Ny koncerndirektør i Region Midtjylland

Direktør i Silkeborg Kommune, Anders Kjærulff, er ny koncerndirektør i Region Midtjylland.

Regionsrådet i Region Midtjylland har nu sat navn på, hvem der fra 1. januar skal være ny koncerndirektør i Region Midtjylland og medlem af regionens direktion. Valget er faldet på en topleder med baggrund i den kommunale verden.

"Anders Kjærulff har erfaring med at drive store og komplekse vel-færdsområder. Han er ambitiøs og klar på sine mål og samtidig en god netværker med en lyttende og involverende ledelsesstil. Det mix er afgørende, når man skal lede store forandringsprocesser," siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Anders Kjærulff er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet, 59 år og bor i Herning. Hans arbejdsliv startede som AC-fuldmægtig i Herning og Aarhus Kommuner. Den første lederstilling fik han som sekretariatsleder i Hadsten Kommune i 1989. Siden har der stået ledelse på dagens program, primært inden for social-, sundheds- og kulturområdet.

Han kom til Silkeborg Kommune som direktør i 2016 efter 7 år som direktør i Holstebro Kommune.

I Silkeborg Kommune er han i dag medlem af direktionen og har det overordnede ansvar for sundheds- og ældreområdet, psykiatri-, handikap- og socialområdet samt beskæftigelsesområdet.

"Det vil være nyt for mig at arbejde i en region, men jeg har gennem de seneste ca. 10 år arbejdet i tæt samspil med regionen på sundhedsområdet. Disse relationer og den indsigt vil være et godt fundament," siger Anders Kjærulff.

Stillingen som koncerndirektør i Region Midtjylland blev ledig, da Christian Boel tidligere på året blev ansat som regionsdirektør i Region Nordjylland.

Direktionen i Region Midtjylland består fra 1. januar af regionsdirektør Pernille Blach Hansen, koncerndirektør Ole Thomsen og koncerndirektør Anders Kjærulff.

I Region Midtjylland får Anders Kjærulff det overordnede ansvar for Psykiatri og Social, Regional Udvikling, Præhospitalet, Indkøb & Medicoteknik, Koncern Kvalitet, Koncernøkonomi, Koncern HR og større byggerier.

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os