæger, herunder onkologerne, ikke længere måtte have forbindelse til og tage imod støtte fra industrien, når det handler om efteruddannelse og kongresrejser. Medicinrådet har yderligere med indførslen af habilitetskrav også umuliggjort den industrifinansierede efteruddannelse for sine udvalgsmedlemmer.

Endnu er der ikke etableret et nyt alternativ til den industribetalte efteruddannelse, og det efterlader speciallægerne i en situation, hvor de ikke er sikret efteruddannelse på samme niveau som tidligere. Dertil kommer, at det er forskelligt fra region til region, hvor lang armslængden er til industrien, og desuden er der også forskel på, i hvilket omfang regionerne afsætter økonomiske midler til efteruddannelse.

Efteruddannelse har betydning for faglig sikkerhed

I Region Syddanmark har man valgt at arbejde med helt vandtætte skotter. Her har man lagt endda rigtig god afstand mellem læger og industrien, når det handler om at modtage efteruddannelsestilbud og invitationer til kongresrejser. Ifølge formanden for Foreningen af Yngre Onkologer giver det god mening. Men når industrien ikke længere betaler og inviterer, så bør midlerne naturligvis komme et andet sted fra, pointerer hun:

”Vi ligger i Danmark højt, når det handler om at behandle kræftpatienter og når det handler om at forbedre deres overlevelse. Men mulighed for efteruddannelse og for at dygtiggøre os har og vil selvsagt også fremover have helt afgørende betydning for vores niveau og den faglige sikkerhed, når vi behandler patienterne.”

Klædt på til den bedst mulige dialog

Den hastige farmakologiske udvikling indenfor onkologien og det faktum, at patienterne har langt større indsigt i og viden om deres sygdom i dag end tidligere gør, at onkologerne naturligvis hele tiden er nødt til at være opdateret på den absolut seneste udvikling indenfor de forskellige behandlingsmuligheder, understreger Marianne Vogsen:

”Det handler om, at vi som onkologer skal være klædt godt på, så vi kan have den bedst mulige dialog med vores patienter. Der kommer hele tiden nye behandlinger til, som vi som onkologer skal kende i forhold til bivirkninger og potentiel effekt. Samtidig følger patienterne rigtig godt med. De har en stor viden om deres egen kræftsygdom og om nye behandlingsmuligheder, og her skal vi som onkologer være i stand til at vejlede dem i de forskellige behandlinger, tale med dem om effekt, mulige bivirkninger og livskvalitet. Efteruddannelsen er vigtigt for at vi kan møde patienterne og sikre dem den bedst mulige behandling nu og en endnu bedre behandling i fremtiden.”

Noget skal stå i stedet

Efter at Danske Regioner afbrød samarbejdet omkring efteruddannelse mellem læger og industri i 2018, har flere af de enkelte regioner valgt selv at støtte lægers efteruddannelser. Men ikke alle regioner gør det – og de som gør det, gør det typisk i varierende grad.

”Ud fra et idealistisk synspunkt, så er jeg enig i, at finansieringen af onkologernes efteruddannelse ikke skal ske udelukkende på industriens regning. Men noget skal stå i stedet. Man kunne forestille sig et samarbejde på tværs af de forskellige instanser – regioner, hospitaler, de DSKO (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi) og måske industrien – men i hvert fald bør der findes en ensartet national løsning, så patienterne er sikret samme høje, faglige niveau i behandlingen uanset, om de bor i Næstved eller i Aarhus. Det er absurd, at der er forskel på, hvordan man håndterer industrien fra region til region i et lille land som Danmark,” pointerer Marianne Vogsen og tilføjer, at en løsning også kunne være, at den pulje, som måtte komme fra industrien kunne fordeles fra et uvildigt og uafhængigt råd.

”I sidste ende handler det om, at vi skal sikre alle patienter den bedst tænkelige behandling og på det i et internationalt perspektiv høje niveau, som vi tilbyder det i dag. Det kan vi ikke fortsætte med, hvis ikke lægerne er og fortsat bliver klædt ordentligt på til opgaven. Det bliver vi i høj grad gennem den efteruddannelse og international netværksdannelse, der foregår ved internationale kongresser og møder. Vi skal følge med i den seneste udvikling og trække nye behandlinger til Danmark for vores patienters skyld.”

Tags: efteruddannelse

Like eller del denne artikel