"Ved Mavenclad er den værste bivirkning moderat lymfopeni, og det betyder at kravene til monitorering falder markant. Det frigiver tid til sygeplejerskerne og resten af holdet på afdelingen,” siger Gavin Giovannoni.

Professor: Ny behandling kan lette presset på scleroseafdelingerne

Tid er blevet en af de knappeste ressourcer for scleroselæger verden over, og årsagen til tidsnøden er blandt andet de mange effektive behandlinger mod MS (multipel sclerose), der inden for de seneste ti år er kommet på markedet. Gode muligheder for behandling betyder flere patienter i klinikker og praksisser, og det er ikke kun behandlingen, der tager tid.

For med højpotente behandlinger som eksempelvis Tysabri (natalizumab) eller Lemtrada (alemtuzumab) følger risikoprofiler, der betyder, at patienter i mange tilfælde skal følges tæt med månedlige test af forskellig art, og det giver travlhed.

Det nyligt godkendte Mavenclad (cladribin) kan på sigt give et pusterum til patienter såvel som scleroseklinikker, mener professor Gavin Giovannoni, Barts and The London School of Medicine and Dentistry.

Han fortalte onsdag på sclerosekonkressen MSPARIS 2017 om noget af den forskning, han har udført for Merck for at dokumentere effekt og sikkerhed ved behandlingen, og Gavin Giovannoni har stor tiltro til Mavenclad.

”Et af de største problemer i MS er, at flere af de seneste sygdomsmodificerende behandlinger har bundet os på hænder og fødder med behovet for monitorering. Ved Mavenclad er den værste bivirkning moderat lymfopeni, og det betyder at kravene til monitorering falder markant. Det frigiver tid til sygeplejerskerne og resten af holdet på afdelingen,” siger Gavin Giovannoni.

Han bakkes op af den schweiziske professor Patrick Vermersch, University of Lille, CHRU de Lille, som også har udført kliniske forsøg.

”Vi bruger mere og mere tid på at monitorere behandlingen, og det er ikke mindst en belastning for patienterne. Visse patienter skal komme i ambulatoriet hver måned i flere år og det bliver til en del af sygdomsbyrden og går ud over livskvaliteten,” siger Patrick Vermersch.

Mavenclad, som i Europa er godkendt til patienter med meget aktiv MS, gives ambulant i pilleform. Den samlede behandlingstid er maksimalt tyve dage fordelt på to perioder med et års mellemrum. Behandlingen virker ved at nedbryde kroppens B- og T-celler, hvorefter den del af immunforsvaret genopbygges af sig selv. Det aktive stof cladribin er ude af kroppen et halvt år efter behandlingen, og herefter virker behandlingen i op til fire år.

”Mavenclad har effekt som Lemtrada, men uden de hårde bivirkninger, fordi stoffet er ude af kroppen efter kort tid, og lymfocytterne er oppe igen efter seks måneder,” siger Gavin Giovannoni.

I klinikkerne kan det betyde, at patienter med meget aktiv MS kommer til at tage mindre tid, og for patienterne kan det betyde, at behandlingen af deres sygdom bliver mindre belastende.

I England har sundhedsorganet NICE følge Gavin Giovannoni fattet interesse for behandlinger, der fungerer efter dynamikken: kort intensiv behandling efterfulgt af en lang periode med effekt, fordi de har en favorabel cost-benefitprofil.

”I England får Lemtrada den absolut mest favorable costbenefitanalyse, selv om det er en meget dyr behandling, for alle omkostningerne ligger i begyndelsen, og herefter følger alle fordelene, og Mavenclad bør falde i samme kategori,” siger Gavin Giovannoni.

Tags: ECTRIMS17, Gavin Giovannoni, MSParis2017

Like eller del denne artikel