Sådan ser en midaldrende dansk mands lunger ud før og efter corona

En rask, dansk mand i 50´erne fik i en anden sammenhæng taget røntgenfoto af sine lunger i 2014. Det er billedet herover til venstre. I år blev han ramt af COVID-19 og kom i respiratorbehandling. Nu er han ude af intensiv igen. Men lungerne - billedet til højre - ligner langt fra de sunde og raske lunger, han tidligere havde.

"Man kan jo godt være bekymret for følgevirkninger," siger Toke Barfod, overlæge og infektionsmediciner på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, i en ny undervisningsfilm, hvor bl.a. mandens sygehistorie behandles.

Det er sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark, SKA, som har lavet en række undervisningsfilm, der især er tiltænkt læger fra andre specialer end medicin og intensiv, som i nær fremtide skal arbejde på en COVID-afdeling.

Eksperter fra infektionsmedicin, intensiv behandling og onkologi medvirker i filmene.

Toke Barfod

Toke Barfod er en af de eksperter, som medvirker. Han gennemgår værnemidler og hvordan, man som ny på afdelingen skal forholde sig, og fortæller, at man skal være indstillet på en stressende tid, også fordi man ikke er på hjemmebane. Han gennemgår bl.a. også diagnostik, vurdering af patienten, hvilke prøver der skal tages, behandling, monitorering - og hvornår patienten skal overføres til intensiv.

"Det er vigtigt at få patientens vægt. Det er erfaringen ved sygdommen, at patienten skal holdes til den tørre side. Ved for meget intravenøs væske risikerer man, at der kommer vand i lungerne og stigende iltbehov. Det er vanskeligt at vurdere, hvor hydreret patienten er, og der er vægten en vigtig indikator," fortæller han bl.a. på undervisningsfilmen, der varer en halv time.

"Det er meget vigtigt for lungerne at få patienterne til at sidde op eller gå. Man kan også bruge en såkaldt pep-fløjte til lungerne," råder han videre i den meget informative video.

"Det er kendetegnende ved COVID-19-patienterne, at deres tilstand pludselig kan ændres. Efter 1-2 uger kan man tro, at de er ved at være raske, men så pludselig opstår der en forværring. Det kan man blive forskrækket over. Det kan gå meget stærkt. Jeg har læst, at hvis man som intensivpatient bliver rask igen, så er man typisk to uger på intensiv. De patienter, som dør, er der typisk kun en uge. Dødsårsagen er, at patienten ikke kan holde iltmætningen, og der kan også opstå multiorgansvigt og sepsis (blodforgiftning, red.)," forklarer Toke Barfod.

Casen

Infektionsmedicineren fremkommer også med en case - en rask, dansk mand i 50´erne, som i februar kom hjem efter en skitur. Efter en uge kom han hen i coronateltet ved sygehuset. Han fortalte, at han havde haft symptomer en uges tid, var alment utilpas og meget generet af hoste. Han sov dårligt om natten, havde lette muskelsmerter og en let åndenød.

Han var ikke behandlingskrævende og blev sendt hjem igen, men blev to dage senere indlagt med betydelig åndenød. Klokken 10.49 fik han seks liter ilt, og iltmætningen af blodet var på 91. De næste par timer blev han dårligere, og klokken 14.09 fik han 15 liter ilt, og alligevel gik iltmætningen af hans blod ned til 87.

Overflyttet til intensiv

C-reaktivt protein er et protein, der bliver dannet i leveren. Produktionen af CRP stiger ved sygdomme, hvor der sker skade i kroppens væv, f.eks. hvis der er iltmangel eller betændelse i kroppen. Ved infektioner med bakterier ses meget høje værdier fra 40 mg/L til over 200 mg/L, hvorimod virusinfektioner sjældent giver værdier over 20 mg/L. Men mandens CRP kom over 400.

Han blev overflyttet til intensiv og kom i respirator. Efter 18 dage på intensiv er han nu på en almindelig afdeling. Han får 1 liter ilt og kan gå med rollator.

"Man kan jo godt være bekymret for følgevirkninger," siger Toke Barfod på filmen.

 

 

Undervisningsfilmene fra SKA:

  • Praktisk vurdering og behandling af patienter

Infektionsmediciner, overlæge Toke S. Barfod fortæller om det kliniske arbejde med COVID-19-patienter på medicinsk afdeling. Filmen giver en praktisk indføring i arbejdet velegnet til eksempelvis læger fra andre specialer, som skal tjene midlertidigt på et COVID-afsnit.

Se filmen her

  • Den intensive indsats

Overlæge Anne Poulsen giver en indføring i arbejdet med COVID-patienter på intensivt afsnit og om hendes indtryk af patientgruppen. Derudover fortæller hun lidt om arbejdsformen på et intensivt afsnit, der kan adskille sig lidt fra eksempelvis medicinske eller onkologiske afdelinger.

Se filmen her

  • Kræftbehandling under coronaepidemien

Professor, overlæge Julie Gehl deler sine overvejelser om betydningen af coronasituationen for kræftpatienter og de sundhedsprofessionelle, der arbejder med dem.

Se filmen her

SKA skriver, at filmene er til almindelig orientering og lavet af SKA og Dansk Video Center. Der må tages højde for, at filmene udgør et øjebliksbillede, og at forhold og fakta fremstillet i filmen i nogen grad kan være forandret siden produktionen af filmen. Filmene bør derfor fungere som supplement til anden dagsaktuel information omkring COVID-19. Filmene er optaget 6. og 7. april, 2020 på SUH, Roskilde.

 

 

Opdateret overblik over tal og nyheder i coronakrisen:

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel