Psykoterapeut Nadia Zarling.

Ny bog om metasundhed forekommer skrupskør - og nogle gange farlig

BOGANMELDELSE. Psykoterapeut Nadia Zarling mener, at alle sygdomme skal forstås som resultat af psykiske traumer, hvis helsetruende påvirkninger man dog snedigt nok kan opløse ved hjælp af - netop - psykoterapi. Hokus, pokus, filihankat og du er rask igen. Har hun evidens for sine postulater? Ikke skyggen af det.

Huller i tænderne handler om selvnedvurdering i forhold til at kunne bide fra sig. Hjernerystelse kommer, når der er en løsning på en intellektuel selvnedvurdering. Slidgigt får man, når man ikke føler sig god nok. Og sådan fortsætter eksemplerne ad legio på, hvordan man skal forstå og helbrede sine sygdomssymptomer i Nadia Zarlings bog om metasundhed, "Kroppen giver mening".

Det begrebsmæssige koncept bag metasundhed er, at alle sygdomme udløses af et følelsesmæssigt traume - for eksempel en skilsmisse, en fyring eller et pludseligt dødsfald. Men finder man frem til traumet og får det bearbejdet, er kroppen i stand til at helbrede sig selv. Principperne gælder al verdens dårligdomme fra for eksempel brystkræft over lungebetændelse, slidgigt og knogleskørhed til forstørret prostata. Eller som Zarling selv udtrykker det: "Udgangspunktet i metasundhed er forestillingen om, at der er en direkte forbindelse mellem krop og sind. Et præcist sygdomssymptom er udtryk for et ligeså præcist følelsesmæssigt traume. Det er det, fordi symptomer er biologiske reaktioner, der skal hjælpe kroppen med at håndtere følelsesmæssige ubalancer og traumer," forklarer hun og fortsætter:

”Ved at forstå det biologiske arbejde som det organ, der har symptomet, udfører, og hvornår symptomet opstod, kan vi få indsigt i, hvilket traume der er i spil. Hvis du for eksempel har problemer med din blære, vil vi kigge meget nøjagtigt på, hvilket organvæv i blæren, der afviger fra sin normale funktion. Er det for eksempel underslimhinden, overslimhinden eller muskulaturen? Hvert af disse væv har et specifikt biologisk formål og kan fortælle os noget om præcist, hvilket følelsesmæssigt tema vi er på udkig efter. Næste skridt at finde ud af, hvad der er din stresstrigger. Det er denne stress-trigger, du skal arbejde videre med at forløse for at hjælpe din krop med at slippe reaktionen,” skriver Zarling, der for eksempel om forkølelse skriver:

”I metasundhed er den følelsesmæssige betydning bag forkølelse noget, der går dig på nerverne eller “stinker” i bogstavelig eller i overført betydning. Der er kroppens logik at mindske næsens følsomhed for, at du kan undgå at skulle lugte for meget til det, der stinker eller går dig på nerverne. Forkølelsen kommer, når der sker en praktisk løsning på det, altså når du på en eller anden måde slipper ud af eller væk fra eller løser konflikten. Metasundhed bygger på, at der er en biologisk mening med ethvert symptom.”

ikke skyggen af evidens

At læse "Kroppen giver mening" er ikke så lidt af en mental udfordring på grund af dens flyvske idegrundlag. Forfatteren har ikke skyggen af evidens for sine postulater. I stedet referer hun primært til egne sygdomserfaringer og enkelte klienters, og på den måde bliver bogen et godt eksempel på, hvordan et enkelt menneskes få erfaringer forsøges at få til at overskygge den evidensbårne videnskab baseret på tusinder eller millioner menneskers medicinske outcomes.

Det skal dog siges til forfatterens ros, at hun endog ikke forsøger at iklæde sit tankesæt falske, videnskabelige fjer. Det skal også siges, at hun alt andet lige sagtens kan have ret i, at der måske er en endnu større sammenhæng mellem psyken og kroppen, end vi endnu har fået kortlagt. Men når hun argumenterer for, at for eksempel et fald på cykel og en deraf følgende hjernerystelse skal tolkes og behandles som et emotionelt traume på grund af en tidligere, men nu overstået, egen psykisk nedvurdering, så virker både  hendes teorigrundlag og praksis fuldstændig skrupskør. Og måske nogle gange decideret farligt for syge mennesker.

At hun er klar over, at hun risikerer at blive skudt i skoene, at hun kan være farlig for sine klienter, kan aflæses ved, at hun flere gange skriver, at man ikke skal afholde sig fra traditionel, lægelig hjælp. Men den store brobygger er hun i hvert fald ikke, når hun samtidig sammenligner den allopatiske medicin med et for tiden stærkt udskældt ukrudtsmiddel:

”Ligesom at det er helt normalt at holde ukrudt nede med Round-up, er det også normalt at symptombehandle. Problemet med det er, at vi ikke får fjernet årsagen bag. Når du skal finde ud af, hvad den egentlige årsag til dine symptomer er, er der mange forskellige faktorer, der spiller ind: for eksempel dit fysiske miljø, mad eller søvn. Alle disse har en betydning for udviklingen af et symptom, men det er ikke dem, der årsagen. Der skal vi til gengæld have fat i følelsesmæssige traumer. ”

Og ligesom hun er klar over, at nogle vil beskylde hende for at være farlig, er hun også klar over, at man ganske nemt kan få opfattelsen af, at hun faktisk mener, at det er folks eget ansvar, om de er syge eller raske helt afhængigt af, hvor ihærdige de måtte være i forhold til at grave traumer ud af egne navler. Og også denne beskyldning afviser hun på forhånd:   

”En af de ting, som psykosomatikken (og jeg) ofte bliver klandret for, er, at vi siger, at det er din egen skyld, hvis du er syg. Det er en misforståelse. Nogle af disse traumer kommer i løbet af dit liv. De fleste stammer tilbage til barndom, fødsel eller fostertilstand, og traumer kan endda blive overført fra generation til generation. Derfor giver skyld ikke mening i den sammenhæng. Til gengæld peger Metasundhed på, at der er handlemuligheder. Handlemuligheder for at få adgang til og bearbejde de traumer, og for dermed at gøre noget ved dine symptomer. Handlemuligheder er noget helt andet end skyld,” anfører hun til sit forsvar.

Men når hun oplister sammenhængen mellem organer og symptomer og disses sammehæng med hvilken af ens tommelfingre, som er mest dominerende, så kan det være svært at finde ud af, om man skal le eller græde, så bogen kan ikke anbefales. Med mindre altså at man føler trang til at udforske den anti-videnskabelige sundhedstrend, hvor enkeltindividers personlige, intuitive versioner af sandheden er bedre eller i det mindste ligeværdig med den moderne medicins videnskabelige konklusioner. Eller sagt på en måske pænere måde: Bogen er et tidstypisk studie i, hvordan dokumentation og evidens lider skibbrud til fordel for forførende følelser af årsag og mening.

Nadia Zarling: Kroppen giver mening, find følelsen bag dit symptom med metasundhed, er udkommet på forlaget Selene. Den koster 230,00 kroner.

 

Fakta:

  • Der er uddannet cirka 200 metasundhedsterapeuter i Danmark
  • Metasundhedsterapeuternes har en international forening, IMMA, som er grundlgt af tyskeren Johannes R. Fisslinger.
  • Metasundhed diagnosticerer, hvor sygdomme og symptomer stammer fra, og hvor man er i faserne af sin sygdom, som skyldes et underliggende traume.
  • Hvis man finder det underliggende traume for en sygdom og får det bearbejdet, kan sygdommen lindres eller kureres eller hindres i at blive kronisk, lyder tankegangen.

Tags: alternativ behandling, alternativ

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk