Lægen skal sige god for alternativ behandling af alvorligt syge

I Norge er det ikke tilladt for alternative behandlere at tilbyde behandling af alvorlig sygdom såsom kræft, uden at patientens læge er inde over. Radikale Venstre ønsker det samme indført i Danmark, skriver Radikale Venstres sundhedsordfører Stinus Lindgren i dette debatindlæg. Det vil stoppe kyniske behandlere og stadig gøre det muligt for eksempelvis terminale patienter at afprøve alternativer, såfremt deres læge er inde over og siger god for det.

I Radikale Venstre har vi foreslået at stramme op overfor alternative behandlere. Det har fået mange positive kommentarer med på vejen fra patientforeninger, sundhedsfaglige grupper, flere andre partier og ministeren selv. Det tegner jo godt for muligheden for at handle på det.

Det er ikke en ny tanke for os. Tilbage i 2018 vedtog vi en resolution, der handlede om at beskytte brugere af alternativ behandling bedre. Siden da er der kun kommet flere eksempler frem, der understreger, hvorfor det er vigtigt - flere artikler i blandet andet Berlingske Tidende har vist problemerne, ligesom udsendelser på både DR og Kanal 5 dokumenterer, hvordan nogle kyniske alternative behandlere udnytter alvorligt syge patienters desperation. Derfor foreslår vi at se på lovgivningen for området.

Der kan gøres noget indenfor de eksisterende rammer: Bedre objektiv oplysning på baggrund af den eksisterende evidens (og modsat hvad mange tror, er der faktisk forsket meget i alternativ behandling), en mere proaktiv styrelse, der kan holde øje med området og handle på brud, og oplysning til brugere om, at RAB-certificering er en rent administrativ ordning og ikke en officiel blåstempling af behandlingen.

Men det er ikke nok. For at højne patientsikkerheden og beskytte vores mest sårbare medborgere bedre, vil vi lade os inspirere af Norge. Her er det ikke tilladt for alternative behandlere at tilbyde behandling af alvorlig sygdom såsom kræft, uden at patientens læge er inde over. Det ville have betydet, at de ulykkelige sager om kræftsyge patienter, jeg henviste til ovenfor, ville have været undgået.

Men hvorfor er det nødvendigt? Af flere grunde. Ved alvorlig sygdom som eksempelvis kræft er det afgørende, at man lytter til de fagfolk, der ved noget om sygdommen, og som kan give den bedste vejledning baseret på fakta og evidens. Her kan det have fatale konsekvenser, hvis man ignorerer sundhedsfaglig viden til fordel for overtro.

Alternativ behandling dækker over rigtig mange forskellige ting. Noget kan være ganske harmløst - måske endda gavnligt ved at give velvære - mens andet kan være direkte eller indirekte skadeligt. Direkte hvis behandlingen kan være til fare for patienten (det så vi f.eks. ved det tragiske dødsfald, hvor Erling Møllehave døde efter akupunktur i brystkassen), indirekte hvis den alternative behandling interagerer med den konventionelle (for eksempel har studier vist, at medicinsk cannabis kan hæmme anden medicin).

Eller som vi desværre har set flere eksempler på: Hvis den alternative behandler opfordrer patienten til at opgive den virksomme behandling til fordel for alternativ behandling.

Med andre ord er der et helt konkret spørgsmål om patientsikkerhed, når det kommer til alternative behandlere og alvorligt syge patienter. Ved at følge den norske model, beskytter man patienterne bedre og sikrer, at lægen er informeret og har sagt god for en eventuel alternativ behandling.

Der er også den etiske dimension: De konkrete eksempler, der blev vist på DR og Kanal 5, handlede begge om behandlere, der fortalte patienterne, at deres kræftsygdom skyldtes deres tankemønstre. Det var altså deres egen skyld, at de havde en alvorlig sygdom. Det er svært at forestille sig noget mere usympatisk, man kan bilde en dødeligt syg person ind. Ikke alene skal man kæmpe med frygten for kræften, man skal også have dårlig samvittighed.

Den slags kynisk udnyttelse af syge mennesker bør vi ikke acceptere.

Det er fuldt ud forståeligt, at kræftsyge patienter i desperation nemt kan lade sig lokke af fantastiske tilbud om behandling. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Man er i en desperat situation, hvor man ikke nødvendigvis helt forstår konsekvenserne af diagnosen, og så kan det være tillokkende at prøve hvad som helst, der giver en følelse af kontrol. Det forstår jeg. Det er aldrig patientens skyld.

Men det er jo ikke gratis. Tværtimod tager de alternative behandlere sig godt betalt for deres uvirksomme behandlinger, der ofte strække sig over lange perioder. Selv hvis der i bedste fald er tale om en harmløs behandling, er det så forsvarligt, at vi lader kræftsyge patienter udnytte, så de spilder penge og - endnu værre - dyrebar tid på noget, der ikke virker? Ærlighed, redelighed og åbenhed er afgørende indenfor sundhedsvæsenet, og det bør også gælde alternative behandlere.

Med den model, vi foreslår, vil vi beskytte vores mest udsatte patienter mod at blive udnyttet af kyniske behandlere, og vi sikrer dem imod direkte eller indirekte farlig behandling. Samtidig vil det stadig være muligt for eksempelvis terminale patienter at afprøve alternativer, såfremt deres læge er inde over og siger god for det, ligesom patienter godt kan gå til behandlere, der mener at kunne hjælpe med for eksempel kvalme efter kemobehandlingen.

Vi glæder os til at komme rigtigt i gang med arbejdet, så vi kan rykke på denne vigtige dagsorden.