Statsrevisorer i hård kritik: Praksislæger følger ikke lægemiddelanbefalinger, som de skal

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på og understøttet, at Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger følges og får størst mulig effekt i almen praksis.

Det siger Statsrevisorerne i en beretning om lægemiddelanbefalinger, som de er kommet med i dag, 15. november.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2018. Baggrunden er, at udviklingen i brugen af lægemidler udskrevet i almen praksis i flere tilfælde ikke eller kun langsomt bliver tilpasset, når Sundhedsstyrelsen udgiver nye anbefalinger, der skal ændre brugen af et lægemiddel. I 2003 satte sundhedsministeren f.eks. et mål om inden for fem år at halvere forbruget af de stærkt afhængighedsskabende lægemidler benzodiazepiner, der bruges i behandlingen af søvnløshed og angst. Det skete bare ikke. Det tog ca. 10 år at nå dette mål.

Rigsrevisionen har derfor fundet det relevant at undersøge, om Sundheds- og Ældreministeriet medvirker til at sikre, at Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger får størst mulig effekt.

Men det sker altså ikke i tilstrækkelig grad, hedder det nu i statsrevisorernes beretning. Og det er utilfredsstillende. Ministeriets overvågningsmuligheder forringes af, at der på ca. 40 procent af recepterne ikke er angivet brugbare indikationer.

Ifølge sundhedsloven udarbejder Sundhedsstyrelsen på vegne af Sundheds- og Ældreministeriet anbefalinger om brugen af lægemidler, som de alment praktiserende læger skal følge og/eller forholde sig til, når de tilbyder patienterne behandling. Men statsrevisorerne konkluderer, at det er problematisk, at brugen af lægemidler udskrevet i almen praksis i flere tilfælde kun langsomt tilpasses nye eller ændrede lægemiddelanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Risikoen er, at patienterne ikke får den behandling, som har størst effekt og/eller har færrest mulige bivirkninger.

En af grundene til, at anbefalinger langt fra altid følges er, at lægerne faktisk hovedsageligt søger deres information fra andre kilder end Sundhedsstyrelsen, hedder det.

Statsrevisorerne har undersøgt seks udvalgte lægemiddelanbefalinger, og kun tre af dem udvikler sig i den ønskede retning, og i ét tilfælde går udviklingen i den forkerte retning. De seks anbefalinger er:

• afhængighedsskabende lægemidler (opioider og benzodiazepiner)
• behandling med antibiotika
• behandling af alkoholafhængighed
• brug af antipsykotika til patienter med demens
• behandling af patienter med KOL uden astma
• behandling af overaktivt blæresyndrom

Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger og Lægemiddelstyrelsens tilskudsafgørelser understøtter heller ikke i alle tilfælde hinanden, lyder kritikken.

Af beretningen fremgår også, at Sundheds- og Ældreministeriet synes at forvente, at regionerne videreformidler Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger, selv om regionerne ikke er forpligtede til det. Regionernes formidling er uensartet og i nogle tilfælde i modstrid med Sundhedsstyrelsens.

I alle fem regioner er det ofte de samme almene praksis, der har markant flere udskrivninger af lægemidler i 2016, 2017 og 2018. Det indikerer, at der i alle regioner er almene praksis, som regionen har vanskeligt ved at påvirke udskrivningsmønsteret hos.

Statsrevisorerne skriver i beretningen, at de "finder det nødvendigt, at Sundheds- og Ældreministeriet sammen med regionerne afklarer, hvordan et nyt system kan give ministeriet, regionerne og de alment praktiserende læger bedre viden om lægernes udskrivningsmønstre og implementeringen af Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger."

 


Fakta: Eksempel på uoverensstemmelser mellem anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og fra andre aktører

Anbefalinger om behandling af overaktiv blæresyndrom

Ved overaktiv blæresyndrom anbefaler Sundhedsstyrelsen i en månedsbladsartikel, at behandlingen afsluttes efter 4-8 uger, hvis den ikke har effekt eller har uacceptable bi- virkninger. Dette skyldes, at evidensen for, at behandlingen har effekt, er begrænset. Både Lægehåndbogen, DSAM og pro.medicin.dk anbefaler imidlertid, at lægen ved manglende effekt øger dosis eller skifter præparat. Derudover anbefales behandlingen ved manglende effekt først afsluttet efter 3-6 måneder. DSAM har oplyst, at deres vej- ledning er fra 2009. Den er derfor tilgængelig på en underside på selskabets hjemmesi- de, hvor det fremgår, at der kan være nyere retningslinjer eller ny evidens på området.

Anbefalinger om behandling med afhængighedsskabende lægemidler

Sundhedsstyrelsen anbefaler i vejledning om ordination af afhængighedsskabende læ- gemidler, at ikke-cancerrelaterede kroniske smerter kun behandles med langtidsvir- kende opioider. I Lægehåndbogen fremgår det, at lægen kan udskrive lavpotente kort- tidsvirkende opioider, fx Tramadol, til patienter med ikke-cancerrelaterede kroniske smerter. Der gives ingen information om afhængighedspotentialet ved disse lægemidler.
Kilde: Statsrevisorerne

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os