Generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, ønsker at nedsætte en børn- og unge kommission, der kan undersøge baggrunden for det store antal børn og unge med en psykiatrisk diagnose.

Flere end hvert syvende barn får en psykiatrisk diagnose

15 procent af børn og unge får en psykiatrisk diagnose, inden de bliver 18 år. Det er alt for mange, mener Bedre Psykiatri.

Fra 2012 til 2019 er andelen af 17-årige, som har eller har haft en psykiatrisk diagnose, steget støt fra 11 til 14,9 procent.

Det viser beregninger fra KL, skriver Jyllands-Posten.

Det svarer til flere end hver syvende unge. De fleste får diagnoserne adhd eller autisme, mens den diagnose, som er vokset forholdsvist mest siden 2012, er angst med en stigning på 83 pct.

Eksperter mener, at en væsentlig forklaring på stigningen er, at vi er blevet bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp.

Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitetshospital, mener, at det er positivt, at flere får hjælp, »hvis det vel at mærke er de rigtige børn, man får fat på«.

»Når man får en større opmærksomhed på at opspore potentielle psykiatriske symptomer, så er det på den ene side vigtigt, at man reagerer. Men på den anden side risikerer vi at ”psykiatrisere” ting, der ikke er det. Vi kan alle have tristhed eller dårlige dage,« siger han til Jyllands-Posten.

Generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, kalder overfor Ritzau tallet dybt bekymrende.

“Hver syvende under 18 år kommer i psykiatrien. Det er et voldsomt stort tal, og det kalder på politisk handling, så det vil noget. Vi har brug for at komme dybere ned i, hvad det her handler om. Hvad kan vi gøre noget ved? Det ved vi for lidt om lige nu. Der er brug for at nedsætte en børn- og unge kommission, der kan undersøge det,« siger han til Ritzau.

Like eller del denne artikel