”Ankenævnet er en hjørnesten i genopretningen af lægers tillid til tilsynet," siger Andreas Rudkjøbing.

Endelig nyt lovforslag: Ankenævn skal genoprette lægers tillid til tilsynet

Lægerne har lige siden den såkaldte Svendborgsag ønsket et ankenævn, som skal sikre lægernes retssikkerhed, og hvor de kan klage over tilsynsafgørelser. Nu er lovforslaget, der skal bane vejen, endelig kommet.

Det nye lovforslag skal førstebehandles i Folketinget 26. marts.

Det kommende ankenævn skal sikre, at læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner kan klage over sanktioner og afgørelser på tilsynsområdet, der er særligt indgribende for den enkelte.

I midten af april 2019 blev daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ellers klar med et udkast til et lovforslag om et indføre et ankenævn. Udkastet blev sendt i høring og justeret efter høringssvarene - blandt andet fra Lægeforeningen. Det var klar til at blive fremsat, men det nåede hun ikke, for så blev der udskrevet et folketingsvalg.

Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er tilfreds med, at det nu endelig kommer.

”Ankenævnet er en hjørnesten i genopretningen af lægers tillid til tilsynet. Vi har ventet måttet vente alt for længe på, at det bliver til virkelighed, men nu er lovforslaget her, og det er positivt. Det har Lægeforeningen presset på for længe. Nu forventer jeg, at lovforslaget om ankenævnet bliver vedtaget med det brede flertal, der tidligere har meldt sin opbakning,” siger han.

”At få et ankenævn handler grundlæggende om at øge lægers retssikkerhed i situationer, hvor de er sat over for alvorlige sanktioner, der kan gøre det umuligt at arbejde som læge. Det er meget indgribende sanktioner, og derfor skal der være styr på retssikkerheden. Læger skal kunne anke disse afgørelser til en anden instans og dermed få prøvet Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse.”

I 2018 år siden faldt den endelige dom i det, der er blevet kendt som Svendborgsagen. Sagen drejede sig om en yngre læge, der i Landsretten blev kendt skyldig i grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient. Selvom lægen blev frifundet i Højesteret, havde sagen i den grad fået lægerne på barrikaderne. De protesterede mod lægers manglende retssikkerhed, Styrelsen for Patientsikkerheds "strammerpakke" fra 2016 og dets tilsynsmetoder og en praksis, hvor en enkelt medarbejder blev pålagt et ansvar, som i deres øjne burde falde tilbage på arbejdspladsen og ledelsen.

”Når ankenævnet er i gang med arbejdet, vil vi holde øje med, om det virker efter hensigten. Hvis der er konkrete kritikpunkter, følger vi naturligvis op,” siger Andreas Rudkjøbing.

 

Like eller del denne artikel