Forskere: Der er tre scenarier for, hvad der vil ske med epidemien

Epidemien kan komme til at løbe henover hele sommeren, og der er stor risiko for, at den blusser op igen, når vi fjerner restriktionerne, vurderer to forskere.

I mere end en uge har coronavirus lukket Danmark ned, og 23. marts fik vi at vide, at nedlukningen fortsætter tre uger mere. Imens stiger antallet af indlagte og intensive patienter med coronavirus stille og roligt i Danmark. Vi følger med uro udviklingen i Italien, hvor hundredvis dør hver eneste dag - bare det ikke bliver scenariet i Danmark lige om lidt. Hele verden er ramt af coronavirus.

Hvornår er epidemien slut, så vi forhåbentlig kan ånde lettet op og gå ud og leve sådan, som vi plejede?

Det spørgsmål er der rigtig mange, der stiller sig selv i disse dage i starten af 2. uge af Danmarks nedlukning. Videnskab.dk har spurgt to forskere.

Det skuffende svar er, at det kan man faktisk ikke svare på lige nu.

Men i bund og grund er der tre mulige scenarier:

1. Epidemien stopper til sommer og kommer igen i nye bølger

»De fleste regner med, at corona-epidemien vil vare tre måneder,« siger lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Christian Wejse, der forsker i infektionssygdomme.

Dermed skulle den altså slutte en gang i løbet maj måned.

»Men det bygger på, hvad vi ved om de årlige influenzaepidemier, og meget tyder på, at coronavirus opfører sig anderledes,« uddyber han.

Influenzaepidemier starter typisk i november-december, topper i midten af de tre måneder og varer indtil foråret, hvor så mange er blevet smittet og dermed immune, at virus ikke har nok nye at smitte.

Det varme vejr og det, at vi er mere ude, medvirker også til at stoppe de årlige influenzaepidemier.

Den seneste pandemi med influenza H1N1 i 2009 startede i foråret med en lille top og flere tilfælde henover sommeren, og så kom der en ny top i efteråret. Derfor regner man med, at coronavirus vil opføre sig på nogenlunde samme måde.

Det fortæller afdelingschef for infektionsepidemiologi og forebyggelse hos Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.

»Den vil formentlig komme i bølger her i starten. På sigt vil den måske vende tilbage hver vinter, ligesom vi kender det med de andre corona-forkølelsesvirusser,« siger Tyra Grove Krause.

Hun bakkes op af Christian Wejse.

»Næsten alle regner med tre bølger i alt. En til efteråret og en igen til foråret næste år. Men det er meget usikkert, fordi det også bygger på, hvordan sæsoninfluenza opfører sig, men ny coronavirus er ikke på samme måde sæsonbestemt,« vurderer Christian Wejse.

2. Epidemien bliver ved med at hærge uden pause, indtil vi er blevet immune

De varmere temperaturer ser ikke ud til at påvirke spredningen af coronavirus. 

Derfor er det ikke utænkeligt, at epidemien kommer til at vare længere end tre måneder.

»Man kan godt forestille sig, at epidemien vil fortsætte hen over sommeren,« siger Tyra Grove Krause.

De to forskere er enige om, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at sige noget sikkert om, hvornår den første bølge af den danske corona-epidemi stopper.

»Der er så mange ubekendte. De danske myndigheder har reageret knivskarpt med restriktioner, så snart man så spredning i Danmark. Men faktum er, at vi pt. ikke engang ved, om vi er på den stejle eller flade smittekurve (se grafik),« siger Christian Wejse.

Er vi på den stejle smittekurve, vil epidemien formentlig vare kortere, fordi mange bliver smittet samtidig.

Hvis vi er på den flade kurve, vil der gå længere tid med coronavirus.

Først i slutningen af denne uge, vil man begynde at se effekten af tiltagene i Danmark.

»Fra man bliver smittet, til man bliver syg, går der omkring en uge, og så går der måske også omkring en uge, før man bliver så syg, at man skal indlægges. Så de, der bliver indlagt nu, og de, der kommer i intensiv behandling nu, er blevet smittet for to-tre uger siden,« forklarer Christian Wejse.

3. Epidemien blusser op igen, når vi ophæver restriktioner

En epidemi stopper normalt, når så mange er blevet immune, at viruspartiklerne ikke har nogen at 'springe på'. 

»Når antallet af raske immune stiger, så bremses spredningen, for det betyder, at virus oftere og oftere rammer immune, og det bryder smittekæderne. Det er formentlig den væsentligste forklaring på, at epidemier dør ud,« siger Christian Wejse.

Med de nuværende tiltag er der færre, der bliver smittet samtidigt. Det betyder også, at færre vil blive immune, og så har virus flere nye, den kan inficere.

»Sundhedsstyrelsen regner med, at med de interventioner, man har lavet, vil 10 procent af danskerne blive smittet. Så er der jo stadig 90 procent tilbage, som virus kan hoppe på,« siger Christian Wejse.

Hvordan undgår man så, at epidemien blusser op igen, når restriktionerne fjernes?

»Ved ikke at fjerne dem. Men på et eller andet tidspunkt skal vi hæve restriktionerne. Så bliver det et eksperiment, hvor tidligt og hvor meget vi kan ophæve. Til den tid kan vi måske se på erfaringer fra Wuhan, hvor man kom senere i gang med restriktioner, men er ved at ophæve dem nu,« siger Christian Wejse.

Ny coronavirus startede i storbyen Wuhan i Hubei provinsen i Kina. Wuhans indbyggere har været i karantæne i to måneder, og i sidste uge blev der ikke registreret nye smittede.

»Der er stor risiko for, at man vil se en genopblusning i Wuhan. Vi ved stadig ikke, hvor mange i Wuhan, der har været smittet og er blevet resistente. Vi ved ikke, hvor mange der potentielt vil kunne blive smittet i en ny bølge,« siger Christian Wejse.

Virus rammer ikke alle

Kan vi så først føle os sikre, når alle har været smittet?

Nej, formentlig ikke vurderer Tyra Grove Krause.

»På cruiseskibet Diamond Princess, hvor alle blev sat i karantæne på skibet på grund af coronavirus, der blev 20 procent smittet. Det kan være et tegn på, hvor stor en andel, der vil blive smittet uden restriktioner, og hvor man jo er en del tættere sammen end ude i virkeligheden,« siger Tyra Grove Krause.

Det er lige nu de bedste data, vi har. For man ved stadig ikke, hvor stor en andel af befolkningen i Wuhan, der faktisk blev smittet og dermed er immune nu.

»Vi venter alle sammen på at se antistof-studier fra Wuhan i Kina. Det vil fortælle os, hvor mange, der reelt er blevet smittet i deres første bølge og efterfølgende er blevet immune,« siger Tyra Grove Krause.

»Vi kender slet ikke omfanget at personer, der kan have haft milde symptomer eller måske slet ingen symptomer og efterfølgende er blevet immune,« siger hun.

Coronavirus er altså sandsynligvis kommet for at blive. Men hvordan den vil være her fremover og hvor ofte ved vi ikke.

Fakta: Immunitet og antistoffer

Når man bliver ramt af en virus, opbygger immunforsvaret såkaldte antistoffer mod den bestemte virus.

Antistofferne opdager med det samme virus, hvis den forsøger at inficere en igen. Derfor bliver man ikke syg igen af den samme virus, men er blevet immun.

Når man vaccinerer mod for eksempel influenza-virus, sprøjter man små dele af ikke-levende virus ind i kroppen. Immunforsvaret danner antistoffer, og så er man immun mod den virus.

Når man i Wuhan skal undersøge, hvor mange der har været smittet med corona-virus, laver man såkaldte antistoftest, hvor man måler, om et repræsentativt udsnit af befolkningen har antistoffer mod corona-virus.

På den måde kan man finde ud af, hvor stor en del af befolkningen der har været smittet med corona-virus og er blevet immune.

Hvor længe man er immun mod corona-virus, ved forskerne endnu ikke, og man er kun immun, så længe virus ikke muterer.

Tak til Videnskab.dk for brug af artiklen.