Modelfoto

Hver femte læge i landkommunerne kommer nu fra udlandet

Indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af lægerne i landkommunerne mod ni pct. på landsplan.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

I landkommunerne stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for ca. 67 pct. af stigningen i antallet af hospitalslæger og praktiserende læger fra 2010 til 2017, mens næsten hele stigningen i storbykommunerne var drevet af læger af dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse.

I 2017 arbejdede 448 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse i landkommunerne. Godt hver tredje af disse havde oprindelse i Polen (82 personer) eller Tyskland (80 personer).

Stort set alle udenlandske læger er indvandret til Danmark, efter de fyldte 25 år, hvilket hænger sammen med, at de har taget deres lægeuddannelse i udlandet.

Indvandrere fra Tyskland og Polen, der har en udenlandsk lægeuddannelse og arbejder som læge i Danmark, udgør med 466 personer lidt over hver femte læge med udenlandsk uddannelse. Herefter følger indvandrere fra Irak, Litauen og Rusland.

På top 10-listen over udenlandske læger, der arbejder som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, er Norge helt nede på en 10. plads med 47 læger, mens Sverige slet ikke er på listen. Det på trods af, at der gennem mange år har været mange fra vores nordiske naboer, som har taget lægeuddannelsen i Danmark.

Over 60 pct. af indvandrerne med en udenlandsk lægeuddannelse har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år. Det gælder specielt læger fra Afghanistan, Irak, Rusland og Polen, mens de færreste læger fra Ungarn og Norge har været her så længe. Over 60 procent af lægerne fra Norge har været her under fem år.

Like eller del denne artikel