Evidensgrundlaget kommer til at være glidende, når ny teknologi og medicinsk udstyr skal vurderes i det kommende Behandlingsråd. For kravene til evidens vil afhænge af, om der bliver tale om f.eks. en milliarddyr udskiftning af pet/CT-skannere eller om nye, billige katetre, som er nemmere at bruge for patienterne.
Det slog professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE) fast under en høring om Behandlingsrådet i Folketingets sundhedsudvalg onsdag 5. februar.
Danske Regioners forslag til Behandlingsråd har netop været i høring, og bestyrelsen i Danske Regioner vil fastlægge en endelig model i marts. Efter planen vil behandlingsrådet starte op primo 2021.
Det kommende Behandlingsråd kan ikke trække ret meget på erfaringerne fra Medicinrådet, når ny teknologi og medicinsk udstyr skal vurderes. For lægemidler og medicinsk udstyr er to meget forskellige produktgrupper, og evidensgrundlaget er meget forskelligt. Manglende evidens er den store udfordring, når man går fra at evaluere medicin til at evaluere andre sundhedsteknologier, og fire ud af de fem prioriterings-institutioner (NICE i England, IQWiG i Tyskland, MSAC i Australien og CADTH i Canada) har udviklet modeller, som tager højde for det.
"Det fordrer en anden tilgang, og blødere principper må tages i brug. Man kan sagtens forestille sig, at en anbefaling fra Behandlingsrådet vil blive langt mere ordrig og beskrivende og baseret på, hvad læger og patienter synes. Der er lagt op til større rummelighed. Det vil ikke blive anbefalinger, som er one-size-fits-all, som Medicinrådet leverer, fordi Medicinrådet har grade og nogle helt andre systematikker at gå ud fra," sagde Jakob Kjellberg.
For nogle sundhedsteknologier og behandlinger er evidensgrundlaget så mangelfuldt, at der ikke er grundlag for at gennemføre en evaluering af effekt og økonomi. Her kan det i stedet være en opgave for et nationalt Behandlingsråd at udvælge teknologier med potentiale til klinisk afprøvning på f.eks. et par afdelinger for at skabe et bedre evidensgrundlag. Det har man f.eks. mulighed for i prioriterings-institutionen IQWiG i Tyskland. Eller man kan anbefale, at der sættes et egentlig forskningsforsøg i gang.
Behandlingen og kravene til evidens vil blive meget afhængig af, hvilket udstyr det kommer til at handle om, mente Jakob Kjellberg. Han fortalte, at man i NICE i England har fem programmer med forskellige metoder, alt efter om det f.eks. er kirurgiske procedurer og radiologi, diagnostiske redskaber eller er udstyr til sjældne sygdomme.
"Der er tusindvis af ting, et dansk behandlingsråd ville kunne se på hvert år, men det er væsentligt at få sikret, at det bliver afgrænset, hvor mange sager rådet skal behandle. 10-30 sager om året er nok, hvad der maksimalt er kapacitet til. Jeg ser, at en væsentlig del af Behandlingsrådets arbejde bliver at sikre, at anbefalingerne bliver implementeret. Ellers kan det nemt blive til gode meninger og flagrende anbefalinger, som ikke er koblet til indkøb og finansiering. Derfor er det også vigtigt, at der med i rådet kommer en repræsentation for implementering og finansiering på de enkelte sygehuse. I andre lande er der en tendens til, at man kan tage de gode anbefalinger op eller lade være. Hvis vi herhjemme kan koble anbefalingerne til implementering og indkøb og få stordriftsfordele, vil vi kunne gøre det bedre," sagde Jakob Kjellberg.
Fakta: Danske Regioners model til behandlingsrådet, som har været i høring
Størstedelen af Rådets evalueringer vil fokusere på at evaluere markedsført udstyr, devices og sundhedsteknologier. Men hvor det i Medicinrådet er medicinalvirksomhederne, der anmoder om at få anbefalet ny medicin (og i enkelte tilfælde rådet selv, der tager initiativ til behandling af middel), så kan både hospitalsledelser, regioner og virksomheder foreslå evaluering af en sundhedsteknologi til behandlingsrådet.
For virksomhederne gælder det, at de skal kunne sandsynliggøre, at deres indstillede teknologi ikke medfører meromkostninger for sundhedsvæsenet eller giver mindre kvalitet. Med omkostninger for sundhedsvæsenet menes det samlede sundhedsvæsen og ikke kun hospitalssektoren, ligesom tidsbesparelser for f.eks. patienter i form af eksempelvis færre hospitalsbesøg kan medregnes.
Dertil kan hospitalsledelser og regioner, herunder regionsråd, indstille forslag til emner til få årlige, større analyser. Behandlingsrådet kan også af egen drift foreslå temaer for analyserne. Det vil være Danske Regioners bestyrelse, der blandt de indstillede emner, udvælger de to-tre analysetemaer, som udgør Rådets årsprogram for de større analyser. Herefter gennemføres analyserne på samme vis som evalueringerne i Behandlingsrådet.
Det forventes, at evalueringer tager ca. 4-8 måneder, alt efter evalueringens kompleksitet og metode. De mere grundlæggende analyser af behandlingsregimer eller lignende kan tage op til ca. 12 måneder.
Behandlingsrådet vil anvende forskellige metoder i sine evalueringer og gøre brug af PICO- og GRADE-tankegangen, men der er lagt op, at der vil blive accepteret større grad af usikkerhed end i f.eks. Medicinområdet. Samtidig inddrages systematisk patienters konkrete erfaring med den evaluerede løsning.
Danske Regioner foreslår, at Behandlingsrådet skal have 14 faste medlemmer. Af dem vil to være patientrepræsentanter, to være sundhedsøkonomer og fem være fra hospitalerne. Det Lægevidenskabelige Selskab og Dansk Sygepleje Selskab vil også have en plads. Danske Regioner udpeger formanden.
Behandlingsråd vil evaluere cirka 15-25 sager om året. I hver sag bliver der nedsat et fagudvalg. I fagudvalgene skal der være fagfolk med viden om det pågældende emne – det kan være læger, men også sygeplejersker, fysioterapeuter, ingeniører eller andre faggrupper med specialiseret eller praksisnær viden. Herudover indgår en eller flere patienter med konkret erfaring med løsningen, der evalueres. Der vil også være sundhedsøkonomer repræsenteret i fagudvalget. Fagudvalget skal samle viden og fremlægge det for Behandlingsrådet. Rådet giver så sin anbefaling, og den vil regionerne følge.
Behandlingsrådets arbejde vil ske indenfor en række principper besluttet af Danske Regioners bestyrelse:
Mere sundhed for pengene: Behandlingsrådet skal være med til at sikre, at vi bruger ressourcerne i sundhedsvæsnet bedst muligt. Når rådet skal vurdere, om en teknologi eller behandling giver nok sundhed for pengene, skal der tages hensyn til, at en enkelt teknologi eller behandling ikke alene må beslaglægge en stor andel af de samlede ressourcer. Dertil skal rådet være opmærksomt på, om et sygdoms- eller behandlingsområde medfører særligt stort tab af levetid, og om der dermed skal kunne allokeres uforholdsmæssigt flere ressourcer end andre områder, og særligt om effekten af en teknologi eller behandling står mål med omkostningerne.
Faglighed og armslængde til det politiske system: Behandlingsrådets arbejde skal ske på et solidt fagligt grundlag med armslængde til det politiske system og de prioriteringer, der foretages der. Det skal være fagkyndige, der gennemgår dokumentationen bag og sikkerheden for en given teknologi eller behandling.
Åbenhed: De faglige vurderinger skal ske på baggrund af offentligt tilgængelige og anerkendte metoder og kriterier og med inddragelse af alle relevante parter - herunder også patienter.
Lighed: Behandlingsrådet skal understøtte, at der sker en ensartet anvendelse af teknologier og behandlingstilbud på tværs af landet og til både store og små patientgrupper.