"Der er flere vacciner, som det vil give rigtig god mening at tilbyde den ældre del af befolkningen. Det gælder eksempelvis pneumokok-vaccinen, influenza-vaccination og vaccination mod helvedesild, og der er også flere andre mulige vacciner på vej. Vi kommer i fremtiden til at få større fokus på et livslangt vaccinations-program, som er fokuseret på særlige perioder igennem livet og måske også tilpasset den enkeltes risikoprofil," siger Tyra Grove Krause.

Statens Serum Institut: ”Misforståelser og mangelfuld oplysning afholder nogle borgere fra at lade sig vaccinere mod influenza”

Manglende oplysning, myter og misforståelser kan være årsagerne til, at kun halvdelen af folk i risikogrupperne, eksempelvis borgere over 65 år, lader sig vaccinere for influenza, mener afdelingschef på Statens Serum Institut.

FN’s Sundhedsorganisation WHO stiler efter 75 procents influenza-vaccinationstilslutning for mennesker i risikogrupper – men i Danmark har den årlige influenza-vaccinations-procent blandt de ældre de senesteti år ligget på mellem 44 og 52 procent.

Det er der ikke kun én, men formentlig flere forklaringer på, forklarer Tyra Grove Krause, afdelingschef for Infektionsepidemiologi og forebyggelse på Statens Serum Institut. Hun mener ikke, at der er tale om vaccineskepsis, når man taler om influenza-vaccination – men nærmere om mangelfuld oplysning, misforståelser og myter.

”Influenza-vaccination er en af de vacciner, hvor vi har den bedste dokumentation for sikkerhed, fordi den er brugt i årevis og til millioner af mennesker verden over. Jeg tror ikke, at borgere i Danmark stiller spørgsmålstegn ved dens sikkerhed, men vi alle har hørt folk sige: ”Jeg får aldrig influenza, så derfor behøver jeg ikke blive vaccineret.”

Sandheden er dog, at vi alle sammen kan få influenza, men vi får det ikke hvert år. En anden udbredt holdning blandt ældre mennesker er, at de er af den opfattelse, at hvis de ellers ikke lider af nogle kroniske sygdomme, så er der ingen grund til at lade sig vaccinere. Men med alderen bliver vores immunforsvar også ældre og fungerer ikke helt så godt som tidligere. Får man influenza, kan der støde komplikationer til, også selv om man ikke har underliggende sygdomme. De komplikationer kan være ganske alvorlige og kan også betyde et tilbageskridt i forhold til en persons tidligere funktionsniveau: Måske kan man ikke længere klare trapperne efter en influenza,” siger Tyra Grove Krause.

Et skridt videre – men ikke langt nok

Dertil kommer den manglende viden, som Tyra Grove Krause også mener spiller ind på tilslutningen til influenza-vaccination i Danmark.

”Mange har oplevet at blive syge, selv om de er blevet influenza-vaccineret. De tror så, at de har haft influenza, og at vaccinen ikke virker, men i virkeligheden har de haft en anden luftvejsinfektion, der har gjort dem snottede og utilpasse. Hvis man har influenza, bliver man typisk rigtig skidt med muskelømhed, ondt i halsen, hoste og høj feber i fem dage og er meget træt over en længere periode efterfølgende. En influenza-vaccination beskytter kun mod infektioner, som skyldes influenza-virus - og influenza får man kun to til tre gange i løbet af ti år,” siger hun.

Endeligt kan adgangen til influenza-vaccination i Danmark også have indvirkning på, at mange ikke lader sig vaccinere, tilføjer Tyra Grove Krause:

”Det er ikke alle læger, der indkalder patienter i risikogrupper til influenza-vaccination. Som regel skal man selv bestille tid. De seneste år der kommet flere muligheder for let at blive vaccineret ved bare at dukke op til for eksempel vaccinationsarrangementer arrangeret af Ældresagen eller på apoteker. Det kan have haft virkning på den stigende tilslutning, som vi har set de seneste sæsoner. På den måde er vi kommet et skridt videre – men stadig ikke langt nok - i forhold til at oplyse borgerne og gøre det nemmere at blive influenza-vaccineret.”

Der har i øvrigt været en geografisk forskel i tilslutningen til influenzavaccination blandt ældre, svingende fra 40 procent til 62 procent, fortæller Tyra Grove Krause.

”Tilslutningen er størst blandt ældre, som bor i eller tæt på de større byer – måske fordi adgangen til vaccination er lettere, uddannelsesniveauet er højere, og fordi befolkningen i byområder måske har mere overskud, eller fordi der er større opmærksomhed på vaccination generelt,” mener Tyra Grove Krause.

Der vaccineres udelukkende for sygdomme som er alvorlige for den enkelte

Nogle internationale eksperter taler for, at man vaccinerer hele befolkningen mod influenza og ikke blot risikogrupper. Ifølge Tyra Grove Krause kan den tilgang give mening i nogle lande afhængigt af, hvad man ønsker at opnå: For eksempel kan man i nogle lande have et ønske om at nedbringe sygefraværet og indføre vaccination alene for at spare samfundet for penge.

”I Danmark tilbydes der som udgangspunkt kun gratis vaccination mod de sygdomme, som kan give alvorlige mén eller koste livet for den enkelte – og man har derfor vagt at målrette influenzavaccination mod risikogrupper. I Danmark blev der således indført gratis vaccination mod influenza i 2002 for de ældre med det mål for øje at spare indlæggelser og dødsfald.”

Tyra Grove Krause tilføjer, at man i både Finland og England har valgt at influenza-vaccinere alle raske børn, fordi børn smitter mere end andre grupper, og fordi man derved håber at mindske smittespredningen i befolkningen og derved også beskytte syge og ældre. Om det har en reel effekt vil tiden vise:

”Man kender desuden ikke langtidseffekten af kontinuerlig vaccination af raske børn. Nogle er bekymrede for, at børnene ikke udvikler tilstrækkelig beskyttelse mod influenza virus på grund af vaccinerne, men det er dog rent spekulativt.”

Nye, mere effektive vacciner med højere beskyttelse på vej

Man arbejder i øjeblikket for at udvikle nye og mere effektive influenza-vacciner, fortæller Tyra Grove Krause:

”Det er vacciner, som indeholder såkaldt adjuvans, hvilket bevirker, at man responderer stærkere på de forskellige virusbestanddele i vaccinen og dermed også opnår en højere beskyttelse. Desuden udvikler man også højdosis-vacciner, som indeholder flere virus-antigener. Virus har hidtil været dyrket og opformeret på hønseæg, men vira kan i den proces ændre sig undervejs, så de ikke passer til de virus der reelt er i omløb, og derved bliver vaccinen mindre effektiv. Det problem kan man omgå ved at dyrke vaccine vira på celler i stedet for i hønseæg. Vaccinerne bruges allerede i USA og er også på vej til Europa. Det er endnu usikkert, hvornår de bliver tilgængelige i Danmark, men de nye vacciner kan være mere effektive og dermed yde en højere grad af beskyttelse end de nuværende.”

Vi skal beskyttes hele livet gennem vaccination

Når man taler om vaccination af den ældre del af befolkningen, taler man i stigende grad i FN’s Sundhedsorganisation WHO om ”Life Course Vaccination.” Ideen er, at vi gennem hele livet skal beskyttes gennem vaccination – ikke blot som børn og unge, men også som voksne og ældre, forklarer Tyra Grove Krause:

”Der er flere vacciner, som det vil give rigtig god mening at tilbyde den ældre del af befolkningen. Det gælder eksempelvis pneumokok-vaccinen, influenza-vaccination og vaccination mod helvedesild, og der er også flere andre mulige vacciner på vej. Vi kommer i fremtiden til at få større fokus på et livslangt vaccinations-program, som er fokuseret på særlige perioder igennem livet og måske også tilpasset den enkeltes risikoprofil.”

 

 

Fakta:

For at øge opmærksomhed på og tilslutningen til influenzavaccinationen udarbejder Sundhedsstyrelsen en kampagne, der skal udbrede budskabet om tilbuddet om gratis vaccination. Der bliver distribueret materiale i form af plakater, flyers og kampagnefilm til almen praksis, apoteker og kommuner. PLO (Praktiserende Lægers Organisation) er som tidligere år medafsender på kampagnen. Gratis materiale bliver sendt til almen praksis, og yderligere materiale er tilgængeligt på www.influenzakampagne.dk

Kilde: Månedsbladet Rationel Farmakoterapi, SST

 

 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os