Kvinder præsenteres mere uformelt end mænd på stor kræftkongres

"Tak til professor, ledende overlæge Matt Thomsen. Og Lisa, nu er det dig."

Eksemplet er opdigtet og måske sat på spidsen. Men når kvinder, der skal tale på den amerikanske kræftkongres ASCO, bliver introduceret af mænd, er de mindre tilbøjelige til at blive præsenteret med deres professionelle titel end deres mandlige kolleger.

Det viser en undersøgelse, som formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Lotte Engell-Nørregård, på forespørgsel fra Sundhedspolitisk Tidsskrift mener, præsenterer en ”relevant og ikke særligt synlig problematik.”

”Jeg tror, at der kan være forskel på, hvordan det ser ud i Danmark og i USA, men jeg tænker, at vi ikke kan sige os fri fra at være en del af problematikken herhjemme. Jeg tror, at der ligger en ubevidst tradition, i hvert fald hos nogle generationer af mænd, for, at kvinder ikke nødvendigvis er helt så meget værd som mænd. Det er et forstokket synspunkt, som vi skal gøre op med,” siger Lotte Engell-Nørregård.

Resultatet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, stammer fra en retrospektiv observationsundersøgelse af videoarkiverede talerintroduktioner på ASCO-kongresserne i 2017 og 2018. Ud af 2.511 gennemgåede videoer opfyldte 781 inkluderingskriterier.

Gennemgangen viser, at kvindelige talere sjældnere blev adresseret efter deres professionelle titel efterfugt af deres fulde navn eller efternavn end mandlige talere, nemlig 62 procent mod 81 procent.

Undersøgelsen viser også, at mænd var mindre tilbøjelige til at bruge en professionel titel, når de introducerede kvindelige talere, sammenlignet med kvinder, der introducerede mandlige talere; 53 procent mod 80 procent. Når kvinder stod for talerintroduktionerne, blev der ikke observeret nogen kønsforskelle i den professionelle titulering (75 procent mod 82 procent).

Kvindelige talere var mere tilbøjelige til kun at blive introduceret ved fornavn (17 procent mod 3 procent), og mandlige ’introducere’ var mere tilbøjelige til at henvende sig til kvindelige talere kun ved fornavn sammenlignet med kvindelige introducere (24 procent mod 7 procent).

Påvirker tilhørernes opfattelse

Forskerne bag studiet påpeger, at i en professionel forbindelse kan introduktion af kvindelige talere uden deres professionelle titel have indflydelse på offentlighedens opfattelse af taleren. Det er Lotte Engell-Nørregård enig i.

”Hvis der ikke bliver gjort noget ved det, og hvis kvindelige læger konsekvent bliver ved med at blive præsenteret ved fornavn og uden titel – og mændene det modsatte – giver det en skævvridning og degraderer kvinderne. Hvis du ikke har din titel med dig, og dermed din legitimitet til at udtale dig, ved tilhørerne ikke, hvordan de skal forholde sig til det, der bliver sagt. Hvis de ikke ved, hvad du har at have det i, lægger de ikke så meget vægt på det, du siger,” siger hun.

Lotte Engell-Nørregård oplever ikke selv at blive behandlet anderledes som læge, fordi hun er kvinde.

”I min generation synes jeg ikke, det er noget, vi ser. Så i Danmark tror jeg et stykke hen ad vejen, at det er et aftagende problem. En nylig opgørelse viser, at andelen af kvindelige ledende overlæger i Danmark er stigende, og hvis udviklingen fortsætter, er forskellen udlignet i 2026. Så det går den rette vej herhjemme,” siger hun.

Selvom det ikke er noget, Lotte Engell-Nørregård har lagt mærke til, når hun selv deltager i kongresser, kan hun alligevel godt genkende billedet af, at kvinder til tider præsenteres mere uformelt end mænd.

”Når jeg læser artiklen, kan jeg godt genkende, at der kan være en tendens til, at man er lidt mere ’loose’, når man skal præsentere en kvinde. Hvis det er en lidt ældre, ’klassisk amerikansk mand’, er formerne omkring det ofte lidt mere stive. Så jeg tænker ikke, at artiklen er skæv – selvom jeg synes, de trækker den lidt langt ved at drage paralleller til me too-bevægelsen. Det er skjult diskrimination, men jeg tror ikke på, at det er bevidst. Jeg tror, det er noget, man ikke er opmærksom på,” siger hun.

Selvom det danske sundhedsvæsen ikke er så hierarkisk opdelt som det amerikanske, er det stadig vigtigt at have fokus på, hvordan man titulerer hinanden i Danmark, mener Lotte Engell-Nørregård.

”Jeg ser det ikke kun som en kvinde-mand-ting, det gælder også f.eks. etnicitet. Når vi står til møder, skal vi sørge for at give hinanden en ordentlig introduktion. Det er vigtigt, for hele den legitimitet og den pondus, du udtaler dig med, er vigtig i forhold til, hvordan du bliver præsenteret,” siger hun.

Løsningen på kønsforskellene er at italesætte problematikken og være opmærksom på det, mener Lotte Engell-Nørregård. Forskerne bag det nye studie lægger op til, at man kan bruge nogle værktøjer på møder og konferencer, som sikrer, at alle bliver tituleret rigtigt og ens, uanset om det er kvinder eller mænd.