”Det ser ud til at være godt nyt, selvom det kun gavner en mindre patientgruppe. Det er et skridt i retningen af at lave præcisionsmedicin, og det har vi manglet til prostatakræftpatienter, hvor der optræder mange forskellige kræftrelaterede genforandringer,” siger Andreas Røder.

Kræftlæge: Endelig præcisionsmedicin på vej til patienter med prostatakræft

En ny behandling til prostatakræftpatienter med sjældne kræftmutationer bremser kræften for de hårdtramte patienter, viser tidlige forskningsresultater præsenteret på den europæiske kræftkongres, ESMO.

I lang tid har der manglet måder at præcisere behandlingen af prostatakræft til den enkelte patient. Det er en udvikling, man har set i behandlingen af andre kræftformer, men den har været fraværende i prostatakræft. Nu ser det dog ud til at være ved at ændre sig, i hvert fald for en lille gruppe af prostatakræftpatienter med de aggressive BRCA-kræftmutationer.

”Det ser ud til at være godt nyt, selvom det kun gavner en mindre patientgruppe. Det er et skridt i retningen af at lave præcisionsmedicin, og det har vi manglet til prostatakræftpatienter, hvor der optræder mange forskellige kræftrelaterede genforandringer,” siger Andreas Røder, urolog, ph.d. og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center. Han har ikke selv bidraget til undersøgelsen, men han kender til behandlingsformen.

En ny måde at behandle prostatakræft

Studiet er ikke afsluttet endnu, men lige nu viser de tidlige forskningsresultater fase 3-studiet, PROfound, at når hormonresistente prostatakræftpatienter med BRCA-mutationer behandles med den såkaldte PARP-hæmmer, olaparib, bremser det sygdommens udvikling og forbedrer muligvis patientens overlevelse. Det kan først afgøres, når forskningen er afsluttet om et par år. Men hvis alt går vel, baner det vejen for en ny tilgang til at behandle de syv-otte procent af prostatakræftpatienter med BRCA-mutationer, som ellers ikke har meget hjælp.

”Det er spændende at se, at det her område er under udvikling, så de kan tilrettelægge behandlingen ud fra arvemassen. Det er utroligt spændende, for det er en ny vej i behandlingen af prostatakræft, der er blevet åbnet. I øjeblikket er der selvfølgelig lang vej igen, og det er ikke noget, som gavner patienter lige nu og her. Der vil nok gå en håndfuld år endnu. Derudover ser det også ud til, at der kan være en del bivirkninger ved behandlingen, da flere patienter vælger at stoppe med behandlingen igen,” siger Niels Einer-Jensen, formand for patientforeningen PROPA’s medicinudvalg.

Lægemidlet, som bruges i undersøgelsen, er Lynparza, og det indeholder stoffet olaparib, som har vist sig at virke mod brystkræft, hvor BRCA-mutationerne også optræder. Man ved herfra, at præparatet kan holde kræftmutationerne i skak, så cellen vil dele sig mindre hastigt.

”Bivirkningerne er fremtrædende ved olaparib, men det er ikke i den alvorlige ende. Vi skal dog have flere detaljer på undersøgelsen, f.eks. hvordan og hvornår de har opsporet patienterne med BRCA-mutationerne, før vi kan vurdere, om det vil være muligt at indføre i praksis. Og så skal vi vide, hvornår det giver bedst effekt at give olaparib i behandlingsprocessen. Men resultaterne og studiet er i hvert fald hypotese-genererende,” siger Andreas Røder.

Andre gode prostatanyheder fra kræftkongressen, ESMO

De endelige resultater fra det store, internationale studie, CARD, blev også fremlagt på ESMO, og de viser, at prostatakræftpatienter med metastaser har langt bedre effekt af kemoterapi i tredje behandlingslinje end andre behandlinger.

De gælder for de prostatakræftpatienter, som er hormonresistente, har metastaser, og som tidligere er blevet behandlet med en androgenreceptor-blokker.

Det mere end fordobler overlevelse uden udvikling af kræften hos disse patienter, hvis de får kemo i tredje behandlingslinje sammenlignet med en anden androgenreceptor-blokker.

”Det vigtige er, at vi nu får slået fast, at hvis du først har brugt én androgenreceptor-blokker mod kastrationsresistent prostatakræft, så skal du ikke skifte over til et andet præparat af samme type. Du skal bruge kemoterapi,” siger Gedske Daugaard, professor i klinisk onkologi ved Rigshospitalet.

Kemoterapistoffet cabazitaxel reducerer samtidig smerter markant hos denne patientgruppe og risikoen for død signifikant, viser resultaterne fra CARD.

”Mange steder i verden bruger man først det ene androgenreceptorblokker-præparat og skifter så over til det andet. Det er ineffektivt, så det skal man ikke gøre. Man skal skifte over til kemoterapi – og i denne forbindelse har vi kun cabazitaxel,” siger Gedske Daugaard, som samtidig understreger, at det har været standard behandlingspraksis på Rigshospitalet at skifte til kemoterapi, men sådan er det ikke i alle lande.

”Forhåbentligt vil resultaterne fra dette studie sikre, at andre begynder at følge denne behandlingsrækkefølge,” siger Gedske Daugaard.

Tags: prostatakræft

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk