Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Region Hovedstaden dumper i at finde lungekræftpatienter i tide

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Nyheder.

I Silkeborg finder lægerne næsten halvdelen af patienter med lungekræft i de tidlige stadier, hvor det endnu er muligt at kurere sygdommen. I Bispebjerg finder lægerne kun cirka hver femte. Det viser tal fra Dansk Lunge Cancer Gruppes Årsrapport fra 2016. Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen, kalder det uacceptabelt og opfordrer til handling.

”De store lokale variationer, der er, kalder i den grad på opmærksomhed. F.eks. ligger Bispebjerg på knap 21 procent og Næstved på knap 23 procent. Det er godt nok lavt sammenlignet med det, man kan opnå på nogle jyske afdelinger. Det kalder på, at de hospitaler, der ligger lavt, reflekterer over, hvad det er, de gør – eller mangler at gøre,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Konsekvensen af, at man ikke opdager lungekræften på et tidligt tidspunkt er, at chancen for helbredelse mindskes.

”Jo lavere stadie, jo større er muligheden for at iværksætte en kurativ behandling. Hvis man først opdager lungekræften på et tidspunkt, hvor patienten er rigtig syg, er der desværre stor sandsynlighed for, at den kurative behandling må opgives på forhånd. Derfor gælder det om at finde de her patienter på et tidligt tidspunkt,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

I stadie I findes kræftsygdommen som en enkelt knude i den ene lunge uden at have bredt sig til hverken lymfeknuder eller til andre organer. Sygdommen er i et begyndende eller et lavt stadie. I stadie II kræften har bredt sig til andre områder i den samme lunge, men ikke videre derfra. Og de bedste chancer for helbredelse findes i stadie I og II.

Leif Vestergaard Pedersen mener, at forklaringen på de store geografiske forskelle skal findes både i samarbejdet med almen praksis og de diagnostiske værktøjer, der bruges på de forskellige hospitaler.

”For mig at se må det være en kombination af, hvilke tilbud der er på hospitalerne, og hvilket samspil der er med almen praksis. Det må hænge sammen med, at samspillet mellem almen praksis og hospitalerne ikke er på plads. Hospitalet kan kun tage sig af de patienter, der bliver henvist. Det, der karakteriserer Vejle, Aarhus og Silkeborg er, at man med åbne øjne inviterer praktiserende læger til at henvise patienter. Omvendt nytter det ikke noget at oplyse de praktiserende læger om, hvad de kan gøre på hospitalet, hvis hospitalet ikke er klar til tage imod patienter fra almen praksis,” siger han.

”Det væsentlige er, at den praktiserende læge kan henvise til noget, som giver nogle svar, og som er noget andet end at putte patienten i en kræftpakke, for i kræftpakken skal man opfylde nogle bestemte krav.”

Han fremhæver lægens mavefornemmelse som vigtigt for at få henvist patienter med mulig lungekræft tidligt.

”Det, som Peter Vedsted har vist i nogle undersøgelser er, at den bedste indikator på, om patienten er alvorlig syg, er den praktiserende læges mavefornemmelse. Den får han på baggrund af sin erfaring, det patienten siger, og hans kendskab til patienten i øvrigt. De tre ting giver ham hans fornemmelse for, hvornår noget ikke lyder så godt. Så skal han have adgang til at kunne henvise til en undersøgelse, som enten bekræfter eller afkræfter hans mistanke.”

Mens der ikke er en klar forklaring på, hvorfor der er så stor forskel på, hvor mange lungekræftpatienter de forskellige hospitaler finder i et tidligt stadie, er én ting dog sikkert, mener Leif Vestergaard Pedersen. Hvis hospitalerne bruger røntgen til at finde lungekræften med, finder de ikke så mange, som hvis de bruger CT-scanning.

”Hvis de patienter, der bliver henvist, undersøges med røntgen af thorax, så ved vi, at mange er falsk negative. Det, som man bruger i Silkeborg, og som ser ud til at virke, er lav dosis CT. Men hvis man hellere vil stille en fuld diagnostisk CT-scanning op, kan man også gøre det. Jeg er dog bekymret for, at ressourcetrækket ved fuld CT vil være så stort, at det bliver urealistisk at få de patienter igennem, som den praktiserende læge sidder med.”

”Jeg synes, man skal nå frem til at få nogle data på bordet og få indsamlet nogle erfaringer med både lavdosis og fuld CT. Vi har kun nogle foreløbige data fra Silkeborg, og vi er nødt til at have mere viden. Samtidig har vi heller ikke data på diagnostisk CT, hvis det er det, der skal være alternativ til røntgen. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at røntgen ikke dur. Alligevel er det det primære tilbud mange steder, på trods af at lungelæger har frarådet det i lang tid.”

”Hvis nogen synes, det rigtige er at lave diagnostisk CT, så for min skyld gerne. Jeg er bare ikke sikker på, det er en klog strategi. Men det vigtigste er, at vi kommer væk fra røntgen af thorax.”

Tags: Lungekræft, Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, ct-scanning, Regionshospitalet Silkeborg