”Det er supergodt, at regionerne tager inititativ til et behandlingsråd, så længe, der er en bred anderkendelse af, at det ikke løser udfordringerne med prioritering i sundhedsvæsnet generelt. Det vi har fået nu er et råd, der ud fra et regionalt perspektiv kan foretage prioritering på nogle udvalgte områder,” siger Morten Freil.

Regionernes Behandlingsråd løser ikke prioritering i sundhedvæsnet

Danske Regioners behandlingsråd kommer til at vurdere en meget lille del af de behandlinger og teknologier, der allerede er eller vil blive taget i anvendelse i hospitalsvæsnet. Det står klart efter en høring over Behandlingsrådet i Landstingssalen på Christiansborg, hvor der generelt var opbakning til regionernes oplæg til en model for vurdering og prioritering af alle de behandlinger i hospitalsregi, der ikke er medicin.

Ligesom i Medicinrådet er planen, at de behandlinger og det medicinske udstyr, som rådet tager i behandling, skal evalueres i et fagudvalg bestående af eksperter inden for det pågældende område, og rådet tager sine beslutninger på baggrund af udvalgets indstilling.

Behandlingsrådet vil dog langt fra få samme betydning i sundhedsvæsnet som søsterorganet Medicinrådet, alene af den grund, at det ikke er et krav, at nye teknologier skal vurderes af rådet, før de kan tages i brug på en hospitalsafdeling. I dag er der omkring 500.000 typer medicinsk udstyr i brug på hospitalerne, og Danske Regioner vurderer, at Behandlingsrådet vil komme til at vurdere og komme med anbefalinger for et sted mellem 15 og 25 nye teknologier om året. Virksomheder, hospitalsafdelinger og regioner vil kunne indstille behandlinger til vurdering, og rådet vil få fokus på behandlinger, hvor der hersker tvivl om værdien af at investere i teknologien.

”Antallet af patienter er en opadgående kurve og sammenlagt med de mange nye behandlinger, der kommer, vil vi få endnu større udfordringer med udgifter i sundhedsvæsnet fremover, derfor er det vigtigt, at vi også har prioritering på dette område,” siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Danske Regioners model er udarbejdet på baggrund af erfaringer som Canada, England, Australien, Tyskland og Norge, hvor man har gennemgået erfaringerne med at indføre tilsvarende råd. Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har gennemgået erfaringerne fra de fem lande og udgivet en rapport, som blandt andet viser, at vurderingen af behandlinger og teknologi er langt mere kompleks, og at begge generelt er langt dårligere dokumenteret end medicin, og derfor vil fagudvalgenes vurderinger og indstillinger i højere grad komme til at afhænge af kliniske vurderinger, end de vurderinger, der foretages i Medicinrådet.

En vigtig pointe fra VIVE er desuden, at det er afgørende, at rådet også får til opgave at sikre, at anbefalingerne bliver implementeret.

”Vi ser en tendens i nogle af de andre lande til, at man ser anbefalingerne som venlige forslag, og det er afgørende at få koblet rådet til implementeringen. Det betyder, at der også skal være repræsentation af den ledelse, der står for økonomi og indkøb på hospitalerne, i rådet,” siger professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Jakob Kjellberg.

Kun mindre, udvalgte områder

De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Etisk Råd sad med i panelet ved onsdagens høring, og begge parter er positivt stemt over for Danske Regioners oplæg til Behandlingsrådet. Det samme gælder Danske Patienter, hvor direktør Morten Freil ser initiativet som et skridt i den rigtige retning. Han understreger dog også, at Behandlingsrådet ikke kommer til at løse udfordringerne med prioritering i sundhedsvæsnet generelt.

”Det er supergodt, at regionerne tager inititativ til et Behandlingsråd, så længe, der er en bred anderkendelse af, at det ikke løser udfordringerne med prioritering i sundhedsvæsnet generelt. Det vi har fået nu er et råd, der ud fra et regionalt perspektiv kan foretage prioritering på nogle udvalgte områder,” siger Morten Freil.

Lægevidenskabelige Selskabers formand Henrik Ullum er på linje med Morten Freil. I en tid, hvor flere og flere sundhedsopgaver flyttes til kommunerne, opfordrer begge regionerne til at inddrage almen praksis og kommunerne i Behandlingsrådet. 

”Det er et råd, der træffer afgørelser inden for et lillebitte område primært på en enkelt sektor, og jeg synes, at Danske Regioner skal udvide det til at gå lidt mere på tværs, for de fleste af disse teknologier har betydning for kommunerne, og vi ser for os, at der vil være modstand mod at følge anbefalingerne i kommunerne, hvis det påfører dem nye udgifter,” siger Morten Freil.

Kommunerne siger nej

Kommunerne er ifølge Danske Regioner inviteret med i regionernes behandlingsråd, men har takket nej. KL skriver i sit høringsvar, at rådet er meget hospitalsrettet, og at man derfor ikke kan se kommunernes rolle i det. De vil gerne deltage i behandlingsrådets fagudvalg og give deres input der, og det er næstformanden i Danske Regioner tilfreds med. 

”Vi er meget åbne over for KL’s deltagelse i rådet, men vi respekterer deres valg, og hvis der også skal foretages prioritering i de kommunale sundhedstilbud, må KL kigge på, om de skal lave deres eget behandlingsråd, for de behandlinger, der specifikt vedrører dem,” siger Ulla Astman.

Behov for et tredje prioriteringsråd

Danske Regioner er med på, at deres behandlingsråd ikke bliver det forum, hvor den overordnede prioritering i sundhedsvæsnet bliver løst. Et råd, der tager de store diskussioner om den overordnede prioritering i sundhedsvæsnet, er en sag for Folketinget og ikke regionerne, siger næstformand Ulla Astman.

”Når jeg læser regeringens forståelsespapir, så lægger de op til et Behandlingsråd, der skal tage hensyn til, om der er uligheder i behandlingen, for eksempel geografisk, og der er man ovre i et behandlingsråd, der arbejder med nogle mere etiske aspekter, og det kan være al mulig god grund til, at man også gør, men det er ikke det, vores oplæg til et Behandlingsråd går ud på, og det vi ser som vores opgave. Sådan et råd skal nok tages op på nationalt plan,” siger hun.

Morten Freil og Henrik Ullum var inde på noget lignende i deres indlæg ved høringen. Løsningen kan være at etablere et nationalt råd, et tredje prioriteringsråd, der beskæftiger sig med de store overordnede prioriteringer i sundhedsvæsnet, mente begge. Foreløbig er Morten Freil tilfreds med, at der er enighed om, at prioriteringsdebatten ikke er slut.

”Jeg synes heldigvis, at der ved høringen blev skabt fælles forståelse for, at vi ikke er færdige med debatten om, hvordan vi mere overordnet prioriterer i sundhedsvæsnet,” siger Morten Freil.

 

Danske Regioners Behandlingsråd vil blive sammensat af: 

1 formand, udpeget af Danske Regioner

5 medlemmer fra sygehusledelser

1 medlem fra De Lægevidenskabelige Selskaber

1 medlem fra Dansk Sygepleje Selskab

1 medlem fra Danske Handikaporganisationer

1 medlem fra Danske Regioner, to sundhedsøkonomer

2 faglige repræsentanter udpeget af Behandlingsrådet  

1 observatør udpeget af Sundhedsstyrelsen

1 observatør udpeget af Lægemiddelstyrelsen

 

Relaterede artikler:

Tags: Behandlingsråd

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os