Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danmark har nu fire personer smittet med coronavirus

Endnu en dansker er smittet med coronavirus. 

Statens Serum Institut har analyseret en podning fra patienten og bekræfter, at prøven er positiv for COVID-19.

Personen er en tæt kontakt til nummer to dansker, der blev smittet med COVID-19, og er derfor allerede i hjemmekarantæne. Nummer to dansker er en mand, som kom hjem fra skiferie i Norditalien den 15. februar og blev syg med hoste, feber m.v. tre dage efter sin hjemkomst. Vedkommende henvendte sig først til egen læge den 27. februar og blev henvist til undersøgelse på Rigshospitalet.

"Vi har allerede foretaget smitteopsporingen, og kontakterne er informeret," siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted.

Det er vigtigt, at man ringer til egen læge eller lægevagten, hvis man inden for de sidste 14 dage har været i områder med udbredt transmission af COVID-19, og har fået symptomer som feber, hoste eller åndenød eller har været i tæt kontakt med en person, der er mistænkt eller fået påvist sygdommen og har de samme symptomer.

 

Tags: corona

Del artikler