”Med tiden vil man kunne skifte patienten i trippel-behandling med et fast-kombinationspræparat (indeholdende alle tre lægemidler i en inhalator), men aktuelt er denne type af inhalationsmedicin i Danmark kun markedsført til patienter med KOL,” præciserer Ulrik og peger på, at alle godkendelser – der tillader brug af triplebehandling til astmapatienter – er lige på trapperne.

Internationalt team om svær astma: Skal behandles som svær KOL

European Respiratory Society (ERS) og American Thoracic Society (ATS) har i fællesskab nedsat et taskforce af astmaeksperter, som har samarbejdet om at opdatere de kliniske anbefalinger til håndtering af patienter med svær astma.

I rapporten er der set på flere spørgsmål i relation til behandling med biologiske lægemidler, men som noget af det nye har man ifølge specialist på området, Charlotte Ulrik, også fokuseret på brugen af langtidsvirkende antikolinergikum til patienter med sværere astma. Typen af lægemidler hedder tiotropium, aclidinium, glycopyrronium og umeclidinium og sælges under navne som Bretaris GenuairEklira GenuairSeebri BreezhalerSpirivaSrivassoBraltus og Incruse Ellipta.

Med afsæt i seks fokuserede spørgsmål (PICO-metoden), har den internationale taskforce kigget på anti-IL-5 til behandling af svær eosinofil astma, diskuteret biomarkører til måling af inflammation, anti-IgE og allergisk astma, inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum, behandling med lav-dosis makrolid samt monoklonalt anti-IL-4 Rα. Særligt spørgsmålet om brug af langtidsvirkende antikolinergikum vækker interesse hos professor Ulrik: 

”For at kunne anbefale, om astmapatienter bør behandles med et langtidsvirkende antikolinergikum, har det internationale team kigget på tidligere studier, som har undersøgt effekten på livskvalitet, lungefunktion og eksacerbationer,” siger Charlotte Ulrik, professor og overlæge fra Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Hun fortsætter:

”De studier, gruppen har kigget på, peger i retning af, at langtidsvirkende antikolinergikum har effekt på astmapatienters symptomer samt på deres lungefunktion. Og der er også vist effekt på, hvor hurtigt patienterne får en akut eksacerbation. Desuden ser det ud som om, der er positiv effekt af langtidsvirkende antikolinergikum, når en patient med ukontrolleret astma - som allerede er i behandling med høj dosis af inhalationssteroid og en langtidsvirkende beta2 agonist – får lagt det langtidsvirkende antikolinergikum oveni, blandt andet på tiden til første eksacerbation. På den måde kommer astmapatienten i triplebehandling,” lyder det fra Ulrik, som peger på, at det svarer til den behandling, som mange patienter med svær KOL får. 

”Med tiden vil man kunne skifte patienten i trippel-behandling med et fast-kombinationspræparat (indeholdende alle tre lægemidler i en inhalator), men aktuelt er denne type af inhalationsmedicin i Danmark kun markedsført til patienter med KOL,” præciserer Ulrik og peger på, at alle godkendelser – der tillader brug af triplebehandling til astmapatienter – er lige på trapperne.

I rapporten bliver det langtidsvirkende antikolinergikum tiotropium nævnt, og det er der ifølge Ulrik en særlig årsag til: 

”Grunden til at forskerne specifikt nævner tiotropium, er, at der for cirka fem år siden blev publiceret store studier i New England Journal of Medicin, som viste, at tiotropium forlænger tiden op til den første svære eksacerbation, når man tillægger lægemidlet hos patienter med astma, der allerede er i behandling med inhalationssteroid og langtidsvirkende beta2-agonist, og at en stor del af evidensen på området derfor kommer fra tiotropiums-studier.”

Charlotte Ulrik understreger, at netop de svære forværringer er dem, specialisterne gerne vil forhindre, fordi en eksacerbation, ikke mindst hos patienter med svær astma, oftest kræver behandling med prednisolon – en behandling specialisterne ifølge Ulrik gerne undgår på grund af de mange bivirkninger. 

 

 

 

 

 

 

Forskergruppes øvrige anbefalinger

Det første spørgsmål i rapporten vender anti-IL-5-strategi med biologiske medicin som mepolizumab, benralizumab og reslizumab også kendt som lægemidlerne Fasenra, Nucula og Cinqaero. Den internationale taskforce konkluderer, at en anti-IL-5-strategi reducerer forværringer hos patienter med svær eosinofil astma, ligesom mepolizumab og benralizumab er effektive til at reducere OCS-dosis hos astmapatienter i vedligeholdelsesbehandling med prednisolon. Derfor anbefaler gruppen anti-IL-5-behandling som supplement til voksne patienter med svær ukontrolleret astma med en eosinofil fænotype og til dem med svær prednisolon-afhængig astma. 

Spørgsmål 2 kigger på, hvorvidt en specifik biomarkør bør benyttes, før der påbegyndes behandling med anti-IL-5 eller IL-5Rα, samt hvor højt patientens blod-eosinofile bør være inden behandlingen sættes i værk. 

“Grunden, til at der bliver kigget på det her, er, at der ikke eksisterer en fast defineret grænse for de eosinofile celler i blodet hos den her patientgruppe med hensyn på vurdering af sygdomsaktivitet/forventet behandling effekt. Da behandling med anti-IL-5 eller IL-5Rα er målrettet patienter, der er i omfattende astmabehandling, lyder deres anbefalinger på 0,15 mia/l som et godt bud, og samtidigt er det en grænse, der også anvendes i Danmark,” forklarer professor Charlotte Ulrik. 

spørgsmål 3 diskuterer det internationale taskforce, og om der bør være en måling af specifikke biomarkører, når målingen handler om allergisk astma og behandling med monoklonalt anti-IgE til børn over 12 år samt voksne med svær astma. Anbefalingen fra gruppen lyder på, at børn over 12 år og voksne kan komme i betragtning til behandling med omalizumab (Xolair), såfremt deres blodeosinofil er ≥260 µL – 1.

Videre i spørgsmål 5 undersøger forskerne brugen af azithromycin ved at analysere data fra det australske studie Amazes. Her blev voksne patienter med ukontrolleret astma behandlet med azithromycin 500 mg. tre dage om ugen, hvilket så ud til at have effekt på, hvor mange akutte forværringer, deltagerne havde.

”I Amazes studiet ser det ud til, at behandlingen virker uafhængigt af hvilken underliggende type astma, deltageren har,” understreger Charlotte Ulrik. 

Forskerne anbefaler behandling med azithromycin til voksne astmapatienter, der vurderes til at ligge på GINA /NAEPP trin 5-behandling, som fortsat har dårlig symptom- og astmakontrol.

Spørgsmål 6 handler om, hvorvidt en monoclonal anti-IL-4Rα (dupilumab) bør anbefales til voksne og børn med svær astma. Her peger forskerholdet på, at dupilumabs fordel er, at den kan reducere forværringer samt forbedre astmasymptomer og lungefunktionen hos patienter, der ikke er i astmakontrol trods middel til højdosis ICS/LABA. Derfor anbefales dupilumab som tillægsbehandling til voksne patienter med svær eosinofil astma samt til patienter med svær kortikosteroidafhængig astma uanset niveauet af eosinofile i peeifært blod.

Like eller del denne artikel