Sundhedsstyrelsen arbejder med to scenarier for, hvordan det vil gå med smitten i Danmark

Hvordan vil coronasmitten udvikle sig i Danmark? Sundhedsstyrelsen har to scenarier, der er mest sandsynlige.

Sundhedstyrelsen arbejder lige nu efter en inddæmningsstrategi. Hvis det ikke lykkes, vil de danske myndigheder skifte til en såkaldt afbødningsstrategi. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der to scenarier, der er mest sandsynlige, fremgår det af rapporten "Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark", som Sundhedsstyrelsen udgav tirsdag aften.

Første scenarie

Det ene scenarie er, at den nuværende inddæmningsstrategi er effektiv:

Forår: Dele af Nordeuropa formår at forsinke spredning gennem inddæmningsstrategi. Udbruddet er overstået efter påske. Der vil dog fortsat kunne ses tilfælde over sommeren, både som sporadiske tilfælde hos personer, som ikke har rejst, og hos personer fra udlandet, som er rejst hertil.

Til efteråret vil virus vil stadig være til stede, og forekomsten stiger. Udviklingen vil enten forløbe som et klassisk epidemiscenarie, eller som et stigende endemisk niveau, som vi kender det fra andre humane coronavirus. Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10- 25 procent af den danske befolkning blive ramt over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil starte i oktober eller november og kan efterfølges af influenzasæson. Ca. halvdelen af tilfældene kan blive ramt i de midterste uger.

Andet scenarie

I det andet scenarie er inddæmningsstrategien ikke længere effektiv, og der skiftes til afbødningsstrategi for at reducere effekterne af epidemi og for at opretholde et fungerende sundhedsvæsen.

Enten kommer der en afbrudt forårsbølge, der rammer få procent af den danske befolkning, eller også udvikler det sig til en reel første bølge, som minder om epidemien i Wuhan og den igangværende epi- demi i Norditalien.

Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020, og efterlader en del af den danske befolkning immun.

I efteråret kommer anden bølge. Som følge af immunitet fra første bølge vil anden bølge sandsynligvis blive mindre end i det første scenarie, men der forventes øget forekomst i perioden december 2020 til marts 2021.

Der kan komme en klassisk epidemi, men denne vil komme senere end i det første scenarie. Der vil derefter fortsat kunne ses tilfælde, både som sporadiske tilfælde hos personer, som ikke har rejst, og hos personer fra udlandet, som er rejst hertil.

Fire hovedprioriteringer af tiltag

I rapporten vurderer Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut dog, at Danmark er på vej ind i en ny fase med afbødningsstrategi, og at der overordnet er fire hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en afbødningsstrategi.

Forebygge smittespredning i samfundet

• Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
• Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige, togstationer, metro og S-tog
• Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum

Nedbringe antallet af sociale kontakter

• Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus- ser og S-tog f.eks. cykel
• Undgå offentlig transport i myldretid
• Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus mv.
• Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i alle brancher. Sårbare medarbejdere med kroniske sygdomme kan tilbyde hjemme- arbejde eller orlov under epidemiens toppunkt.
• Forlænge ferie og weekender
• Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser f.eks. færre og afkortede møder med øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v.
• Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked eksempelvis gennem brug af nethandel

Beskytte ældre sårbare grupper

• Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
• Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fokus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar- bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
• Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
• Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange- menter med mange deltager

Håndtering i sundhedsvæsenet

• Ændre prioritering til fortrinsvist at teste alvorligt syge
• Ophør med geografiske case definition, idet det ikke giver mening at fokusere testaktivitet på bestemte geografiske områder i en situation hvor der allerede er udbredt smitte i det danske samfund
• Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres symptomatiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
• Fortsat telefonvisitation
• Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
• Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren
• Opsporing og karantænesætning nedskaleres
• Patienter der ikke indlægges opfordres til hjemmeisolation – uanset om sygdommen er påvist i laboratoriet eller selvdiagnosticeret