Heitmann: Der er brug for modige og anderledes beslutninger for at bedre forholdene for psykisk syge

Manglende sammenhæng mellem regioner, kommuner og almen praksis fører til, at mange psykiatriske patienter falder ud af systemet, fordi den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Det skal der laves om på, var der bred enighed om på politisk høring på Christiansborg 7. januar om sektorovergange i psykiatrien. "Vi skal turde træffe nogle modige og anderledes beslutninger," mener formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Jane Heitmann (V).

”Det er værd at hæfte sig ved, at der tilsyneladende er bred politisk enighed om, at sektorovergange er en stor udfordring, og at vi har brug for et langt mere finmasket net, som ingen kan falde igennem,” sagde Jane Heitmann efter høringen.

For at forbedre indsatserne for de psykiatriske patienter er der imidlertid brug for nytænkning, mener hun:

”Hvis vi for alvor vil rykke ved tingenes tilstand, er vi nødt til at træde ud af komfortzonen og turde træffe nogle modige og anderledes beslutninger. At skabe bedre sammenhænge fordrer strukturændringer, og så er det helt afgørende, at vi tør tænke nyt og lader tænkning og økonomi følges ad. Jeg ser frem til, at regeringen kommer med et bud på, hvordan vi kan få tegnet stregerne i psykiatrien anderledes. Det har vi stadig til gode at høre.”

Og mangler regeringen ideer, mener Jane Heitmann, at den passende kan skele til den sundhedsreform, som den borgerlige regering lagde frem kort før folketingsvalget sidste år. Ikke mindst til den del af forslaget, der gik på at oprette lokale sundhedsfællesskaber og sundhedshuse for bl.a. at styrke nærheden til borgerne og skabe større sammenhæng i indsatserne.

Mange eksempler på manglende sammenhænge

Den politiske høring på Christiansborg, som var arrangeret af Janssen Denmark, bød på mange eksempler med manglende sammenhænge i psykiatrien og konsekvenserne heraf. Et eksempel er, at patienter har svært ved at finde ud af, hvilken dør der er den rigtige at gå ind af. De bliver ofte mødt med en besked om, at de skal henvende sig et andet sted. Og det gælder både, når deres sygdom debuterer, og når de udskrives fra eventuel hospitalsindlæggelse. Derfor skal der for patienterne kun være én indgang, lød budskabet på høringen.

Et andet eksempel er på it-området, hvor flere af de deltagende politikere pegede på behov for at indrette lovgivningen, så det bliver muligt for patienterne at tillade de psykiatriske behandlere at sende dem sms’er. Noget, som stoppede med GDPR-reglerne.

I forhold til it ligger der desuden en udfordring i, at regioner, kommuner og almen praksis benytter sig af uens it-systemer, som ikke taler sammen, og som betyder, at de forskellige sektorers medarbejdere ikke kan bruge hinandens data om patienterne.

”Det er tudetosset med så mange forskellige it-systemer. Så it-området er et godt eksempel på, hvor vi er nødt til at turde træffe beslutninger, der sætter borgerne i centrum og tager udgangspunkt i borgernes behov,” siger Jane Heitmann.

Skal barrierne på it-området fjernes, var der på høringen dog også enighed om at det skal ske på en måde, så det bliver borgerne selv, der bestemmer, hvilke data de vil dele med hvem.

Borgeren skal sættes i centrum

I snakken om en bedre sammenhæng i den psykiatriske behandling pegede politikerne på, at udgangspunktet for at trække nye streger i sandet hele vejen igennem skal være den enkelte borgers behov.

”Jeg oplever, at de forskellige sektorer på mange måde forsøger at række ud til hinanden. Men der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at arbejde endnu mere med dette og gøre det ved at tage udgangspunkt i den enkelte patient,” sagde Susanne Due Christensen (S), der er formand for Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg.

Og Trine Torp, der er psykiatriordfører for SF i Folketinget, sagde det på den måde, at ”vi ikke skal lave planer for borgerne, men med borgerne. Derfor skal vi turde sætte borgeren for bordenden – og derefter finde ud af hvilken struktur, der passer hertil”.

Fokus på det der giver mening

Uanset hvad, må de nødvendige strukturændringer dog ikke ende i en organisatorisk hanekamp mellem regioner og kommuner, lød beskeden fra høringen, hvor alle var alle enige med psykiatriordfører Stinus Lindgreen (Rad.), da han sagde, at fokus skal holdes på, hvad der giver mest mening. Så hvis det for eksempel giver god mening at lade regionerne overtage al behandling af de dobbeltdiagnosticerede misbrugere, så er det det, man skal enes om at gøre – hvilket flere i øvrigt var fortalere for, da netop denne gruppe patienter ofte falder gennem nettet, fordi de både har psykiske og sociale problemer.

For mange af høringens deltagere var de problemer, der blev peget på, langt fra nye. Heller ikke for Jane Heitmann, der sagde:

”Ja, vi har arbejdet med mange af problemstillingerne i årevis. Men hvis vi har rykket os, har det været med små skridt den ene og den anden vej. Netop derfor er det så vigtigt, at vi nu tør tage livtag med den måde, som vi har organiseret sundhedsvæsnet på – og tør gøre noget andet end det, vi har gjort før. Ellers vil vi kunne høre os selv tale om det samme igen om otte år.”