Hvad vil Hæstorp og Heino Knudsen sige til Folketings-politikerne?

Debat

Torben Jerlach,
Fhv. kontorchef, cand.polit. og pensionist
Har gennem en menneskealder bl.a. haft ansvaret for CPR-systemets drift, vedligeholdelse og videreudvikling,
herunder ledelse af EU-udbudsforretninger samt arbejdet med IT-kontrakter og IT-leverandørstyring
 

DEBAT: En Epinion-måling, der er offentliggjort 7. november, viser, at to ud af tre læger er utilfredse med Sundhedsplatformen. Vil regionsformændende i Region Hovedstaden og Region Sjælland kaste håndklædet i ringen den 14. november, hvor de har bedt om at tale med Folketingets sundhedsudvalg? Ved at sadle om og skrotte Sundhedsplatformen, vil de to regionsformænd endelig udvise ansvarligt politisk lederskab, skriver tidligere kontorchef i CPR-registeret, Torben Jerlach. 

De to regionsformænd Sophie Hæstorp Andersen og Heino Knudsen fra hhv. Region Hovedstaden og Sjælland har inviteret sig selv til møde 14. november 2019 med Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om Sundhedsplatformen, se her: https://www.ft.dk/samling/20191/udvda/SUU/1603974/index.htm

Tidspunktet for mødet med Sundhedsudvalget kan ikke være mere velvalgt, for ugen før, den 7. november 2019, er den seneste Epinion-måling fra september 2019 af sygehuspersonalets utilfredshed med Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Sjælland blevet offentliggjort.

Der er ingen tvivl om, at forventningerne i Region Hovedstaden og Sjælland til Sundhedsplatformen var store før ibrugtagningen af systemet i 2016 – et system, der med en anskaffelsesudgift i milliardklassen er den hidtil største IT-investering i sundhedssektoren i Danmark til dato. Sundhedsplatformens programdirektør Gitte Fangel nævnte i en præsentation den 29. september 2014 hos Dansk Sygeplejeselskab, at man bl.a havde en målsætning om, at 90 pct. af personalet, der varetager patientbehandling, skulle opleve det lettere at være sundhedsprofessionel.

Den netop offentliggjorte Epinion-måling viser, at 29 pct. er hverken tilfreds eller utilfreds, at 41 pct. er utilfreds og meget utilfreds, og at dermed kun 29 pct. er tilfreds eller meget tilfreds. For f.eks. lægernes vedkommende er 2/3 utilfredse eller meget utilfredse. Dette ringe resultat ligger langt fra projektledelsens førnævnte målsætning. Disse resultater skal nok nærstuderes på alle leder og kanter i de nærmeste dage, men tendensen er klokkeklar: Sygehuspersonalet giver Sundhedsplatformen fingeren.

Svigtede forventninger

Den manglende brugertilfredshed, som det ikke har været muligt at forbedre synderligt, trods store anstrengelser i de to regioner, siden systemet blev rullet ud på de første sygehuse i 2016, står imidlertid ikke alene. De to regioner har måttet vinke farvel til de forventede store besparelser, som systemet skulle give, men som hurtigt forsvandt som dug for solen. Samtidig fosser skattekronerne ud af de to regionskasser. De fosser ud, fordi de årlige udgifter til drift er flere gange større, end det er tilfældet for de tre vestlige regioner.  Professor i sundhedsøkonomi Jens Søgaard har til Dagens Medicin 1. oktober 2019 udtalt, at Region Hovedstaden bruger 460-480 mio. kr. mere, end den ville gøre med en IT-løsning svarende til den, man har valgt i Region Midtjylland, og med den måde de gør det på i Region Midtjylland.

Skattekronerne fosser endvidere ud til de fortsatte forsøg på at forbedre og rette i systemet, som ikke bare koster et ukendt millionbeløb, men også fortsat trækker betydelige personaleressourcer ud af den almindelige sygehusdrift for at forsøge at få Sundhedsplatformen til at fungere, for at tilpasse systemet rundt på de enkelte afdelinger og for at tilvejebringe den omfattende uddannelse, som er nødvendiggjort af, at systemet er dysfunktionelt, bøvlet og ikke intuitivt. De fosser ud til et hav af ekstra IT-folk og ledere i Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT), der - med sine knap 1.000 ansatte - betegner sig selv som Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi.

Sundhedsplatformen har vist sig ikke at være velegnet til danske sygehuse, men udviklet til brug for amerikanske sygehuse, hvor fokus ikke er behandling af den enkelte patient, men kun på at kunne udskrive størst mulige regninger for behandlingen af patienten. I Danmark har vi et sundhedsvæsen betalt over skatterne. De store tabere er patienter, personale og skatteyderne. Det er en hån mod alle disse parter, at fastholde et system, der bedømmes som værende så elendigt, som Epinion-målingen viser.

Sundhedsministerens ageren

Sundhedsminister Magnus Heunicke (V) har i flere svar til Folketinget fastslået med syvtommersøm, at han ikke mener at have noget som helst ansvar overhovedet for regionernes elektroniske patientjournaler og dermed heller ikke for Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Sjælland. Der hersker derfor ikke den mindste tvivl om sundhedsministerens og dermed formentlig også regeringens holdning – indtil dato. Men den holdning er ikke holdbar længere.

Det er ikke længere acceptabelt, at sundhedsministeren f.eks. ikke har fulgt en opfordring om at forlange et klart skriftligt svar fra Region Hovedstaden og Sjælland på spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsplatformen nogensinde kan bringes til at fungere, hvad det helt konkret vil kræve, hvor lang tid det vil tage, og hvad det vil koste. Rimelige spørgsmål, der burde kræve ordentlige svar. Det skal siges, at opfordringen til at spørge de to regioner kom i form af et spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, som i stedet for et ordentligt svar fra ministeren fik en snak fra de varme lande.

Regionerne har ikke selvstændig skatteudskrivningsret, dvs. de finansieres via skatterne til staten. Jeg er åbenbart naiv, når jeg forventer, at staten i skikkelse af regeringen sikrer, at vores skattekroner ikke ruttes væk til et projekt som Sundhedsplatformen, som dag for dag har udviklet sig til en større og større IT-skandale.

Det usunde IT-system

Havde der været tale om et statsligt IT-projekt, var det blevet stoppet for længe siden - måske formentlig allerede inden, det var blevet ibrugtaget - og sendt direkte på kirkegården for kuldsejlede offentlige IT-projekter. Men de to regioner har måske ikke bare valgt det forkerte system, men har også været så talentløse, at de har baseret samarbejdet med den amerikanske leverandør EPIC på en ubrugelig kontrakt, der kun tilgodeser leverandøren, som har kunnet kræve formel godkendelse af levering af et system, der ikke virkede. I min optik burde EPIC betale hver eneste betalt krone tilbage.

Var projektet stoppet i tide, havde personalet på de østdanske sygehuse ikke skulle kæmpe på fjerde år med et system, der fremviser fejl og belaster sundhedsvæsenet arbejdsmæssigt og økonomisk i særdeles alvorlig grad. Det drejer sig for de tusindvis af ansatte dels om mange, daglige arbejdshindringer, der ikke vækker opsigt i offentligheden, men bl.a. betyder mindre tid til patienterne, dels om mere spektakulære funktionsfejl, især i forbindelse med medicinordinationer, som optræder med mellemrum. Der er hele tiden blevet lovet sygehuspersonalet guld og grønne skove, herunder også op til forskellige planlagte opdateringer af systemet, men stort set intet er blevet synderligt bedre.

De to regioners holdning

Selvom den massive kritik af Sundhedsplatformen fra personalets side og forskellige personaleorganisationers side er fortsat med uformindsket styrke, er der intet, der tyder på, at de to regioners ledelse er begyndt at tvivle på og stille spørgsmål ved, om Sundhedsplatformen er løsningen for dem på sigt. Al kritik preller af, uden at der er nogen der griber ind, andet end at smide flere gode penge efter dårlige.

Den holdning kan de to regioner fastholde helt uhindret, lige så længe sundhedsministeren holder hånden over sine to socialdemokratiske partikammerater, der er regionsformænd i Region Hovedstaden og Sjælland.

Vi vil så gerne have et møde

Det er med det bagtæppe, at de to regionsformænd for Region Hovedstaden og Sjælland har henvendt sig til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg med et ønske om, som de skriver, ”at få mulighed for at drøfte muligheder og udfordringer med Sundhedsplatformen og regionernes fortsatte arbejde med blandt andet anbefalingerne fra Ekspertrådet. Til mødet vil også formand for Ekspertrådet Lilian Mogensen deltage.”

Den kritisable rapport fra Ekspertrådet

Det såkaldte ekspertråds rapport, som er offentliggjort i august 2019, beskæftiger sig helt overvejende med regionsledelsernes organisatoriske og ledelsesmæssige tilgang med arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen. Dvs. meget populært sagt nogle forslag til lidt stole-flytteri på de bonede gulve på ledelsesgangene. Det bekræfter det, som der også peges på af Ledelseskommissionen fra 2018, nemlig at ledelseskæden i sundhedsvæsenet er klippet over. Embedsmændene på de øverste niveauer orienterer sig opad mod den politiske ledelse og er mindre interesserede i virkeligheden og hverdagen på de sygehuse og afdelinger, som de står i spidsen for. Det er barsk kritik, Ledelseskommissionen kommer med, men desværre genkendelig for de mange læger og andet sygehuspersonale, der på fjerde år kæmper med en håbløs implementering af Sundhedsplatformen.

Ekspertrådets rapport repræsenterer netop ikke en rådgivning, der er baseret på en brugernær analyse og forståelse af de fleste af de problemer, som sundhedspersonalet oplever med Sundhedsplatformen som deres daglige værktøj. Se den nærmere omtale af kritikken i mit debatindlæg: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/2577-sundhedsplatformen-er-kuldsejlet-og-star-urokkelig-fast-pa-klippegrunden.html

Dette forhold, som undergraver Ekspertrådets troværdighed, skyldes formentligt, at Ekspertrådet i sit kommissorium har fået forbud mod overhovedet at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsplatformen kan eller skal videreføres.

Det kan derfor undre, at formanden for Ekspertrådet ved offentliggørelsen af rapporten bombastisk – efter at have sat kikkerten for det blinde øje - tør udtale: ”Vi er ikke stødt på noget, der tyder på, at Sundhedsplatformen ikke kan komme til at virke. Der er mange ting, der kan gøres bedre, men det kan fikses – det handler om at have en klar plan og så komme i gang.”

Hvad vil Sophie og Heino sige til Folketingets Sundhedsudvalg?

Er det det, som de to regionsformænd vil fortælle Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 14. november? Vil de fortælle udvalget, at de to regioner hele seks år efter, at kontrakten med EPIC blev underskrevet, og næsten fire år efter, at Sundhedsplatformen blev taget i brug på de første sygehuse, har fundet på den geniale idé, at nu skal der endelig laves en plan, der kan løse alle problemer? Det skulle man da have troet, der havde foreligget for længe, længe siden.

De to regioner er tilsyneladende enige om at forsøge at lave en samlet, konkret og prioriteret plan for rettelser og forbedringer af Sundhedsplatformen med udgangspunkt i følgende fælles overordnede mål:

  • Klinikerne skal have mere tid til patienten
  • Mere inddragelse af patienterne
  • Højere kvalitet, færre fejl i systemet
  • Bedre adgang til data

Der er dog langt fra disse særdeles luftige mål til en løsning af de meget konkrete fejl og problemer, som Sundhedsplatformen har, og som sygehuspersonalet bakser med til daglig, så deres fokus flyttes fra patienten og til systemet. Disse mål er lige så luftige som den målsætning, projektledelsen før implementering af Sundhedsplatformen havde om, at 90 pct. af personalet, der varetager patientbehandling, skulle opleve det lettere at være sundhedsprofessionel, som ikke holder vand i dag.

Det er spørgsmålet, om de to regionsformænd vil komme med en fortsat fortælling om, at regionerne nu tager medarbejderne med på en spændende rejse ud mod en forjættende fremtid, hvor der undervejs nok kommer en god løsning i form af en plan, der kan redde systemet og få hverdagen til at fungere igen på sygehusene? Hvis det er tilfældet, er det min klare forventning, at folketingspolitikerne kan gennemskue det italesatte bedrag og indse, at en sådan løsning i hvert fald ikke kommer, før solen brænder ud.

Vil Sophie og Heino se virkeligheden i øjnene?

Kaster de to regionsformænd derimod håndklædet i ringen – og det er der som bekendt ikke noget galt i, hvis yderligere alvorlige skader derved undgås - og erkender, at Sundhedsplatformen, der er groet som ukrudt i den socialdemokratiske baghave plantet af den afgående regionsformand Vibeke Storm Rasmussen kort før, at hun gik på pension, har vist sig at være blevet en kræftsvulst i sygehusvæsenet i Østdanmark, som de må bede Folketinget om hjælp til at fjerne? Så ville de to regionsformænd nemlig endelig udvise ansvarligt politisk lederskab. Det vil også blive husket af vælgerne.

De ville så også være på linje med den holdning, som daværende folketingsmedlem Magnus Heunicke (S) gav udtryk for i en mail af 1. november 2018 til mig. Her skrev han bl.a. (og jeg citerer), ”at man altid som politiker skal være klar til at kaste lys over ting og få dem ryddet op. Uanset partifarver på de ansvarlige. Ellers skal man ikke være i politik længere. Så derfor mener jeg også, vi skal til bunds i den sag. Og hvis Sundhedsplatformen er en større del af problemet end en del af løsningen, så skal det undersøges, hvilke muligheder vi har for at sadle om.

Der skal sadles om, for det er Sundhedsplatformen, der er problemet. Og det kan kun gå for langsomt. Det er ikke fremmed - heller ikke for socialdemokrater, at ”man har et standpunkt, til man tager et nyt” (J. O. Krag 1967). Det er altid fornuftigt at forholde sig til realiteterne – i dette tilfælde, at Sundhedsplatformen ikke har kunnet bringes til at virke og skal erstattes med et andet system, hvor der er dokumentation for, at det virker på de danske sygehuse allerede fra starten. Vi skal jo heller ikke glemme, at et sådant system faktisk allerede findes – ovenikøbet af dansk oprindelse. Systemet har nu kørt i flere år i Region Midtjylland til brugernes stores tilfredshed og med driftsomkostninger, der er en brøkdel af Sundhedsplatformens, og er nu også anskaffet i Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Det kan og bør Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg - sammen med regeringen - hjælpe de to regioner med. Det kan de nemlig ikke selv.

 

Målingen fra 7. november fra Epinion:

 

 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk