Læger må bruge fritiden på at forske

Forskning i sundhedsvæsenet forlader sig i høj grad på lægers arbejde i fritiden, viser en ny rundspørge blandt næsten 800 forskende læger. Det er et foruroligende tyndt fundament for fremtidens patientbehandling, påpeger Sanne Marie Thysen, der er formand for Lægeforeningens Forskningsudvalg.

Når arbejdsdagen er vinget af, opvasken er klaret, og børnene er puttet, vil mange mennesker vælge at puste ud i sofaen for at blive klar til næste dag. Men det er langtfra virkeligheden for læger i det danske sundhedsvæsen, som gerne vil forske og på den måde finde ny viden, der kan hjælpe patienter med bedre behandlinger. For de faktiske forhold i dansk sundhedsforskning er sådan, at læger i stor stil må bruge deres fritid på at forske.  

Det er Lægeforeningen, som har foretaget en rundspørge blandt 759 læger, der er ansat på danske hospitaler og udfører klinisk forskning. 

Her svarer 43 procent af de læger, der har såkaldt dedikeret forskningstid som en del af deres ansættelse, at de bruger mere end 10 timer ugentligt af deres fritid på at forske. Blandt de læger i rundspørgen, der ikke har en sådan aftale, må omtrent 90 procent forske om aftenen, i weekenden, eller hvornår det kan passes ind.

”Læger er engagerede mennesker, og derfor er der mange, som bruger fritiden på forskning – til gavn for patienterne. Sundhedsvæsenet kan ikke undvære resultaterne fra faglige ildsjæle, men de vilkår, som de har, matcher meget dårligt med de skåltaler, som vi hører fra både regioner og skiftende regeringer om vigtigheden af viden og forskning, påpeger Sanne Marie Thysen, formand for Lægeforeningen Forskningsudvalg.

”Det er en uholdbar situation, at udviklingen af nye patientbehandlinger i så høj grad skal afhænge af den enkelte læges engagement i sin fritid. Det er dybt bekymrende. At det i sig selv også er indlysende problematisk at måtte arbejde i sin fritid, understreger blot min pointe,” siger Sanne Marie Thysen.

Hun slår fast, at man fra Folketingets side bør have en mere klar strategi for den kliniske forskning på hospitalerne, og at regionerne samtidig er nødt til at prioritere forskningen som en del af lægernes arbejde.

”Vi har brug for langt flere delestillinger og lignende ordninger, der gør det muligt for lægerne at forske som led i deres kliniske hverdag. Forskningen er jo en kerneaktivitet. Det er forskning, der gør, vi kan udvikle nye behandlinger, der redder og forbedrer liv,” siger Sanne Marie Thysen.

Rundspørgens resultater viser samtidig, at der mangler formaliserede rammer for at forske. 80 procent mener, der er brug for at sætte dedikeret forskningstid på fast form. Samtidig svarer 45 procent, at netop fraværet af formaliserede muligheder for forskning er problematisk for lægers faglige udvikling.

”Der er behov for at få rettet op hurtigst muligt. Ellers er der en risiko for, at fortravlede læger må skære forskningen fra i et presset arbejdsliv. Det vil skade udviklingen af nye behandlinger og dermed ramme patienterne. Husk, at forskning er en nødvendig langtidsinvestering i et moderne sundhedsvæsen,” siger Sanne Marie Thysen, formand for Lægeforeningen Forskningsudvalg.

Like eller del denne artikel