"Hvis patienterne fortsat skal have det bedste mulige sundhedsvæsen, skal vi bruge pengene på det, der virker bedst og giver mest sundhed for pengene," siger Stephanie Lose.

Her er modellen for det kommende behandlingsråd

Skal et nyt knæimplantat tages i brug? Kan blodprøver erstatte MR-scanninger, når man skal analysere hovedskader? Det er nogle af de spørgsmål, som det skal blive lettere at få svar på fremover.

Danske Regioner fremlægger nemlig nu en model til et såkaldt Behandlingsråd, som skal vurdere hvilke behandlinger og teknologier, der giver mest sundhed for pengene. Og umiddelbart ligner det meget det Medicinråd, vi kender. I stedet for medicin skal det nye råd dog i stedet vurdere, om prisen på forskellige behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Og økonomi er da også i højsædet i Danske Regioners forslag. Hvor Medicinrådet er bygget på Folketingets syv principper for sygehusmedicin, hvoraf "mere sundhed for pengene" er nummer seks, så bygger Behandlingsrådets arbejde på fire principper besluttet af Danske Regioners bestyrelse, hvor "mere sundhed for pengene" er nummer et.

Modellen skal nu i høring.

"Hvis patienterne fortsat skal have det bedste mulige sundhedsvæsen, skal vi bruge pengene på det, der virker bedst og giver mest sundhed for pengene," siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, og fortsætter:

"Danskerne skal mødes af et sundhedsvæsen, hvor de får ensartet behandling af høj kvalitet i hele landet og mest sundhed for pengene. Det kræver, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer så klogt som muligt. Ikke mindst i lyset af, at der bliver flere og mere komplekse patienter i de kommende år. Vi viste vejen og tog ansvaret på os, da vi oprettede Medicinrådet. Nu er vi klar til at tage næste skridt og samle eksperter, medarbejdere og patienter i et Behandlingsråd," siger hun.

De kan anmode om evaluering

Størstedelen af Rådets evalueringer vil fokusere på at evaluere markedsført udstyr, devices og sundhedsteknologier. Men hvor det i Medicinrådet er medicinalvirksomhederne, der anmoder om at få anbefalet ny medicin (og i enkelte tilfælde rådet selv, der tager initiativ til behandling af middel), så kan både  hospitalsledelser, regioner og virksomheder foreslå evaluering af en sundhedsteknologi til behandlingsrådet.

For virksomhederne gælder det, at de skal kunne sandsynliggøre, at deres indstillede teknologi ikke medfører meromkostninger for sundhedsvæsenet eller giver mindre kvalitet. Med omkostninger for sundhedsvæsenet menes det samlede sundhedsvæsen og ikke kun hospitalssektoren, ligesom tidsbesparelser for f.eks. patienter i form af eksempelvis færre hospitalsbesøg kan medregnes.

Dertil kan hospitalsledelser og regioner, herunder regionsråd, indstille forslag til emner til få årlige, større analyser. Behandlingsrådet kan også af egen drift foreslå temaer for analyserne. Det vil være Danske Regioners bestyrelse, der blandt de indstillede emner, udvælger de to-tre analysetemaer, som udgør Rådets årsprogram for de større analyser. Herefter gennemføres analyserne på samme vis som evalueringerne i Behandlingsrådet.

En indstilling af et emne til Behandlingsrådet skal igennem en række trin, før det besluttes, hvorvidt der igangsættes evaluering. 

Det forventes, at evalueringer tager ca. 4-8 måneder, alt efter evalueringens kompleksitet og metode. De mere grundlæggende analyser af behandlingsregimer eller lignende kan tage op til ca. 12 måneder.

Behandlingsrådet vil anvende forskellige metoder i sine evalueringer og gøre brug af PICO- og GRADE-tankegangen, men der er lagt op, at der vil blive accepteret større grad af usikkerhed end i f.eks. Medicinområdet. Samtidig inddrages systematisk patienters konkrete erfaring med den evaluerede løsning.

Der kan være både patienter, ingeniører og andre i fagudvalg

Danske Regioner foreslår, at Behandlingsrådet skal have 14 faste medlemmer. Af dem vil to være patientrepræsentanter, to være sundhedsøkonomer og fem være fra hospitalerne. Det Lægevidenskabelige Selskab og Dansk Sygepleje Selskab vil også have en plads. Danske Regioner udpeger formanden.

Behandlingsråd vil evaluere cirka 15-25 sager om året. I hver sag bliver der nedsat et fagudvalg. I fagudvalgene skal der være fagfolk med viden om det pågældende emne – det kan være læger, men også sygeplejersker, fysioterapeuter, ingeniører eller andre faggrupper med specialiseret eller praksisnær viden. Herudover indgår en eller flere patienter med konkret erfaring med løsningen, der evalueres. Der vil også være sundhedsøkonomer repræsenteret i fagudvalget. Fagudvalget skal samle viden og fremlægge det for Behandlingsrådet. Rådet giver så sin anbefaling, og den vil regionerne følge.

Behandlingsrådets anbefalinger vil altså have kort vej til patienterne og hverdagen ude i sundhedsvæsenet. Og det er helt afgørende, mener Stephanie Lose.

"Hvis Behandlingsrådet skal være mere end en skrivebordsøvelse, skal vejen fra anbefaling til patient være så kort som muligt. Det viser udenlandske erfaringer også. Derfor mener vi, at ansvaret for behandlingsrådet ligger bedst i regionerne – naturligvis med fuld armslængde til os politikere," siger hun.

Stephanie Lose vurderer også, at Behandlingsrådet lettere vil kunne identificere de nye teknologiske løsninger fra erhvervslivet, der er pengene værd for patienterne, og udbrede til hele sundhedsvæsenet.

"Den teknologiske udvikling buldrer derudad, og det giver en masser nye muligheder, som vi løbende udnytter til at forbedre patienternes behandling. Men det er vigtigt, at vi kun bruger penge på det, der reelt virker og gavner patienterne. Det vil et Behandlingsråd kunne hjælpe os med," siger hun.

Danske Regioners forslag skal nu i høring frem til 29. januar 2020. Efter høringen vil bestyrelsen i Danske Regioner fastlægge en endelig model i marts 2020. Efter planen vil Behandlingsrådet starte op primo 2021.

 

Behandlingsrådets arbejde vil ske indenfor en række principper besluttet af Danske Regioners bestyrelse:

  1. Mere sundhed for pengene: Behandlingsrådet skal være med til at sikre, at vi bruger ressourcerne i sundhedsvæsnet bedst muligt. Når rådet skal vurdere, om en teknologi eller behandling giver nok sundhed for pengene, skal der tages hensyn til, at en enkelt teknologi eller behandling ikke alene må beslaglægge en stor andel af de samlede ressourcer. Dertil skal rådet være opmærksomt på, om et sygdoms- eller behandlingsområde medfører særligt stort tab af levetid, og om der dermed skal kunne allokeres uforholdsmæssigt flere ressourcer end andre områder, og særligt om effekten af en teknologi eller behandling står mål med omkostningerne.

  2. Faglighed og armslængde til det politiske system: Behandlingsrådets arbejde skal ske på et solidt fagligt grundlag med armslængde til det politiske system og de prioriteringer, der foretages der. Det skal være fagkyndige, der gennemgår dokumentationen bag og sikkerheden for en given teknologi eller behandling.

  3. Åbenhed: De faglige vurderinger skal ske på baggrund af offentligt tilgængelige og anerkendte metoder og kriterier og med inddragelse af alle relevante parter - herunder også patienter.

  4. Lighed: Behandlingsrådet skal understøtte, at der sker en ensartet anvendelse af teknologier og behandlingstilbud på tværs af landet og til både store og små patientgrupper.

page3image3403248720

 

Rådsmedlemmer

Rådsmedlemmerne udpeges som følger:

  • 1 formand der udpeges af Danske Regioner.

  • 5 repræsentanter for sygehusledelser. Hver region udpeger et medlem.

  • 1 repræsentant udpeget fra De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

  • 1 repræsentant udpeget af Dansk Sygepleje Selskab (DASYS)

  • 1 repræsentant udpeget af Danske Patienter

  • 1 repræsentant udpeget af Danske Handicaporganisationer

  • 2 sundhedsøkonomer udpeget af Behandlingsrådet

  • 2 Faglige repræsentanter udpeget af Behandlingsrådet

  • 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen (observatør)

  • 1 medlem udpeget af Lægemiddelstyrelsen (observatør)

 

 

Tags: Behandlingsråd

Like eller del denne artikel