Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Bred enighed på lungekræftmøde om, at screening bør indføres

Noget af det, som mange deltagere på årets internationale kongres for lungekræft, WCLC, sandsynligvis vil holde øje med, er, om der kommer nye data fra NELSON-studiet, som kan rykke ved diskussionen om, hvorvidt man skal indføre screening for lungekræft eller ej.

På et debatarrangement arrangeret af Patientforeningen Lungekræft på Christiansborg 28. august var der bred enighed hos både lungemedicineren, onkologen, kirurgen, patientforeningen og sundhedsøkonomen om, at man bør indføre screening for lungekræft i Danmark.

”Nu er evidensen for, at screening hjælper på lungekræftdødeligheden på plads. Der er flere studier af høj kvalitet, som har vist, at screening har en klar effekt på dødeligheden af lungekræft – og muligvis en effekt, som er endnu større hos kvinder ens hos mænd. På nuværende tidspunkt kommer de internationale faglige selskaber – både røntgenlæger, onkologer, lungemedicinere og kirurger – med en klar anbefaling om at indføre screening for lungekræft,” sagde en af oplægsholderne på mødet lungemediciner på Herlev og Gentofte Hospital Zaigham Saghir, som er næstformand i Dansk Lunge Cancer Gruppes nationale screeningsudvalg.

Zaigham Saghir præsenterede data fra både europæiske og amerikanske studier, hvoraf et af de mest overbevisende er det amerikanske NLST-studie, som er det største randomiserede studie af røntgen versus lavdosis CT-scanning, der er lavet. NLST-studiet har vist, at risikoen for lungekræftdød blev reduceres med 20 procent med lavdosis CT-scanning frem for røntgen.

Det andet store studie på området er det hollandsk-belgiske NELSON-studie, som har undersøgt CT-scanning over for ingen screening. På sidste års WCLC-kongres viste opdaterede data fra NELSON-studiet, at brugen af ​CT-screening reducerer risikoen for død med 26 procent hos mænd og 39 procent hos kvinder, NELSON-studiet var på WCLC 2018 udvalgt som et ud af fem mest betydningsfulde studier og blev præsenteret på Presidential Symposium.

Mangel på radiologer

Knap 4.900 mennesker i Danmark fik lungekræft i 2017. To ud af tre diagnosticeres i et fremskredent stadium, hvor overlevelsen er lav. Knap 3.900 døde af lungekræft i 2017, og femårsoverlevelsen er samlet set for gruppen 13-14 procent.

Lungekirurg Kåre Hornbech fra Rigshospitalet talte på mødet den 28. august for, at screening vil kunne fange flere lungekræftpatienter, mens sygdommen er i et tidligt stadie, så man kan operere flere – og de dermed får en bedre prognose.

Kåre Hornbech mener, at der er kirurger nok til at løfte opgaven, hvis et fremtidigt screeningsprogram bliver indført, og man dermed må forvente, at flere skal opereres. Han fremhævede, at Danmark allerede har det set-up, der skal til, fordi lungekræftkirurgi kun bliver udført fire steder i landet: På Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.

Derimod pegede en af deltagerne fra publikumssiden, ledende overlæge på røntgenafdelingen på Vejle Sygehus Jakob Møller på, at der allerede nu er mangel på radiologer. Det vil kun blive et større problem, hvis vi skal screene for lungekræft, da der så er brug for langt flere, der kan udføre CT-scanninger, mener Jakob Møller.

Zaigham Saghir foreslog internationalt samarbejde om screeningen som en løsning og forudså desuden, at kunstig intelligens en dag vil kunne bidrage.

Et af problemerne ved lungekræft er, at symptomerne ofte først viser sig, når sygdommen er fremskreden. Derfor er det så svært at få fat i patienterne i tide.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Jon Lykkegaard Andersen påpegede, at der er behov for biomarkører, f.eks. blodprøver, der kan udpege risikopatienter. Han gjorde desuden opmærksom på, at der er brug for et alternativ til operation for dem, der ikke kan tåle det, f.eks. på grund af komorbiditet. Det kan f.eks. være stereotaksi, mener han.

Alt i alt mener Jon Lykkegaard Andersen, at man skal screene for lungekræft, men også fokusere på en samlet indsats for rygestop – hvilket screening også kan give mulighed for – samt udnyttelse af forskningsmuligheder.

Fat på risikogruppen

Professor Niels Kroman, som på mødet havde skiftende kasketter på som hhv. brystkræftkirurg på Rigshospitalet og cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse, holdt et oplæg, hvor han kunne vise, at det har nyttet at indføre screening for brystkræft. I den senere debat gav han dog udtryk for, at han synes, man skal tage den lidt med ro, når det kommer til at udrulle et screeningsprogram for lungekræft og være sikker på, at evidensen er på plads først.

Den ene af de to deltagende politikere, sundhedsordfører for SF Kirsten Normann Andersen, ville heller ikke sige klart ja til screening for lungekræft, men understregede, at der er flere spørgsmål, som skal besvares, inden man kaster sig ud i det.

”Når vi bruger screening, skal vi bruge det med omtanke. Vi skal være sikre på, at det faktisk giver mening både i forhold til behandling, men også i forhold til, at vi skal undgå at gøre folk unødigt bekymrede,” sagde hun.

Formand for Folketingets sundhedsudvalg Jane Heitmann bekymrede sig, ligesom både Kirsten Normann Andersen og Niels Kroman, om, hvordan man kan skrue et screeningsprogram sammen, så man får fat i dem, der reelt er i risikogruppen. Som Niels Kroman påpegede, kan man risikere, at screeningen fortrinsvist rammer de højtuddannede, ressourcestærke borgere.

Zaigham Saghir mener, at CT-screening netop kan være med til at mindske den ulighed, der er på lungekræftområdet, både i forhold til sygdomsbyrde, i kendskab til og forekomst af risikofaktorer, i stadium ved diagnose, i udredning og behandling samt i deltagelse i screeningsprogrammer.

Zaigham Saghir talte varmt for, at man finder på alternative løsninger, frem for at forlade sig på den sædvanlige e-boksinvitation, og f.eks. kommer ud til borgerne selv. Det kan f.eks. være i en bus – et projekt, han selv har gang i, med inspiration fra et engelsk projekt, hvor man rykkede ud i udsatte boligområder med en mobil CT-scanner.

I det engelske projekt mødte rygere og tidligere rygere i alderen 55-80 år, som var blev inviteret via deres praktiserende læge, op til en lungesundhedskontrol i bussen, hvor en sygeplejerske stillede dem nogle spørgsmål om deres lungesundhed og udførte en lungefunktionstest. Specialisten brugte derefter resultaterne til at bestemme, om personen ville drage fordel af at få udført en lavdosis CT-scanning. I så fald blev scanningen udført med det samme i den specialbyggede mobile enhed og tog kun et par minutter. Samlet set tog kontrollen cirka 30 minutter.

Screening kan indføres uden ekstra omkostninger

Spørgsmålet om, hvorvidt screening for lungekræft er en bekostelig affære, var professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard inviteret til at give sit bud på. Han fortale, at der var god viden om kosttidsomkostninger af screening, og at man kan lave lungekræftscreening uden at påføre ekstra omkostninger, når man snakker kortsigtet – selvom det må forventes at medføre en voldsom belastning på røntgenafdelingerne det første år. Han anslog, at det vil koste op til 2.000 kr. per screening per år.

Jes Søgaard påpegede, at der er store variationer i de undersøgte screeningsprogrammer og manglende enighed indbyrdes blandt sundhedsøkonomer, og at der stadig mangler en omkostningsanalyse fra NELSON-studiet. Alligevel var hans anbefaling, at man skal indføre screening for lungekræft.

Mens programmets arrangører havde sørget for at komme rundt om de forskellige faggrupper, der har med lungekræftpatienter at gøre, manglede der dog en bestemt gruppe: De praktiserende læger, som kommer til at spille en stor rolle i at få et eventuelt screeningsprogram til at fungere.

Kirsten Normann Andersen pegede på, at hun syntes, at de praktiserende læger skal spille en stor rolle i opsporingen af lungekræft, og at de skal være mere fokuserede på patienterne generelt og på, om de er i en risikogruppe for at få lungekræft, f.eks. hvis de har røget i mange år.

Tags: Lungekræft, lungekræftscreening

Del artikler