Kunstig intelligens skal spare tid og bivirkninger ved strålebehandling

Som de første i verden har Stråleterapien på Herlev og Gentofte Hospital installeret kunstig intelligens i en ny accelerator, der i første omgang skal bruges til at behandle patienter med kræft i bækkenregionen. Den brede anvendelse af maskinen begynder lige efter skolernes efterårsferie i næste uge.

Udover at automatisere en række manuelle processer omkring strålebehandlingen har teknologien den fordel, at den ikke rammer så mange risikoorganer, og at patienterne dermed vil få færre komplikationer som f.eks. vandladnings- og afføringsproblemer efterfølgende.

Det åbner for muligheden for en mere aggressiv behandling, fortæller cheffysiker på Herlev og Gentofte Hospital, Brian Holch Kristensen.

”De patienter, der går fra behandlingen i dag, har det generelt ok. Hvis vi tillader den bivirkningsprofil, vi har i dag, på den nye platform, kan vi måske tillade os at være mere aggressive og skyde en højere dosis ind i tumorer hos patienter, hvor behandlingen i dag ikke er tilstrækkelig. På den måde kan vi med samme bivirkningsprofil forhåbentlig lave en mere helbredende behandling. Det er det ultimative mål,” siger Brian Holch Kristensen.

Ved planlægningen af strålebehandling af kræft i bækkenet scanner man normalt patienterne i den behandlingsposition, de skal ligge i under behandlingen, for at finde ud af, hvor tumoren befinder sig. Det har hidtil foregået manuelt ved, at der sidder en radiolog og indtegner tumoren sammen med en onkolog. Andre læger tjekker, og derpå laves en dosisplan, hvor man optimerer på en computeralgoritme, blandt andet i forhold til, hvilke vinkler man skal skyde ind fra for at ramme tumoren korrekt samtidig med, at man skåner det omkringliggende væv så meget som muligt.

Den omstændelige proces kan med den nye teknologi koges sammen, så den indtegning og beregning, der normalt tager dagevis, kan gøres på ganske få minutter. Planen tager højde for de daglige variationer af f.eks. blærens størrelse, og dermed det område, hvor kræften er placeret.

”Det, vi hidtil har gjort, er, at vi har lavet en meget kompleks plan og forsøgt at få blæren til at ligge det rigtige sted hver dag. Det kræver både et godt personale, som kan lejre patienterne rigtigt, og at patienterne f.eks. tisser på det rigtige tidspunkt, lige inden de før behandling. Med den nye teknologi kan patienten i princippet bare lægge sig, blæren kan næsten ligge hvor som helst. I stedet for at få blæren til at tilpasse sig os, tilpasser vi os nu patienten,” siger Brian Holch Kristensen og tilføjer:

”I stedet for, at vi laver en plan, vi afvikler 30 gange – hver dag over seks uger – laver vi planen, mens patienten ligger på lejet, og tilpasser den hver dag.”

Færre alvorlige bivirkninger

Brian Holch Kristensen understreger, at der stadig er menneskelige hænder inde over strålebehandlingen med den nye teknologi.

”Det resultat, som maskinen kommer med, bliver godkendt af en fysiker og en læge. Kunstig intelligens kan rigtig meget, men den kommer ikke i mål alene. Vi slipper for at lave planen, men der er stadig en lægelig vurdering af, om det er en god plan, eller om der skal laves en ny. Vi bruger den kunstige intelligens som en assistent og ikke som en erstatning,” siger han.

Den nye teknologi kommer ikke til at medføre mærkbare forandringer for patienterne i forhold til oplevelsen af behandlingen. Men fordi man har mulighed for at tilpasse strålingen hver dag, kan man i højere grad end med den nuværende metode ramme meget mindre af det normale væv, f.eks. de omkringliggende tarme. Det betyder, at man i højere grad kan undgå alvorlige bivirkninger

”Hvis vi ikke fortalte patienterne, at de fik den nye behandling, ville de typisk ikke opdage det, for de skal foretaget sig det samme, ligge på det samme leje, og maskinen ligner sig selv. Men det, der er håbet, er, at vi ikke rammer så meget af risikoorganerne, og at patienterne dermed får meget færre komplikationer, som f.eks. vandladnings- og afføringsproblemer, efterfølgende. Vi forventer, at bivirkningsprofilen vil være signifikant mindre, fordi vi med større daglig præcision rammer det syge væv uden at ramme unødvendigt normalvæv,” siger Brian Holch Kristensen.

1.000 patienter om året

Den 16. september behandlede Herlev og Gentofte Hospital den første patient med blærekræft, og den brede anvendelse af maskinen starter op i uge 43. Den 20. september præsenterede hospitalsfysikere og læger fra Herlev og Gentofte Hospital resultaterne fra den første behandling på den amerikanske stråleterapikongres ASTRO i Chicago, samtidig med at firmaet bag teknologien, Varian Oncology Systems, præsenterede det produkt, som teknologien er koblet op på, nemlig Ethos therapy.

Hospitalet har endnu ikke kliniske data, der beviser teknologiens værd, men man begynder snart at indrullere patienter i protokoller, som skal vise, om teknologien har den ønskede effekt, og om den resulterer i længere overlevelse eller andre fordele for de selekterede patienter.

Der er i alt ni stråleacceleratorer på Herlev og Gentofte Hospital, og den nye teknologi findes indtil nu i én af maskinerne. Hospitalet har dog mulighed for at opgradere en maskine mere til teknologien. Teknologien skal først og fremmest bruges til de patienter, som har kræft i bækkenregionen, f.eks. blære-, endetarms-, underlivs- og prostatakræft, og derfor ofte ikke har samme anatomi hver dag. Hoved- og halskræft og palliative patienter vil være næste fase.

På Herlev og Gentofte Hospital behandler man cirka 500 patienter om året med kræft i bækkenregionen, og det er netop den kapacitet, man ender man at have, når man får opgraderet en maskine mere.

Rigshospitalet, som har været med til at indgå den indkøbsaftale, som har muliggjort anskaffelsen af den nye teknik, får to maskiner i marts 2020. Så alt i alt regner man med at kunne behandle cirka 1.000 patienter om året i Region Hovedstaden med teknologien, fortæller Brian Holch Kristensen. Arbejdet med at skaffe den kliniske evidens for, at maskinen er til fordel for patienterne, sker i samarbejde med Rigshospitalet.

På sigt vil alle patienter i strålebehandling få den såkaldte ’adaptive’ behandling, men ikke nødvendigvis netop på denne platform. F.eks. har Herlev og Gentofte Hospital også netop taget den innovative MR-behandlingsaccelerator i brug, der har den specielle egenskab, at den kan tracke kræftknuden direkte under behandling, hvilket er særligt vigtigt for behandlingen i lungekræft og kræft i den øvre maveregion. Alle patienter sigtes mod at få den absolut mest optimale og effektive behandling på den platform, der passer bedst, understreger Brian Holck Kristensen.

 

 

Tags: kunstig intelligens

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk