Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sundhedsstyrelsen præciserer: Disse personer har øget risiko ved COVID-19

Sundhedsstyrelsen præciserer nu, hvem der er i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med COVID-19.

Grundlaget for den nye præcisering og de supplerende anbefalingerne er, at der hele tiden kommer mere viden om sygdommen, og at man fortsat bliver klogere på, hvordan sygdomsforløbet med COVID-19 påvirkes af forskellige sygdomme eller tilstande.

”Vores brede definition af risikogrupperne har medført, at mange mennesker har opfattet sig selv som i øget risiko og derfor fulgt vores anbefalinger, uden de har været vores egentlige målgruppe. Da vores viden nu er større, kan vi nu præcisere risikogrupperne yderligere og dermed også fjerne bekymringen fra mange. Vi kan se, at personer med høj alder har en øget risiko, men det er vigtigt, at alder også ses i sammenhæng med, om man også har andre kroniske sygdomme, hvor rask og rørig man i øvrigt er, og om man kan klare sig selv i eget hjem,” siger centerchef i Sundhedsstyrelsen, Camilla Noelle Rathcke.

Sundhedsstyrelsen kommer også med konkrete anbefalinger til personer med øget risiko ved COVID-19.

Det er nemlig vigtigt, at man finder en god balance mellem at passe på sig selv og det at se og mødes med familier og nærmeste venner, mener styrelsen.

”Mange ældre har været rigtig gode til at passe på sig selv og har nærmest isoleret sig i deres eget hjem i forbindelse med nedlukningen af Danmark. Det var anbefalingen på det tidspunkt, hvor vi forventede, at epidemien relativt hurtigt ville være overstået. Men det er hverken godt eller nødvendigt at isolere sig på længere sigt, og derfor kommer vi med nye anbefalinger til, hvordan man stadig kan leve sit liv, selvom man har en sygdom eller tilstand, der giver en øget risiko,” fortæller Camilla Noelle Rathcke.

 

 

Personer, hvor det er veldokumenteret, at der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

Personer med høj alder

Risikoen for ældre må ikke alene baseres på alder. Den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdoms- forløb med COVID-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er, om ens funktions- niveau er godt og af ens fysiske formåen og aktivitet, f.eks. om man går ture, cykler eller tilsvarende.
Eksempelvis er en rask 75-årig uden kronisk sygdom i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-karsygdom og diabetes, ligesom en fysisk aktiv 79-årig, der vanligvis klarer sig selv må forventes at være i mindre risiko for et alvorlig sygdomsforløb end en 74-årig med lungesyg- dom og begrænset fysisk formåen.

Det er veldokumenteret, at følgende – som dog skal anskues i sammenhæng med ovenstående – er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:
• personer over 70 år og særligt personer over 80 år
• personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

Beboere i plejebolig

Beboere i plejebolig vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivitetsniveau.

Personer med overvægt

• Personer med svær overvægt med BMI over 35
• Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom


Personer, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

  • Følgende sygdomme eller tilstande
  • Svær hjertekarsygdom, f.eks. svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv
  • Svær lungesygdom, f.eks. svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv
  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)
  • Kronisk leversygdom med komplikationer
  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, f.eks. svære mavetarmlidelser,korttarmssyndrom
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, f.eks. ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv
  • Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet
  • Sygdomme med nedsat immunforsvar
  • HIV-positive med udtalt immundefekt
  • Folk i immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler
  • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder
  • Visse børn med kronisk sygdom
  • Hjemløse
  • Personer, hvor der alene er tale om et forsigtighedsprincip: Gravide 

 

Er du i øget risiko - her er Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til dig

  • Som person i øget risiko bør man derfor følge de normale forholdsregler for infektioner som man plejer, eventuelt efter råd fra ens læge. Det betyder, at det man kunne før COVID-19 epidemien, f.eks. tage på arbejde og passe børnebørn, kan man også i vidt omfang gøre nu, når man følger særlige forholdsregler.
  • Få personer i øget risiko skal dog på baggrund af en individuel vurdering fra deres læge tage mere vidtrækkende forholdsregler.
  • Jo højere alder og/eller jo flere og alvorlige kroniske sygdomme man har, jo mere opmærksom bør man på at følge anbefalingerne. Ved tvivl kan man drøfte sin risiko ud fra ens samlede situation med sin egen læge eller med den læge på sygehuset, hvor man modtager behandling.
  • Forebyg kontaktsmitte - sørg for ekstra god hygiejne
  • Vær særlig opmærksom på håndhygiejne, når du har rørt typiske kontaktpunkter, som anvendes af mange i det offentlige rum, f.eks. dørhåndtag i butikker, elevatorknapper, dankortterminaler, hæveautomater, håndtag i busser, armlæn på restaurant- og cafestole mv.
  • Undgå at røre din næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne til slimhinderne i næse, mund og øjne – men ikke gennem huden.
  • Vær særlig påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet. Rengøring foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.
  • Tal åbent med dine nærmeste pårørende om deres omgangskredse og ’bevægecirkler’, så du kender risikoen ved at give kram til dem.
  • Du kan godt give kram til dine allernærmeste, f.eks. partner, børn og børnebørn, men undgå håndtryk, kindkys og kram til andre end dine nærmeste pårørende.
  • Forebyg dråbesmitte - hold afstand
  • Bed andre om at tage hensyn ved at holde afstand.
  • Undgå særligt længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt.
  • Undgå samvær med personer, som har symptomer, der kunne være COVID-19, også børn og børnebørn.
  • Undgå steder med mange mennesker, f.eks. offentlige transportmidler i myldretiden. Lav dine indkøb når eller hvor, der er færrest i butikkerne
  • Overvej din deltagelse i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter i forhold til smitterisiko. Bed om hjælp til at aktiviteter gennemføres på en forsvarlig måde
  • Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker. Personer i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.
  • Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet.
  • Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion, samt adgang til engangshåndklæder eller håndklæder vasket ved 80°C grader
  • Hav god håndhygiejne – vask hænder når du møder op og inden du går hjem, og even- tuelt flere gange i løbet af dagen afhængigt af aktiviteten
  • Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig rengøring og evt. desinfektion af overflader som borde og stole, samt kontaktpunkter f.eks. toiletter, dørhåndtag, kontakter
  • Undgå at dele mad med andre. Undgå buffet eller lignende med fælles tag-bestik. Hvis du køber mad i kantine, da anbefales portionsanrettet og eller indpakket mad. Eller tag en madpakke med hjemmefra
  • Brug dine egne redskaber og remedier f.eks. telefon og tablet, drikkedunk – rengør dem ofte og del ikke med andre
  • Skift og vask tøj når du kommer hjem, hvis du har haft kontakt med mange mennesker. Tøjet vaskes ved min. 60 grader
  • Vær opmærksom på ikke at omgås med personer, der har symptomer, der kunne være COVID-19
  • Vælg din lille kreds af personer, du kan ses med privat, én eller få af gangen, kend deres kontaktmønstre og vurder, om det udgør en risiko for dig – og sørg for håndhygiejne og afstand, når I ses
  • Afhold helst aktiviteter og sociale arrangementer udenfor. Det mindsker risikoen for smitte og gør det lettere at holde afstand
  • Ved indendørs arrangementer, sørg for indretning af lokaler, så det er muligt at overholde anbefaling om afstand og reducer antallet af fælles kontaktpunkter
  • Ud fra et forsigtighedsprincip kan man også anvende mundbind (type II)2 eller ansigtsvisir. Dette kan især overvejes ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, f.eks. ved offentlig transport, især hvis man ikke kan undgå myldretiden, eller i arbejdsmæssige situatio-ner, hvor der også kan være ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer korterevarende ansigt-til-ansigt kontakt med mange forskellige

Pårørende

Hvis man bor sammen med en person i øget risiko, f.eks. en partner eller barn, anbefaler Sundhedsstyrelsen at man skærper opmærksomheden på at følge de generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning.
Det fremgår af de gældende Retningslinjer for håndtering af COVID-194 hvornår man kan blive testet, og hvordan man skal forholde sig, hvis man får symptomer - også milde - på COVID-19, eller hvis man har været i kontakt med en person med mistænkt eller bekræftet COVID-19, så bør man isolere sig fra sine pårørende og ringe til lægen med henblik på vurdering og test for COVID-19.

Bor man i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds- eller ældre- sektoren, eller andre sektorer hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Det er sundhedsstyrelsens vurdering, at pårørende til en person i øget risiko ikke i sit arbejde skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID- 19. I sådanne tilfælde skal pårørende til personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona