Her skal nye vendelboere komme til verden fremover

Når en lille ny vendelbo slår øjnene op første gang, bliver det fremover på 1. sal i det nye Kvinde-Barn hus på Regionshospital Nordjylland i Hjørring.

Kvinde-Barn Huset står efter godt to års byggeri nu færdigt til at flytte ind i. De tre etager i det godt 7500 kvm store hus kan noget forskelligt. I stueetagen placeres ambulatorier, så de ca. 35.000 årlige patienter i disse nemt og hurtigt kan komme til og fra deres aftaler. Længere oppe bliver der ro til de indlagte. Øverst til de yngste patienter og deres familier. Og i midten sengeafsnit til de gynækologisk samt obstetriske patienter.

Den samlede pris inklusiv fælles tekniske anlæg (bl.a. udvidelse af nødgeneratoranlæg og køleforsyningsanlæg, solcelleanlæg samt renovering af ringforbindelse for ilt- og trykluftinstallationerne) er 217 mio. kr.

Byggeriet af en ny børneafdeling har været på ønskesedlen i Vendyssel i over 20 år, men er flere gange udskudt, da pengene er gået til andre projekter - blandt andet da man har bygget den medicinske sengebygning, som stod klar i 2008, og derefter akutmodtagelsen, som blev taget i brug i 2013.

Inden patienter og personale rykker ind åbnes huset for offentligheden, så alle interesserede kan få et kig ind i de nye faciliteter. Det sker lørdag den 1. februar klokken 11-14.

"Det er en festdag for hospitalet, for det betyder, at vi nu kan flytte patienter og personale fra nogle af de ældste og utidssvarende bygninger på hospitalet til nye moderne rammer. I huset får vi samlet funktioner som fødegang, barsel, neonatal samt børn og unge, der vil få stor gavn af at komme til at bo tæt på hinanden. Desuden bliver der i huset nye faciliteter til gynækologien, så kompetencerne indenfor børn og kvindesygdomme er samlet under ét tag. Det bliver en fordel både for patienter og personale," siger hospitalsdirektør Henrik Larsen.

De to drenge, Benjamin og Bertram, der tog første spadestik 15. sept. 2017 klipper det røde bånd ved indvielse, hvor også regionsrådsformand Ulla Astman og byggeudvalgsformand Jørgen Rørbæk Henriksen deltager.

"Det er meget glædeligt, at vi nu kan tage det nye hus i brug. Det giver et stort løft af hospitalets fysiske rammer, og det er vigtigt for regionen, at vi også kan tilbyde tidssvarende rammer for borgerne nord for fjorden," siger Jørgen Rørbæk Henriksen.

Det bliver også muligt at tage afsked med den gamle børneafdeling, inden den lukkes af.

 

Om byggeriet

7542 kvadratmeter i 3 etager + kælder.

Stueplan med ambulatorier for kvindesygdomme, jordemoder og diætist samt scanning af gravide.

1. sal med fødegang og sengeafsnit for svangre/barsel.

2. sal med ambulatorier og sengeafsnit til børn og unge

Kælder med teknikrum og senere personaleomklædning

C. C. Contractor A/S fra Herning har været totalentreprenør

 

Så mange kommer årligt til at benytte huset:

Ca. 1450 børn vil komme til verden

Ca. 1700 udskrivelser fra Børn og Unge Afsnittet

Ca. 2000 udskrivelser fra Gynækologisk Obstetrisk Afsnit

28.500 ambulante besøg i Gynækologisk Obstetrisk Afsnit

6400 ambulante besøg i Børn og Unge Afsnittet

- Og dertil kommer alle deres pårørende

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os