Regionerne afviser kritik af algoritme til almen praksis og sygehusene
Det kommende beslutningsstøttesystem til støtte for medicinordination og medicingennemgang kompromitterer ikke armslængdeprincippet mellem læger og medicinalindustri.
Det siger Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland og styregruppeformand for det fællesregionale beslutningsstøtteprojekt, efter at praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen i British Medical Journal har udtrykt bekymring over, at en ny kommende medicin-algoritme til almen praksis og sygehusene er udviklet af industrien.
Allerede fra slutningen af næste år skal praktiserende læger ifølge Ole Thomsen til at benytte et nyt system til understøttelse af elektronisk lægemiddelordination. Region Nordjylland er projektledende region og ved afslutningen af et EU udbud i 2018 blev kontrakten underskrevet mellem regionerne og henholdsvis Trifork og Dansk Lægemiddel Information (DLI), om at levere det nye beslutningsstøttesystem, der skal være med til at minimere medicinfejl. Projektet er lovet færdigt frem mod udgangen af 2020 i almen praksis, og med trinvis implementering i regionerne frem til medio 2022.
Praktiserende læge, Thomas Birk Kristiansen er dog forbeholden og frygter blandt andet, at det nye beslutningsværktøj truer armslængdeprincippet mellem medicinalindustrien og lægers diagnostik og ordination. Det fremgår af et letter i British Medical Journal, hvori han stiller spørgsmålstegn ved regionernes overholdelse af armslængdeprincippet i kraft af industriens rolle i udviklingen af den kommende algoritme, i hvilken han frygter, at denne kan indbygge bias:
”Jeg siger ikke, at de gør det. Det jeg siger er, at de har fået muligheden. Og det undrer mig, for vi har her i landet en regel om, at medicinalindustrien ikke må eje lægeklinikker. Og jeg synes, at industrien på tilsvarende vis også bør forhindres i at have mulighed for at skabe bias i kunstig intelligent og personaliseret medicin og således understøtte deres eget salg ved at være med til at forme maskinlæringsalgoritmer,” forklarer han.
Men Ole Thomsen finder ikke kritikken relevant, da algoritmerne alene bygger på allerede tilgængelige data fra blandt andet pro.medicin og lignende alment tilgængelige oplysninger og desuden ikke anbefaler én medicin frem for en anden:
”Beslutningsstøttesystemet gør lægen opmærksom på forhold, der bør tages med i betragtning ved medicinering af patienten på det tidspunkt i ordinationsprocessen, hvor lægen allerede har valgt det lægemiddel, man påtænker at ordinere. Beslutningsstøttesystemet giver således ikke beslutningsstøtte vedrørende valg af præparat. Beslutningsstøttesystemet anvender blot de data, som også anvendes af lægerne i dag via eksempelvis pro.medicin. Altså oplysninger fra bl.a. produktresumeer, som er godkendt af myndighederne og bearbejdet af en uvildig lægefaglig redaktion. Det kompromitterer på ingen måde armslængdeprincippet.”, forklarer Ole Thomsen.
Fra projektet afviser Ole Thomsen også Thomas Birk Kristiansens bekymring for, at industrien via algoritmen kan få indflydelse på hans og kollegernes diagnosticering og diagnostiske overvågning af deres patienter:
”Diagnose- og behandlingsrelateret beslutningsstøtte er helt bevist fravalgt som en del af udbudsprojektet forud for det nuværende beslutningsstøtteprojekt. Det nuværende beslutningsstøtteprojekt må og kan ikke sammenlignes med en diagnose- og behandlingsrelateret beslutningsstøtte,” forklarer Ole Thomsen, der tilføjer: ”Dermed er ikke sagt, at der i fremtiden ikke vil opstå ønsker om for eksempel at bringe diagnoserne mere i spil i forhold til den nuværende beslutningsstøtte. Men det vil jo blot introducere mange af de problemstillinger, som jo netop også påpeges i Thomas Birk Kristiansens letter. Så projektet har helt bevidst valgt ikke at gå ud ad den vej med det nuværende projekt, da disse dilemmaer og barrierer helt sikkert ville have medført, at vi ikke ville være i stand til at realisere et projekt i Danmark omkring sikker medicinering.”
Fakta om beslutningsstøttesystemet
De forhold, som beslutningsstøttesystemet giver advarsler omkring, kan for eksempel være:
- at der mangler en indikation for det lægemiddel, man ønsker at ordinere
- at der ikke foreligger en ny måling af, hvorvidt nyrefunktionen er nedsat, hvilket givetvis kunne være relevant for en eller flere ordinationer
- at to lægemidler interagerer
- at max dosis for et givent indholdsstof er overskredet osv.
Hensigten er således at bidrage til hurtig og effektiv sikring af kvalitet i lægemiddelordinationen.
Beslutningsstøtten gives ved at patientspecifikke parametre (GFR (eller andre målinger), CAVE, ordinationer, diagnoser, højde, vægt mf.) kombineres med den viden (datagrundlag), som udstilles via DLI (baseret på bl.a. pro.medicin).
Beslutningsstøtten gives på baggrund af simple regelbaserede algoritmer (”hvis A er sand og B er sand, så er svaret lig med C”).
Brugsscenariet kan også beskrives således: En læge skal ordinere en række lægemidler til en patient. Lægen skal indledningsvis orientere sig i patientens journal for at fremfinde de patientoplysninger, som måske/måske ikke er relevante at forholde sig til. Lægen skal samtidigt sammenholde den viden med diverse opslag på eksempelvis pro.medicin for at finde ud af, hvordan de enkelte lægemidler dels interagerer, men også hvordan påvirkningen er ift. den aktuelle patients tilstand.
Med udgangspunkt i ovenstående skal beslutningsstøttesystemet blot sikre, at lægen på en nem og hurtig måde bliver gjort opmærksom på, at alle relevante og tilgængelige oplysninger er tænkt ind, inden lægen godkender ordinationen. Beslutningsstøttesystemet ændrer således heller ikke ved det lægelige ansvar ift. autorisationsloven.
Beslutningsstøttesystemet gemmer ikke patientoplysninger, og dataudvekslingen mellem beslutningsstøttesystemet og medicinsystemerne er af ikke-personhenførbar karakter.
Al den viden, der ligger til grund for datagrundlaget er udviklet via DLI og den organisation/redaktion der ligger bag. Det er herfra at opdateringer til datagrundlaget behandles og distribueres. Præcis som de gør i dag ift. pro-medicin.dk.