Der er brug for, at alle, der beskæftiger sig med indsatte før, under eller efter fængselsopholdet, bliver fagligt klædt på til at spotte ADHD og andre mentale lidelser, og derefter kan være med til at få sat ind med medicinsk og anden behandling, mener Christina Mohr Jensen.

Forsker: ADHD-medicin forhindrer kriminalitet

Hvis vi som samfund vil begrænse kriminalitet og hindre, at så mange ryger i fængsel, er det nu dokumenteret, at det vil batte noget på et tidligt tidspunkt at tænke medicin mod ADHD ind i indsatsen.

Sådan lyder konklusionen fra en af de danske forskere, der ved mest om ADHD, Christina Mohr Jensen.

For ikke alene viser en svensk undersøgelse, at 40 procent af alle fængslede lider af ADHD, men også en dansk undersøgelse viser, at folk med ADHD i perioder, hvor de får medicin, potentielt har en 20 procent mindre risiko for at få en dom og 30 procent mindre risiko for at komme i fængsel.

Det danske studie er gennemført af Christina Mohr Jensen, der er lektor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet og psykolog ved Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland.

”Vi ved, at der ligger mange faktorer bag udvikling af kriminalitet. Blandt andet sociale belastninger og stofmisbrug. Min interessere gik på at finde ud af, om ADHD også spiller ind og i givet fald hvor meget. For jo mere vi ved, des bedre bliver vi i stand til at forebygge og behandle,” siger Christina Mohr Jensen.

Undervejs i hendes studie kom et svensk studie, der hos mennesker med ADHD indikerede en reduceret kriminalitet i perioder, hvor de fik medicin. Her opstod hendes interesse for, om man kunne finde samme resultater i Danmark. Det kunne man godt, viste det sig. Og dermed indikerer resultaterne af hendes studie, at medicin for ADHD kan være en vigtig brik til forebyggelse af kriminalitet hos den gruppe af mennesker med ADHD, der er kommet ud i kriminalitet.

Medicin kan også forebygge tilbagefald

Som et af flere tiltag mod øget kriminalitet vil det efter forskerens mening derfor give god mening at behandle mennesker med ADHD med medicin. Både for at undgå, at de overhovedet kommer ud i en negativ udvikling, der kan føre til involvering i kriminalitet, og at de, der allerede sidder i fængsel, undgår tilbagefald. Således viser andre studier, at ADHD-medicin også spiller en mulig rolle i forhold til at forebygge gentagne domme for kriminalitet.

”Vi kan se af et opfølgende registerstudie, vi har lavet sammen med VIVE for Socialstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, at noget af det, der er associeret til en øget risiko for at falde tilbage i kriminalitet for blandt andre personer med ADHD er samtidigt stofmisbrug, manglende uddannelse m.m. Derfor skal den forebyggende indsats aldrig kun være medicin. Men at medicin bør være en vigtig brik i større forebyggende og rehabiliterende programmer, er jeg ikke tvivl om,” siger Christina Mohr Jensen og peger på, at der ud over kriminalitet er meget andet, der kan forebygges på samme måde, idet en ADHD-diagnose ofte også følges af depression, angst, udvikling af misbrug, øget risiko for at falde igennem i uddannelsessystemet mv.

Behov for øget samarbejde mellem sektorer

Hun håber, at hendes og andre studier ift. ADHD og kriminalitet kan være med til at sætte fokus på behovet for screening og tilbud om udredning og behandling til de mennesker, der ender i fængsel eller kommer i kontakt med politiet på anden vis. Som det ser ud i dag, er der ifølge hendes oplysninger også her behov for at øge fokus på og styrke samarbejdet mellem sektorer som f.eks. kriminalforsorgen og psykiatrien.

”Det er en udfordring, som det samfundsmæssigt vil give god mening at tage op. Vi bør sætte meget mere fokus på, at mental sundhed har en stor betydning, når vi taler udvikling af og fastholdelse i kriminalitet,” understreger Christina Mohr Jensen.

Hendes klare holdning er, at ligesom fængselsindsatte skal have adgang til at få behandlet og håndteret deres fysiske sygdomme, så skal de psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser også tages hånd om. Derfor er der brug for, at alle, der beskæftiger sig med indsatte før, under eller efter fængselsopholdet, bliver fagligt klædt på til at spotte ADHD og andre mentale lidelser, og derefter kan være med til at få sat ind med medicinsk og anden behandling, mener forskeren. 

Drengestreger skal tages alvorligt

I sit eget arbejde som psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien forsøger hun på baggrund af sit eget studie at være mere opmærksom på de tidlige tegn på adfærdsproblemer. Det vil sige at tage det, man måske kunne slå hen som f.eks. drengestreger, mere alvorligt, og se det som et udtryk for, at her er der et barn eller en ung, der har brug for hjælp. Samtidig gør hun, hvad hun kan, også for at kommune, familie og netværk i øvrigt efterfølgende har samme fokus.

”Mit studie har lært mig noget mere om, hvem det er, vi skal være bekymrede for, og hvornår vi skal hejse det røde flag. Mine data kan bruges til at kvalificere arbejdet med at have fokus på risikofaktorer, såvel som beskyttende faktorer, i forhold til blandt andet kriminalitetsudvikling,” siger hun.

Selv om hendes data viser, at ADHD synes at være forbundet med en øget langtidsrisiko for udviklingen af kriminalitet, viser de dog også, at det langt fra er alle med ADHD, der er i lige høj risiko for at blive kriminelle – eller at behandling af ADHD alene kan løse udfordringerne. Viden om de øvrige psykiatriske og sociale risikofaktorer, der sammen med ADHD kan øge risikoen for kriminalitet, mener hun således kvalificerer til tidlig opsporing, samtidig med, at det tyder på et behov for at sammentænke og sikre koordinering af indsatser på tværs af bl.a. sundheds- og socialvæsnet.

”Den nuancering er vigtig i forhold til ikke at skabe frygt og stigmatisering, men samtidig også for at sikre, at vi ikke negligerer, at uidentificeret og/eller ubehandlet ADHD kan have konsekvenser for barnet, den unge og senere voksne set i et livsperspektiv, " siger hun. "Vi skal ikke tænke i enten arv eller miljø – hverken i forhold til at forstå årsagerne bag kriminalitetsudvikling, eller når vi tænker i forebyggelse, resocialisering mv.” 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os