”Regningen skal jo betales. Når vi bruger pengene her, kan vi ikke bruge dem på alt muligt andet. Så kan vi diskutere, om den skal betales i uddannelsessektoren, trafiksektoren eller sundhedssektoren, men nogen kommer til at bære regningen,” siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsøkonom: De liv, vi redder nu, kan koste leveår på sigt

De liv, der lige nu og i de kommende uger bliver reddet ved at Regeringen og Folketinget har lukket Danmark ned, kan blive voldsomt dyre. Det vurderer en af landets førende sundhedsøkonomer, professor og kursusleder ved VIVE Jakob Kjellberg.

Foreløbig ved ingen, hvor stor regningen bliver. Det kommer an på, hvor mange liv, der reddes, og hvor længe samfundet skal være lukket ned, men når epidemien er overstået, kan Danmark potentielt stå tilbage med en økonomi, der er lige så skadet som efter finanskrisen. Sker det, kan det tage op til ti år at genetablere økonomien. Mens vi arbejder på det, er der imidlertid ingen garanti for, at Danmark ikke bliver ramt af en ny og lige så smitsom og dødelig epidemi. I princippet kan det samme ske igen næste år, og den svære afvejning nu er, hvor meget, man skal sætte ind på at afbøde den nuværende epidemi, siger Jakob Kjellberg.  

”Nu er det ikke sådan, at vi bruger alle vores ressourcer, så fattigt et samfund er vi ikke. Det værste scenarie, vi har talt om, er sådan noget som finanskrisen, som gav et tab på fem procent af BNP. Det er rigtig, rigtig meget, men vi får stadig mad, og vi har stadig tag over hovedet, og selv hvis denne krise giver et tab på ti procent af BNP, vil der også stadig være mad og huse at bo i. Man vil i princippet også være i stand til at lave den samme indsats, hvis der kommer en ny epidemi næste år, men der ligger så det i det, at det får konsekvenser for livet fremover,” siger Jakob Kjellberg.

Store konsekvenser for samfundet

Under finanskrisen forsvandt 100.000 jobs i Danmark, og indtil videre har vi set omkring 30.000 fyringer i forbindelse med coronaepidemien, så allerede nu står det klart, at den danske strategi mod coronaepidemien får store samfundsmæssige konsekvenser.

”Vi ved, at det betyder noget for folks livskvalitet at miste indkomst og social status, så selv om vi som samfund godt kan klare de omkostninger, der er ved at lukke samfundet ned, så har det nogle andre konsekvenser. Der er en betydelig sammenhæng mellem, hvordan det går en i livet, og hvor længe man lever. Man kan sige, at dem, der får nobelprisen, lever længere, end dem, der indstiller til nobelprisen,” siger Jakob Kjellberg.

En forventelig effekt er også, at indsatsen nu i en eller anden grad vil gå ud over børn og unges uddannelse, og det er endnu en faktor, der har langsigtede konsekvenser.

”Vi ved, at uddannelse betyder noget for, hvordan man lever sit liv og for ens adfærd efterfølgende. Pointen er ikke, at vi ikke kan håndtere epidemierne nu og her, men hvad prisen er hen ad vejen,” siger Jakob Kjellberg.

Også konsekvenser for liv og leveår

Han understreger, at det ikke blot handler om at kunne opretholde en høj levestandard.

”Det er også liv og livskvalitet på længere sigt, der er på spil, for knækker man økonomisk, har det også konsekvenser for vores liv og levetid. Grunden til, at vi lever længere i de rige industrilande er, at vi har nogle andre økonomiske muligheder for at putte penge i sundhedsvæsnet og alt mulig andet, og der skal man hele tiden overveje, hvor meget man bruger af fremtidens muligheder, for så er det fremtidens liv og levetid, vi bruger af, ved at redde liv lige nu. Hvornår den balance tipper, er frygtelig svært at sætte to streger under i de her usikre tider. Vi ved ikke, hvor meget corona betyder, men det er en overvejelse, man hele tiden skal holde sig for øje, for der er jo også et samfund om et halvt og et helt år,” siger Jakob Kjellberg.

Regeringen har fra første pressemøde klart meldt ud, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvad bekæmpelsen af coronaepidemien må koste, og når epidemien er kommet under kontrol, vil dens store opgave blive at finde ud af, hvem der skal betale.

”Regningen skal jo betales. Når vi bruger pengene her, kan vi ikke bruge dem på alt muligt andet. Så kan vi diskutere, om den skal betales i uddannelsessektoren, trafiksektoren eller sundhedssektoren, men nogen kommer til at bære regningen,” siger Jakob Kjellberg.

Sammenligningscase er Sverige

Indtil videre er prisen på den danske strategi ukendt, men på den anden side af krisen bliver der måske mulighed for at få svar. I Sverige har man ikke indført samme restriktioner på samfundet som i Danmark, og hvis de holder fast i deres tilgang, vil man, når det hele er overstået, kunne regne ud, hvor mange liv, man har sparet i Danmark.

”Hvis Sverige bliver ved, som de gør i øjeblikket, så har vi en udmærket case at sammenligne med senere. De kommer til at betale en mindre økonomisk pris end os, for de lukker ikke ned for servicesektoren. Der er stadig frisører, der klipper hår og alt mulig andet. Så må vi se, hvad deres overdødelighed bliver,” siger Jakob Kjellberg.

Tags: corona

Like eller del denne artikel