Coronabloggen: Hvorfor stiger smittetallene, og skal vi gøre noget?

BLOG. Da Statens Serum Institut beregnede effekten af genåbningen, regnede de med stigende smitte, som vi ser nu. Så den voksende smitte er ikke overraskende. Og denne gang har vi langt større viden om, hvad der virker i bekæmpelsen af virus, end vi havde i foråret, mener Christian Heibøll-Nielsen. 

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Det er nok ikke gået din næse forbi, at vi for tiden ser en stigning i nye positive test for COVID-19. Og du har nok også hørt, at øjnene er stift rettet mod Ringsted og Aarhus. Så hvad betyder den stigning vi ser nu, og er der grund til at gøre noget?

Det skal vi kigge lidt på her. Lad os begynde med det kedelige. Tallene. Vi er gået fra at ligge omkring 15 positive test om dagen i begyndelsen af juli til nu at være over 100 nye dagligt. Det kan vi oversætte til en daglig stigning på ca seks procent. Eller en fordoblingstid på 11 dage. Og her kommer det kedelige. Selvom vi har set isolerede problemer i Ringsted og Aarhus, så kan det dårligt forklare udviklingen, selvom det selvfølgelig er medvirkende. Ligeledes kan vi se, at det fortsat er de færreste byer, der oplever en stigning. Og det er der ikke noget mærkeligt i. Når vi finder ca. 100 om dagen betyder det jo, at smitten stadig ikke er udbredt, og det vil være lokale udbrud, der kan ses i tallene. Mere bekymrende er det, at vi ser samme udvikling i en række lande, inklusive Sverige.

Så der er grund til at være på vagt. Men hvorfor sker det? Det spørgsmål er straks sværere at forklare. Herhjemme kan vi i nogen grad kigge på vores genåbning og hente noget af forklaringen her. Du husker måske, at Statens Serum Institut havde lavet en model, der skulle beregne, hvad genåbningen ville betyde. Ganske interessant sagde modellen, at vi ville ramme en R værdi på ca 1,3. Og det er præcis, hvor vi ligger. Modellen havde den svaghed, at vi ikke vidste, hvor mange smittede vi startede med, hvorfor den havde svært ved at lave projektioner.

Vi har også set andre lande være i gang med genåbning, selvom tempoet varierer meget. I de fleste vesteuropæiske lande er der dog fortsat restriktioner i gang. En anden mere kedelig mulighed er, at også restriktionerne kommer med en udløbsdato. En dato, der ikke styres af regeringer, men af folkets tålmodighed. Du har måske selv lagt mærke til, hvordan vi gradvis ændrer vores adfærd med tiden.

Det politiske slagsmål om nedlukningen er fortsat i gang og er ikke kønt at følge med i. Senest har du også her kunnet læse en kritik af Kåre Mølbak. Og Venstre synes at have gjort det til et kardinalpunkt af få genindført håndtrykket. Vi har også kunnet læse ellers velansete professorer publicere - skal vi sige tvivlsomme - analyser af, hvorfor nedlukning ikke virker. Så lad os lige repetere det. Nedlukning virker. Punktum. Og det gør det, fordi det mindsker den megen kontakt vi har med hinanden, og dermed hvor meget vi kan smitte.

Interessant nok kan vi også se, at der er en interessant sammenhæng mellem, hvor hurtigt der skrides ind, og hvor lang tid der går til, at epidemien topper. Vi kan se, at i lande med et tvivlsomt respons, tager det ca. 10 dage længere at nå toppen. Det betyder, at hvis vi der er en daglig stigning på, lad os sige 10 procent, så vil 10 dages forsinkelse betyde, at to en halv gange flere når at blive smittet. Og det får naturligvis konsekvenser både i forhold til indlagte og til døde.

Så hvad nu?

Så tusindkroners spørgsmålet er, hvad skal der ske nu? Tallene lige i øjeblikket giver ikke den store bekymring. Og vi har endnu ikke set indlæggelserne følge med, selvom vi må forvente, at det sker. Så man kan med nogen rimelighed argumentere for, at det ikke er endnu, der skal sættes ind. Også fordi vi gerne vil se, hvor godt vores smittesporingsindsats arter sig. Man husker måske, at lande som Sydkorea fra starten satsede massivt på opsporing, og ad den vej undgik nedlukninger, som vi kender fra Europa. Da det gik allerhedest for sig i starten af april, nåede vi op på knap 500 positive test om dagen. Altså fem gange flere, end vi ser nu. Og vi testede den gang kun de sygeste, så vi har formentlig fundet en langt mindre procentdel af de smittede. Og jeg tror, at de fleste danskere vil kunne erklære sig enige i, at helt derop ønsker vi os ikke igen. Heller ikke selvom sundhedsvæsnet kan følge med. Så stoptidspunktet må altså ligge inden, at vi når 500 positive om dagen. 

Og kan vi så stoppe det? Ja. Det er er grund til at tro, at vi kan, også ganske hurtigt. Det er i hvert fald den lektie, vi har lært hidtil i epidemien. Det bliver givet ikke de samme værktøjer, der skal til som sidste gang.

Forsamlingsforbuddet er godt og effektivt, og selvom det rammer især idrætsliv og kultur, er omkostningerne til at overskue. Ligeledes vil hjemmearbejde, især i det offentlige, også kunne tages i brug. Vi vil nok ikke se skolelukninger igen. Smitte blandt børn og unge er stadig omdiskuteret, men meget tyder på, at det ikke har en afgørende betydning. Og så har vi jo en joker i hånden denne gang. Efter verdens længste tilløb har nu selv Sundhedsstyrelsen erkendt, at mundbind kan gøre en forskel. Jeg vil derfor ikke blive overrasket, hvis et egentlig påbud om brug af mundbind, f.eks. i offentlig transport og i butikker, vil være et våben, vi tager i brug. Og så kan vi formentlig bremse virus. Vi kommer ikke af med den og må stadig vente på vaccinen. Og det med at vente er en særskilt vigtig pointe. Den tid, vi har vundet ved at gribe ind, sammenlignet for eksempel med svenskerne, har nemlig bibragt os noget meget værdifuldt. Viden. Vi ved i dag meget mere om, hvordan vi bedst behandler patienterne. Og vi kan forvente, at vi i anden ombæring vil se en langt lavere dødelighed end i første. Vi er der ikke helt endnu, hvor vi bare kan behandle alle, men vi er nået langt.



 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel