"Jeg synes slet ikke, at der lige nu er fokus nok på de pårørende, eller at vi gør nok for dem," siger Jane Heitmann.

Pårørende i fare for at bukke under

Nogle af de mennesker, der under coronakrisen er behov for at holde et ekstra øje med, er de pårørende. De risikerer ganske enkelt at gå ned med flaget i flokke, mener flere. For mens både somatikken og psykiatrien er mere eller mindre handlingslammede, er ældre demente og psykisk syge i langt højere grad end normalt overladt til sig selv og deres familier. Derfor peger både politikere og organisationer nu på behovet for en ekstra indsats over for pårørende.

”Uanset om man er pårørende til en dement, en skizofren eller en med angst kræver det i denne tid et stort ekstra, ekstra overskud at være pårørende. Min helt store bekymring er, at de pårørende knækker halsen, og gør de det, er der ingen til at holde hånden under de sårbare, der jo har virkelig hårdt brug for, at der er nogen omkring dem med overskud, så længe de ikke kan få den sædvanlige pleje og behandling. Jeg synes slet ikke, at der lige nu er fokus nok på de pårørende, eller at vi gør nok for dem,” lyder det fra Jane Heitmann (V), formand for Folketingets sundhedsudvalg.

Om det handler om at målrette flere penge eller bruge dem, der er, på en anden måde, ved hun ikke. Men noget skal gøres. Og overblikket over hvad og hvor, er noget af det, hun lige nu efterlyser fra sundhedsministeriet, så man kan rette indsatserne de rigtige steder hen.

Reaktionen kommer forsinket

Også i foreningen Bedre Psykiatri ser man gerne en stor ekstra hjælpende hånd til de pårørende, som der i denne tid hviler et kæmpeansvar på.

”Der er ingen tvivl om, at coronakrisen trækker ekstra store veksler på de pårørende til de psykisk syge, som får det stadig dårligere i takt med den manglende eller minimerede behandling. Som pårørende til et sygt familiemedlem udholder man det mest utrolige. Men vi ved, at reaktionen hos de pårørende altid kommer bagefter,” siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Han understreger, at denne krise ganske vist er ubetrådt land, men peger på både danske og internationale undersøgelser, der dokumenterer typiske reaktionsmønstre hos pårørende i stil med PTSD. Og følger de pårørende lige nu disse mønstre, vil der med sikkerhed opstå en god del stress-relaterede problemer rundt om i de små hjem i løbet af sommeren og efteråret, forventer han og appellerer til, at samfundet står klar til at yde dem den hjælp de har brug for både nu og senere.

”Hvis bare noget af vores bekymring holder stik, er det jo titusinder af pårørende, som risikerer at gå ned med flaget i løbet af efteråret, og må trække en sygemelding e.l. Og det vil være langt dyrere for samfundet, end hvis man spænder sikkerhedsnettet ud i god tid. Så det er bare det, vi gerne vil opfordre til at gøre nu,” siger han.

Som udgangspunkt mener han, at der her er tale om samfundsopgaver, som især regioner og kommuner skal løse. Men han understreger, at man også i Bedre Psykiatri i dag gør sig klar til at yde en ekstra indsats for sine medlemmer, som netop er de pårørende.

”Vi forbereder os så godt vi kan på at kunne hjælpe lidt ekstra, når behovet for alvor opstår. Og jeg håber, at politikerne vil give os mulighed for at kunne gøre endnu mere, end vi ellers ville – på samme måde som de har bevilget ekstra penge til andre frivillige organisationer,” siger han.

Tags: corona

Like eller del denne artikel