Tine Bergenhagen mener, at særligt hospitalerne har svært ved at håndtere alkoholpatienternes afhængighed.

Eksperter: Sundhedssystemet er ikke gearet til alkoholpatienter

Danmarks største behandlingsorganisation for alkoholafhængige, Novavi, kommer med en bidende kritik af det danske sundhedsvæsen. Patienter med alkoholafhængighed bliver mødt af læger og hospitaler, som kun er i stand til at symptombehandle, fordi de mangler viden og uddannelse, mener organisationen.

I det danske sundhedssystem bliver alkoholafhængige mødt med fordomme i retning af: ’Du skal bare holde op med at drikke – så hold dog op!’ En problematisk tilgang, der kommer som en afledt effekt af manglende uddannelse på området.

Sådan lyder det fra bl.a. Tine Bergenhagen, enhedsleder i Novavi – Danmarks største behandlingsorganisation for alkoholafhængige. 

Tine Bergenhagen mener, at særligt hospitalerne har svært ved at håndtere alkoholpatienternes afhængighed.

”Der mangler alkohol-ekspertise på hospitalerne. Om det er en læge, der har viden og erfaring, eller en sygeplejerske, der har fået de relevante kurser, er ikke så afgørende. Men det er absolut noget, vi kunne tænke os mere indarbejdet,” forklarer hun og uddyber:

”Hvis patienter f.eks. har haft alkoholrelaterede kramper eller delirium, sender vi dem videre til indlæggelse. Men så mødes de af et travlt hospitalssystem, der kun er gearet til at symptombehandle abstinenser. Når Carl Ejner bliver udskrevet, burde hospitalet jo sørge for, at han får en aftale hos lægen eller et misbrugscenter - for det er et specialområde det her, og vi ved, at patienterne har svært ved at gennemføre abstinensbehandlingen derhjemme. Her skal man forstå, at det ikke er et spørgsmål om moral eller rygrad. Nej, patienten har en kronisk sygdom. Jeg har endnu ikke mødt nogen i stolen over for mig, som har pådraget sig afhængighed af alkohol med vilje - eller drikker med vilje. Folk vil gerne holde op, men det er umådeligt svært, når først man er blevet afhængig,” fastslår hun.

Det er en kritik, forsker Gro Askgaard fra Sektion for Klinisk Epidemiologi på Frederiksberg Hospital også fremfører. Hun er medforfatter til et studie, der sidste år viste, at 28 procent af dem, der indlægges på hospitalet på grund af alkohol, er døde ti år efter. Et tal, der sandsynligvis kunne nedbringes via bedre rådgivning.

”Jeg mener, at der på hospitalerne bør ansættes personer, som er uddannet i at tale med de her folk om alkoholproblemer. Det gælder både dem, som måske bare dukker op med fuldskab, og dem, som har drukket over længere tid,” siger Gro Askgaard. 

Uddannelsen bør blive bedre

I dag har Sundhedsstyrelsen en række anbefalinger til, hvordan man behandler, og styrelsen formidler en basal alkoholbehandler-uddannelse. Grunduddannelsen løber over ni dage på et halvt år og er til folk, der typisk allerede er sygeplejersker eller socialrådgivere. Indimellem modulerne er de tilbage i ’virkeligheden’ og øver sig, indtil næste kursusdag oprinder. Desuden kan man gå videre med 14 undervisningsdage i kognitiv adfærdsterapi samt syv dage med dobbeltfokuseret alkoholbehandling og/eller seks dage med familieorienteret behandling.

”Som udgangspunkt er disse moduler udmærkede, men der skal noget mere til,” siger Tine Bergenhagen og uddyber:

”Man kan med fordel opgradere fokus på den motiverende samtaleteknik. Jeg så gerne, at alle alkohol-behandlere fik en bedre terapeutisk uddannelse inden for kognitiv terapi. Man kunne også tage uddannelsen ud i mange andre grene,” påpeger hun.

Ifølge Tine Bergenhagen er der også tabuproblemer på området.

”Vi skal italesætte alkoholafhængighed i samfundet. Det skal aftabuiseres, for patienterne er skamfulde og flove, når de kommer her, og det gør det svært for dem at erkende deres problem. En tidligere behandling vil være billigere for samfundet,” mener Tine Bergenhagen og peger på underbehandling, siden kun et fåtal er i behandling i forhold til det antal mennesker, Sundhedsstyrelsen estimerer har behov. 

Sundhedsstyrelsen estimerer, at 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, mens 585.000 personer har et skadeligt forbrug af alkohol. Men kun ca. 17.600 personer er i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2018.

Relation til patient skal bære igennem

Tine Bergenhagen understreger, at Sundhedsstyrelsen (også) peger på kognitiv terapi, fordi det simpelthen giver gode resultater.

”Den gode uddannelse af en alkoholbehandler er en terapeutisk uddannelse med fokus på den konstruktive samtale. Og i praksis er det relationen mellem behandler og patient, der skal bære igennem ift. at lykkedes med et positivt behandlingsresultat,” mener hun.

At der ikke er en decideret lægefaglig uddannelse ift. alkoholbehandling efterlader også ’room for improvement’, mener Tine Bergenhagen.

”På den lægefaglige side støtter vi selvfølgelig en specialuddannelse. Den mangler i dag. Men vi ser heldigvis en skærpet opmærksomhed på den sundhedsfaglige indsats fra Sundhedsstyrelsens side,” siger hun og opsummerer:

”Når du spørger, hvad jeg ønsker mig mere ift. en god alkoholbehandler uddannelse, foreslår jeg terapeutisk uddannelse til alle, der ikke har det i forvejen. Enten en kognitiv terapeutisk uddannelse eller også bare en grundig uddannelse i MI (motivational interviewing). Motivationsarbejde og den motiverende samtale er altid et element i misbrugsbehandling, da der i alt misbrug er ambivalens ift. ønsket om at stoppe. Alkohol har haft en funktion og har virket til en start - så længe det kunne kontrolleres.”

 

Tags: alkoholbehandling

Like eller del denne artikel