"Vi har svært ved at forstå motivationen for Medicinrådets beslutning. Deres implementeringsfilosofi forekommer mildt sagt noget bedaget og viser, hvor meget de har brug for specialister i almen medicin i rådet," siger Anders Beich.

Lægeformand: Der bør være praktiserende læger i Medicinrådet

Om et par uger lander der hos alle praktiserende læger i Danmark en printet udgave af DSAM´s (Dansk Selskab for Almen Medicins) reviderede behandlingsvejledning for type 2-diabetes.

Derfor har formanden for DSAM måske også svært ved at finde en grimasse, som kan passe, i forhold til nyheden om, at Medicinrådet har besluttet sig for endelig at sætte arbejdet med en behandlingsvejledning til type 2-diabetes i gang.

Dermed er der udsigt til endnu en behandlingsvejledning på området.

"Det er Medicinrådet selvfølgelig i sin gode ret til, og vi vil også vente spændt på, hvad der kommer ud af arbejdet. Men der er allerede mange behandlingsvejledninger i forhold til type 2-diabetes, og vores nye vejledning er jo bedst dækkende i forhold til almen praksis, fordi den er lavet af speciallæger i almen medicin. Vi er nu engang de bedste til at vide, hvad praktiserende læger har behov for, og vi kender vores usorterede population," siger Anders Beich.

"Derudover har vi samarbejdet med Dansk Endokrinologisk Selskab om vejledning om den farmakologiske behandling på tværs af den sekundære og primære sektor."

Type 2-diabetesbehandling i almen praksis handler f.eks. ikke kun om medicin, det handler først og fremmest om differentieret omsorg, at få også svage patienter med på deres behandling, gøre dem motiverede og klar til at tage beslutninger sammen med deres læge, mener Anders Beich.

"Hvordan en bestemt patient skal behandles er jo ikke bare noget, som vi læger bestemmer ud fra en vejledning. Evidensbaseret medicin afdækker patientens værdier, ønsker og formåen, som indgår i det samlede lægelige skøn på lige fod med ekstern evidens. Læge og patient taler sammen og beslutter sammen," siger Anders Beich. Og derfor skal vejledninger i fremtiden også i højere grad vurdere evidensen for, hvordan man som læge bedst får patienten med i forhold til den specifikke tilstand. DSAM´s ny-reviderede vejledning, der er på vej ud til alle praktiserende læger, vil have elementer af denne tilgang.

Det er meningen, at Medicinrådets kommende behandlingsvejledning skal besvare nogle af de spørgsmål om valg af lægemidler, som ikke er dækket af de andre vejledninger på området. Den vil tage stilling til valg mellem lægemidler både på tværs af og inden for lægemiddelklasser. Desuden vil behandlingsvejledningen adressere forskellige problemstillinger relateret til mulig over- og underbehandling af diabetespatienterne.

Medicinrådets formand, Steen Werner Hansen, har tidligere givet udtryk for, at netop implementering af en behandlingsvejledning for type 2-diabetes har særlige udfordringer, fordi den primært henvender sig til primærsektoren. Normalt retter Medicinrådets behandlingsvejledninger sig mod hospitalernes brug af lægemidler, men diabetes-lægemidlerne bliver i vidt omfang ordineret af alment praktiserende læger.

”Det er allerede i dag en udfordring at få implementeret behandlingsvejledningerne til primærsektoren. Vi skal sikre os, at Medicinrådets behandlingsvejledninger bliver implementeret hos de praktiserende læger, hvor de får opbakning. Vi mener i den forbindelse, at det er vigtigt at prioritere, at vi får implementeret de rigtige mennesker, så vi også får implementeret vejledningen, når den ligger færdig," sagde Steen Werner Hansen til Medicinsk Tidsskrift i december.

Derfor blev det onsdag besluttet, at fagudvalget, der står for udarbejdelsen af udkastet til behandlingsvejledningen, skal udvides, så det også tæller mindst to alment praktiserende læger og regionale lægemiddelkonsulenter.

"Vi har svært ved at forstå motivationen for Medicinrådets beslutning. Deres implementeringsfilosofi forekommer mildt sagt noget bedaget og viser, hvor meget de har brug for specialister i almen medicin i rådet. Hvis vi skulle blive bedt om at finde praktiserende læger til fagudvalget, så må vi vurdere, om vi kan prioritere det. Praktiserende læger er efterspurgt i et utal af arbejdsgrupper, styregrupper og følgegrupper. Der er et hav af opgaver, som det kan være relevant at deltage i, fordi så mange opgaver ender i almen praksis i disse år," siger Anders Beich.

"Vi deltager med ressourcer og udpeger der, hvor vi mener, at vi kan gøre en forskel. Vi har brugt mange ressourcer og mange lægers tid på vores egen vejledning, og vi har jo andre opgaver end diabetesomsorg i almen praksis, trods alt."

Hvis Medicinrådet virkelig ønsker at inddrage almen praksis mere, mener han, at der ikke kun skal være praktiserende læger i et fagudvalg, men også i selve Medicinrådet, hvor beslutningerne tages, så man kan undgå fejlskud og redundant arbejde.

Medicinrådet vil skele mere til økonomien i behandlingsvejledninger, og det kan der være god fornuft i, mener Anders Beich. DSAM´s politikpapir for vejledninger, som netop er vedtaget på et bestyrelsesmøde, vil gøre det obligatorisk, at en DSAM-vejledning til almen praksis skønner over, hvilket ressourcetræk de enkelte anbefalinger i vejledningen lægger på almen praksis , siger Anders Beich. 

"Det handler om økonomi bredt og om ressourcer. Det gælder om at finde den bedste behandling indenfor de ressourcer, der er. Det gælder også de ressourcer, der er i almen praksis," siger han.

 

 

LÆS OGSÅ

Like eller del denne artikel