"Skal vi undgå at komme til at mangle endnu flere speciallæger, end vi allerede gør, er myndighederne nødt til at være mere opmærksomme på personalets mentale tilstande og være på forkant med den nødvendige hjælp og støtte,” siger overlæge Gitte Ahle.

Frygt for at coronakrisen medfører flere selvmord blandt læger

Lægers i forvejen høje selvmordsrate kan stige på grund af coronakrisen. Det gælder måske i første omgang de somatiske læger i frontlinjen men også læger i psykiatrien vil kunne blive ramt alvorligt, hvis ikke der gribes ind hurtigt.

Det mener Dansk Psykiatrisk Selskab, og den mentale sundhed blandt hospitalernes frontpersonale ligger det faglige selskab meget på sinde under COVID-19-pandemien. Lige nu går foreningens frygt på, at den normalt høje selvmordsrate blandt læger vil stige yderligere i den kommende tid, og Dansk Psykiatrisk Selskab appellerer derfor til, at sundhedsmyndighederne sætter ekstra ind for at afbøde effekterne af krisen på sundhedspersonalet. Bl.a. ved at etablere nogle fora, hvor lægerne kan tale med hinanden om de følelsesmæssige, moralske og sociale udfordringer, der ligger i at behandle corona-patienter.

”Jeg kan godt være meget bekymret for reaktionen hos vores kolleger i somatikken, som har med coronapatienterne at gøre. Læger er kendt for at have en høj selvmordsrate. Og skal vi undgå, at den bliver voldsomt forhøjet, er vi nødt til allerede nu at være klar med den nødvendige støtte til dem,” siger selskabets formand, overlæge Gitte Ahle. Og hendes forudsigelser støttes bl.a. af en artikel i British Medical Journal, BMJ.

Hun minder om, at læger er ekstremt samvittighedsfulde og ofte lider af et ’Tarzansyndrom’, hvor de synes, at de skal kæmpe, indtil de ikke kan stå op mere. På samme måde ved vi, siger hun, hvordan sundhedspersonale kan begynde at tro, at det er deres egen skyld, at de ikke slår til, og at de bliver vrede på sig selv, fordi de ikke kan yde det over for deres patienterne, som de føler, de skal.

Gruppeterapi kan være en hjælp

Noget af det, hun mener i den aktuelle situation kan gøre en forskel, er hurtigst muligt at få etableret nogle grupper på Zoom eller Skype, hvor man tilbyder lægerne gruppeterapi.

”Det er meget vigtigt, at vi i pressede situationer giver os selv og hinanden tid til at tale med nogen, der er i samme båd, og sige til hinanden at det ikke er os, der har handlet for dårligt, og kan forsikre hinanden i, at vi ikke kunne have gjort det anderledes. Det afgørende er, at man ikke vender problemerne indad og går med dem selv,” siger hun og understreger, at vi herhjemme skal gøre alt for at undgå at komme i samme situation som i Italien og andre steder, hvorfra der kommer voldsomme billeder af personale, der én for én bryder sammen.

Netop gruppeterapi er også et af de primære midler til at sikre personalets mentale sundhed, som foreslås i en aktuel artikel i British Medical Journal, BMJ. Den handler om, hvordan Covid-19-pandemien vil sætte sundhedspersonale overalt i verden i en hidtil uset situation, idet de vil skulle tage en lang række umulige beslutninger og arbejde under ekstremt pres. Det vil kunne give dem psykiske problemer, eller de kan pådrage sig ’moral injury’, som det hedder i artiklen. Og for nogle kan skaderne blive langvarige, hvis man ikke forbereder og støtter personalet allerede fra starten af pandemien, skriver artiklens forfattere. 

Psykiaterne kan blive de næste

Mens Dansk Psykiatrisk Selskab lige nu er mest bekymret for personalet i somatikken, understreger Gitte Ahle, at tilsvarende udfordringer også vil udgøre en stor risiko for lægerne i psykiatrien, når man i kølvandet på krisen forventeligt får et stort rykind af patienter.

”Tilstandene i psykiatrien kan nemt komme til at se værre ud, end de gjorde inden coronakrisen, med den konsekvens, at lægerne i endnu højere grad end før vil føle, at de ikke slår til,” siger hun og påpeger, at der derfor også i det psykiatriske sundhedsvæsen vil blive behov for at yde en ekstra indsats for at sikre personalets mentale helbred.

”Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi dels, at lægernes eget mentale helbred får et knæk, dels at endnu flere end normalt forlader psykiatrien, fordi de ikke føler, de kan gøre det godt nok. i forvejen står vi jo med det problem, at lægerne under uddannelsen lærer ét om, hvordan man behandler psykisk syge, og når de kommer ud i job opdager, at der ikke er mulighed for at gøre det nødvendige. Så skal vi undgå at komme til at mangle endnu flere speciallæger, end vi allerede gør, er myndighederne nødt til at være mere opmærksomme på personalets mentale tilstande og være på forkant med den nødvendige hjælp og støtte,” påpeger Gitte Ahle.

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel