Sundhedsplatformen står urokkelig fast på klippegrunden

Debat

Torben Jerlach,
Fhv. kontorchef, cand.polit. og pensionist
Har gennem en menneskealder bl.a. haft ansvaret for CPR-systemets drift, vedligeholdelse og videreudvikling,
herunder ledelse af EU-udbudsforretninger samt arbejdet med IT-kontrakter og IT-leverandørstyring
 

DEBAT: En gruppe borgere med tilknytning til kampagnen ”Sundhedsplatformen? NejTak!” har henvendt sig til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. De vil have udvalget til at sørge for, at sundhedsministeren går i gang med at afvikle Sundhedsplatformen, skriver tidligere kontorchef i CPR-registeret, Torben Jerlach. 

Kritikken af Sundhedsplatformen (SP) i Region Hovedstaden og Sjælland fortsætter med uændret styrke nu på fjerde år. De fleste af de to regioners forsøg på at lappe på systemet har mildest taget været uden effekt. Der loves hele tiden sygehuspersonalet guld og grønne skove, f.eks. op til opdateringen af SP i februar 2019, men stort set intet er blevet synderligt bedre. Og man er milevidt fra at realisere det, der var visionen for Sundhedsplatformen, nemlig
• at gøre det let at være patient,
• at gøre det let at være sundhedspersonale og
• at gøre det lettere at optimere kvaliteten og effektiviteten på hospitalerne.
Barren for disse tre elementer i visionen var forinden ibrugtagning af systemet sat højt af projektledelsen og gav derfor berettigede forventninger hos alle om en succes – også i form af økonomiske resultater og besparelser.

Vision og forventninger blev ikke indfriet

Det blev også en succes – men desværre kun på et enkelt punkt: Sundhedsplatformen blev udrullet til alle sygehusene i de to regioner on time – lige efter den opstillede tidsplan. Men det var en ret så betinget succes, for det var det, der startede hele lavinen, der har ødelagt hverdagen for sundhedspersonalet i de to regioner lige siden. Havde man dog blot stoppet op og vurderet situationen efter ibrugtagningen på Herlev/Gentofte i maj 2016, inden næste planlagte ibrugtagning i november 2016 på Rigshospitalet/Glostrup. Så havde man kunne forhindre kaos.

Men de ansvarlige sagde blot: ”Hold kursen” – ligesom styrmanden på DFDS-skibet ”Prinsesse Margrethe” sagde til udkigs/rorsmanden, da Oslobåden i 1971 i helt klart vejr havde kurs mod Kullen, hvor skibet kort efter kilede sig fast med stævnen oppe på klipperne. Oslo-båden kunne dog kort efter slæbes fri og fungerede tilfredsstillende helt til 2005. Det er straks værre med Sundhedsplatformen, for den står nu urokkeligt fast på klippegrunden og bliver mere og mere nedbrudt af elementernes rasen i form af mislykkede forbedringstiltag.

Sundhedsplatformen blev i sin tid valgt i en forventning om, at det på sigt ville blive den bedste forretning for de to regioner. Siden er der løbet ekstra – ikke forudsatte – udgifter på til at reparere på systemet. Det er tilsyneladende de to regioners agt at lade dette fortsætte, selv om de har måttet erkende, at de besparelser, der var stillet i udsigt ved anskaffelsen af Sundhedsplatformen, meget hurtigt forsvandt som dug for solen. Der ligger altså en tikkende bombe under de to regioners økonomi.

Sundhedsplatformen det forkerte valg

Sundhedsplatformen fra amerikanske EPIC er langt dyrere i årlig drift, end den løsning fra det århusianske firma Systematic, som blev fravalgt i 2013.

Det er blevet mere og mere klart, at Sundhedsplatformen ikke passer til det danske sygehusvæsen. Det er ikke så mærkeligt, når det tages i betragtning, at det er udviklet af EPIC til betalingssygehuse i USA, hvor der er behov for en omfattende registrering af alt - helt ned til det enkelte plaster - af, hvad der foretages og benyttes i forbindelse med patientbehandlingen med henblik på udfærdigelsen af regninger til forsikringsselskaberne.

Elektroniske patientjournaler (EPJ) er absolut en nødvendighed i det moderne sundhedsvæsen. Imidlertid er de systemer, der i dag er markedsdominerende udtryk for en umoden teknologi, skubbet frem af politiske og økonomiske kræfter i USA, og som i sin nuværende udgave har svigtet de store forventninger. Der er i USA registreret store problemer, som den eksplosivt voksende anvendelse af elektroniske patientjournaler (EPJ) har bragt med sig dér.

Det er også i Danmark blevet mere og mere klart, at Sundhedsplatformen er en større del af problemet end en del af løsningen for de to regioners sygehuse. Sundhedsplatformen betyder således, at økonomiske midler, som i Region Hovedstaden og Sjælland burde være forbeholdt patientbehandlingen i stedet bruges på IT.

Vi skal have en plan!

Hvad gør regionsledelsen i Hovedstaden i den situation? Man nedsætter i november 2019 et ekspertråd til review af arbejdet med Sundhedsplatformen. Men for at være på den sikre side, så regionsledelsen ikke bliver indhentet af fortidens synder, får Ekspertrådet i sit kommissorium forbud mod overhovedet at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsplatformen kan eller skal videreføres.

Det har nemlig været en grundlæggende præmis for Ekspertrådets arbejde, at forligskredsen bag budgetaftale 2019 i Region Hovedstaden noterede, at: ”Med vore investeringer signalerer vi til vores medarbejdere og til omverdenen, at vi ønsker at beholde Sundhedsplatformen.” Det fremgår udtrykkeligt af rådets kommissorium.

Det kan derfor ikke undre, at formanden for Ekspertrådet ved offentliggørelsen af rapporten kan udtale: ”Vi er ikke stødt på noget, der tyder på, at Sundhedsplatformen ikke kan komme til at virke. Der er mange ting, der kan gøres bedre, men det kan fikses – det handler om at have en klar plan og så komme i gang. Med Sundhedsplatformen er Region Hovedstaden og Sjælland rykket op i den digitale superliga.”

For har Ekspertrådet fået forbud mod at beskæftige sig mere bredt med Sundhedsplatformens problemer, er det som at sætte kikkerten for det blinde øje: Så ser man jo heller ikke noget!

Kritik af ekspertrådets rapport om Sundhedsplatformen

Nu mener regionspolitikerne, at en “ny plan skal fikse Sundhedsplatformen”. Dette baseres på nogle anbefalinger fra ekspertrådet, som dog alt overvejende kun har beskæftiget sig med og stærkt kritiseret regionsledelsernes organisatoriske og ledelsesmæssige tilgang til arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen.

Gør man sig den ulejlighed at læse ekspertrådets 21 siders lange rapport meget nøje og skræller alle de fine “management-ord” væk, står det helt klart, at rapporten ikke repræsenterer en rådgivning, der er baseret på en brugernær analyse og forståelse af de fleste af de problemer, som sundhedspersonalet oplever med Sundhedsplatformen som deres daglige værktøj. Men det har desværre betydet, at politikerne er hoppet på udtalelsen fra ekspertrådets formand om, at Sundhedsplatformen kan fikses.

Det er væsentligt at påpege, at rapportens omtale af forbedringernes substans, dvs. hvad det egentlig er, der skal forbedres, er meget kortfattet. Det er uklart, hvor mange af de forbedringsinitiativer, som rapporten fokuserer på, der reelt modsvarer de brugeroplevede forbedringsbehov.

Medicineringsprocessen er det eneste forbedringsområde, hvor Ekspertrådet nævner en deadline, men der nævnes intet om konsekvenser ved evt. overskridelse af frister. Regionspolitikerne fra Region Sjælland har dog i pressen udtalt, at fejl skal rettes omgående, noget der vel egentlig burde være en selvfølge. Men disse to ting repræsenterer kun en brøkdel af de mange hovedproblemer, som Sundhedsplatformen belaster sygehuspersonalet og dermed indirekte også patienterne med.

Det er vel også det, som Anne Jung, formanden for Overlægerådet i Region Sjælland, tænker på, når hun i medierne påpeger, at Sundhedsplatformen helt banalt skal blive mere brugervenlig.

Ekspertrådet anbefaler også en fokus på brugertilfredshed, men nævner intet om ønskværdigt tilfredshedsniveau eller tidshorisont, blot efterlyses et ”øget tempo” i forbedringsarbejdet. Der er således intet om konsekvenser, hvis tilfredshedsmål eller deadline ikke nås. Over for det står, at projektledelsen før ibrugtagning af systemet bl.a. havde en målsætning om, at 90 procent af personalet, der varetager patientbehandling, skulle opleve det lettere at være sundhedsprofessionel.

Ekspertrådets anbefalinger inddrager endelig ikke de personalemæssige og økonomiske ressourcekrav, der knytter sig til at ”fikse” Sundhedsplatformens problemer, herunder bl.a.

- hvad det helt konkret vil kræve,

- hvor lang tid vil det tage, og

- hvor meget det vil det koste.

Situationen nu og vejen frem

Det er herefter på nuværende tidspunkt uklart, om rapporten fra Ekspertrådet leverer et reelt bidrag til de hovedproblemer, som Sundhedsplatformen har belastet sundhedspersonale og patienter med i de seneste tre og et halvt år. Nemlig:

  • Manglende brugervenlighed
  • Brugergrænsefladen er ikke intuitiv
  • Arbejdseffektiviteten er gået ned
  • Oplæring og support af brugerne er ikke tilstrækkelig
  • Mange besværlige fejlmeldinger
  • Rettelser tager tid
  • Meget høje driftsomkostninger
  • Leverandøren EPIC er i en monopollignende situation
  • Mangelfuldt samarbejde med kliniske kvalitetsdatabaser og registre
  • Forøget patientrisiko
  • Utryghedsskabende effekt på mange patienter
  • Problemer med medicinadministration og -ordination

Situationen pt. er, at Region Hovedstaden og Region Sjælland stadig ikke har en klar plan, der på nogen måde sandsynliggør, at SP kan bringes til at fungere tilfredsstillende. Der hersker derfor fortsat en betydelig usikkerhed, om det overhovedet er muligt, at Sundhedsplatformen vil kunne komme til at fungere tilfredsstillende – i hvert fald inden for en overskuelig årrække.

De to regioner kan ikke blive ved med at byde sygehuspersonalet i Region Hovedstaden og Sjælland at skulle arbejde videre under så usikre forhold med deraf følgende ringere patientbehandling, når man i de tre regioner i Vestdanmark har IT- systemer, der er tilpasset de behov, som det danske sygehuspersonale har, der fungerer tilfredsstillende, og der i øvrigt har væsentligt lavere årlige driftsomkostninger, end tilfældet er med Sundhedsplatformen.

Kontrakten om Sundhedsplatformen med leverandøren EPIC kan tidligst opsiges 21. december 2021. Det vil derfor være muligt allerede på nuværende tidspunkt at påbegynde forberedelsen til anskaffelse og overgang til en ny EPJ-løsning i Region Hovedstaden og Sjælland parallelt med, at kontrakten med EPIC opsiges på et passende tidspunkt efter 21. december 2021 til udløb på det tidspunkt, hvor den ny løsning er implementeret og fungerer.

Regionsledelsens argument for ikke at gå i den retning, er at det vil tage nogen tid, før en ny løsning vil være på plads, og at det vil være omkostningskrævende. Jamen, så haster det da med at komme i gang – det kan kun gå for langsomt. Og ved at få stoppet Sundhedsplatformen så hurtigt, som det kan lade sig gøre, kan yderligere større forsøg på forbedringer af systemet undlades, så det kolossale spild af skattekroner kan begrænses.

Og så kan Region Hovedstaden og Sjælland i en ikke al for fjern fremtid sende den havarerede skude Sundhedsplatformen til skrotning i Frederikshavn hos skrotgiganten MARS – Modern American Recycling Services. Så er ringen sluttet for det amerikanske system.

Henvendelse til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Der er imidlertid intet, der tyder på, at ledelserne i Region Hovedstaden og Sjælland vil sadle om. De fortsætter blot den hidtidige kurs med at bevare Sundhedsplatformen for enhver pris og uanset konsekvenser for sygehuspersonale og patienter.

Sundhedsministeren har hidtil stukket hovedet i busken og i svar – herunder også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg – gemt sig bag nogle tidligere økonomiaftaler med regionerne, hvorefter ”det er regionerne, som har ansvaret for drift af sygehusene og dermed også for valg og drift af de it-systemer, der benyttes på sygehusene, f.eks. EPJ-systemerne.” Men nu er der ingen vej udenom – situationen er kritisk og det haster - sundhedsministeren må på banen.

Derfor har en gruppe borgere med tilknytning til kampagnen ”Sundhedsplatformen? NejTak!” henvendt sig til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg 3. oktober 2019 med en opfordring til udvalget om at sørge for, at sundhedsministeren sætter et arbejde i gang med at udarbejde en afviklingsplan, så Sundhedsplatformen så hurtigt som muligt kan blive erstattet med et andet og bedre IT-system, der er intuitivt og nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion ligesom i resten af landet.

 

Tags: sundhedsplatformen

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift