Læger udskriver mindre antibiotika - sygehuse mere
De praktiserende læger er blevet mere tilbageholdende med at udskrive antibiotika, hvilket mindsker risikoen for, at der udvikles resistente bakterier. På sygehusene går forbruget derimod den forkerte vej.
Det viser DANMAP-rapporten over antibiotikaforbruget i 2018. Bag den står DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut (SSI).
Hvert år kommer DANMAP med tal for antibiotikaforbruget i Danmark. De nye tal for 2018 viser, at siden det samlede forbrug toppede i 2011, er forbruget i primærsektoren faldet med 18 procent fra 17,06 definerede daglige doser pr. 1.000 indbyggere pr. år (DID) til 13,98 DID. Hospitalernes forbrug er derimod steget med ni procent i samme periode fra 1,76 DID til 1,92 DID.
”Danske læger har altid haft et ret fornuftigt forhold til udskrivning af antibiotika. Men over tid havde forbruget alligevel sneget sig op. Derfor er det glædeligt at se, at denne tendens kunne vendes igen,” siger Ute Wolff Sönksen, overlæge på SSI.
Antibiotikarecepter udstedes af praktiserende læger, andre praktiserende speciallæger og tandlæger. Når patienten udskrives fra hospitalet, kan hospitalernes læger også udstede recepter. De praktiserende læger står for ca. tre ud af fire af alle recepter. Det er i denne gruppe, at det store fald er observeret.
”De praktiserende læger har engageret sig meget i at bringe antibiotikaforbruget ned. De har været særligt aktive, siden den nationale handlingsplan for antibiotika blev udarbejdet i løbet af 2016,” siger Ute Wolff Sönksen.
Det andet mål i handlingsplanen er at øge penicillins andel af det totale antibiotikaforbrug i primærsektoren. Det har dog ikke ændret sig væsentligt. Andelen ligger fortsat på omkring 31 procent.
”Det er ikke overraskende, at det er det samlede forbrug, der falder først. Det er langt sværere at ændre udskrivningsvanerne. Men det er vigtigt, at lægerne bliver ved med at stile mod at bruge mindre af de bredspektrede antibiotika og mere af de smalspektrede penicilliner. De indebærer nemlig mindre risiko for, at bakterierne udvikler resistens,” siger Ute Wolff Sönksen.
Hun er meget bekymret over, at forbruget på sygehusene stiger.
"Vi er især bekymrede over, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika ikke er gået ned. Et højt forbrug af disse øger risikoen for udvikling af resistens over for disse vigtige antibiotika,” siger hun.
De kritisk vigtige typer falder i tre antibiotika-klasser: Cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer. Derfor skal de så vidt muligt reserveres til disse meget syge patienter og ikke bruges bredt for at undgå resistens De er vigtige, når man skal behandle bl.a. patienter med blodforgiftning.
Og antallet af alvorlige, resistente blodforgiftninger på danske hospitaler stiger da også voldsomt.
I 2018 blev der registret i alt 788 patienter, der havde mindst én indlæggelse med blodforgiftning med E. fæcium. Ud af dem havde 97 patienter (12 procent) den resistente type af E. fæcium – VRE. Det er en markant stigning i forhold til i 2017, hvor andelen var 7,1 procent. Denne udvikling har stået på i en årrække. I 2008 var det således kun 0,5 procent af blodforgiftninger med E. fæcium, som var VRE.
”Det er meget alvorligt, da der kun findes ganske få typer af antibiotika, som kan bruges mod disse infektioner. Og disse antibiotika er ofte forbundet med en del bivirkninger,” siger Ute Wolf Sönksen.