”Jeg synes, det lyder fornuftigt, at man screener mænd, der har denne medfødte gendefekt i familien, men vi ønsker nogle markører, der viser, hvilke mænd man skal screene. Hvis man omvendt tænker sig at skulle screene alle mænd for genmutationen, ville gevinsten ikke stå mål med udgiften,” siger Michael Borre.

Forskere foreslår årlig screening af mænd med genfejl

At have en mutation i BRCA-genet kan for kvinder betyde en stærkt forhøjet risiko for brystkræft og æggestokkræft. Men også for mænd kan det betyde øget risiko for kræft..

Mænd med fejl i BRAC2-genet har dobbelt så stor risiko for at blive diagnosticeret med prostatakræft som mænd, der ikke er bærere af genet - og i en yngre alder. Yderligere udvikler mænd med det defekte gen oftere alvorlige, potentielt livstruende tumorer. 

Det viser en stor undersøgelse, IMPACT, er blevet fremlagt på den britiske 2019 NCRI Cancer Conference i Glasgow. Studiet er samtidig offentliggjort i tidsskriftet European Urology.

Studiet omfatter knap 3000 mænd fra 20 lande, der er testet og fulgt i tre år. 

De engelske forskere ønsker, at disse mænd testes hvert år. 

Professor, overlæge, Michael Borre, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital, der i mange år har forsket i prostatakræft, mener forslaget er fornuftigt.

Men på spørgsmålet om resultaterne kommer bag på ham, svarer han:

”Nej, overhovedet ikke. Det er ikke overraskende, at også mænd med fejl i BRAC2-genet er i risiko for prostatakræft. Jeg havde været mere forbavset, hvis studiet havde vist det modsatte. Vi kender betydningen for mutation af genet fra brystkræft og ovariekræft og ved, at det spøger et sted i prostatakræft,” siger Michael Borre og tilføjer: ”Men jeg ville nu gerne se et større studie eller et studie med et andet endpoint end tre år – optimalt betydning for overlevelse”.

”Vi har selv i egen forskningsafdeling været involveret i et klinisk studie, hvor vi behandlede svært syge patienter med prostatakræft med denne mutation. Vi screenede 23 – men fandt ikke nogen med fejlen i BRAC2-genet, og det overraskede mig, at den forekommer så sjældent.”

De engelske forskere bag studiet advokerer for, at man skal tilbyde mænd, der har BRAC2-mutationen en systematiseret, årlig prostata-screening (PSA) fra 40-årsalderen på grund af den høje risiko for aggressiv prostatakræft.

PSA-testen, altså prostata specifikt antigen, er stærkt omdiskuteret, da testen er yderst usikker.

Kan ikke tilbyde screening til alle

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Er det en god idé at indlede sådan en screening?

”Jeg synes, det lyder fornuftigt, at man screener mænd, der har denne medfødte gendefekt i familien, men vi ønsker nogle markører, der viser, hvilke mænd man skal screene. Hvis man omvendt tænker sig at skulle screene alle mænd for genmutationen, ville gevinsten ikke stå mål med udgiften,” siger Michael Borre.

Han oplyser, at man ved familiær risiko for prostatakræft anbefaler at påbegynde screene fem til ti år før det tidspunkt, et familiemedlem blev alvorligt sygt.

”Har man BRAC2-genet og blot lidt forhøjet PSA, vil jeg anbefale yderligere udredning med MR-scanning af prostata. Man vil alt efter scanningsfund kunne lægge en overvågningsplan for patienten de næste fem år, så man ikke unødigt laver et system, hvor man kvæler yngre mænd med BRCA2 mutationer i bekymring.” 

The European Association of Urology's komitè for guidelines vil gennemgå de nye resultater, og de engelske forskere håber, det vil resultere i en anbefaling for hele Europa, der går på, at alle mænd med BRAC2 skal PSA-testes hvert år.

Ny diagnostisk strategi

Er vi i Danmark forpligtet til at følge en eventuel anbefaling?

”Vi læner os generelt op ad de europæiske guidelines, men vi er ikke forpligtede heraf og kan klinisk argumentere mod disse anbefalinger, herunder PSA-screening. Vi anbefaler ikke fri brug af PSA, da det erfaringsmæssigt leder til overdiagnosticering og overbehandling, som man ser det i USA. Og udrednings- og behandlingsstrategierne for prostatakræft forandres hele tiden,” siger Michael Borre.

”Men vi skal begynde at tage disse genmutationer mere alvorligt, der er jo evidens for, at de kan gøre en forskel.  Men hvor stor er den? Vil man gå i aktion på det? Kan man gøre en klinisk forskel?” spørger han.

Michael Borre oplyser, at man herhjemme er ved at lægge en helt ny diagnostisk strategi med anvendelse af MR-scanning forud for bioptering, som med hans ord ’vil rydde op i den gruppe af mænd, som diagnostiseres med prostatakræft’:

”PSA er ikke en pålidelig test, og vi er ved at omlægge strategien, hvor man i stedet bruger MR-scanning og en målrettet nålebiopsistrategi ved mistanke om prostatakræft. Dermed kan man stikke de rigtige steder i prostata, hvor den farlige del af sygdommen er.

Vi har netop sendt de nye kliniske retningslinier om MR-scanning til Danish Comprehensive Cancer Center for at man kan sikre, at denne ressourcekrævende ændring kan indføres ens i hele landet,” siger Michael Borre.

 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os