Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kritik af Medicinrådets top: Også offentlige stillinger kan gøre en inhabil

Offentlig ansættelse kan gøre personer inhabile, hvis de forpligtelser, man har i sin stilling, risikerer at smitte af på den faglige vurdering af lægemidler i Medicinrådet. Det mener professor ved Vejle Sygehus og Syddansk Universitet, Torben Plesner.

I et indlæg i Dagens Medicin skriver han,  at han ser tegn på inhabilitet i Medicinrådets formandskab. Indlægget kommer i forlængelse af de mange diskussioner om habilitet i forbindelse med Medicinrådets krav om, at medlemmerne skal være fri af medicinalvirksomhedernes interesser.

Medicinrådets formænd, Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen, bestrider desuden stillinger som henholdsvis vicedirektør på Herlev Hospital og lægelig direktør på Aarhus Universitetshospital. Positioner, hvor fokus ofte vil være på besparelser, og Torben Plesner oplever især, at vicedirektør Steen Werner Hansen har taget en spare-agenda med ind i Medicinrådet, fortæller han til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

”Danske Regioner og borgerne har en forventning om, at Medicinrådet tilbyder en saglig, balanceret og fagligt velfunderet rådgivning. Hvis embedsførelsen i Medicinrådet farves af de problemer, som man står med som sygehusdirektør, optræder man inhabilt på lignende måde, som læger, der bringer medicinalvirksomhedernes agendaer til bords,” siger Torben Plesner.

Plesner er blandt andet utilfreds med, at Danske Regioner i foråret udstedte forbud mod off-label-behandling af patienter på de danske hospitaler.

Forbuddet har ramt hårdt inden for hæmatologien, hvor mange patienter behandles off-label. Blandt andet har man i Vejle behandlet visse undergrupper af myelomatosepatienter med tabletbehandlingen venetoclax, som i Danmark er godkendt til behandling af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi. Behandlingen er ikke godkendt til myelomatose, men der findes fase II-studier, hvor behandlingen har haft god effekt på den særlige undertype af myelomatose, og Torben Plesner har brugt lægemidlet med god virkning på en række patienter. Blandt andet har en patient været i remission på behandlingen i to et halvt år og har ifølge Plesner i dag en fremragende livskvalitet. Og inden for hæmatologien er det i mange tilfælde så god, som dokumentationen bliver.

Alternativet til off label-behandling vil i mange tilfælde være ikke at behandle, for når man ved en sygdom som myelomatose efter flere tilbagefald når til tredjelinje-behandlingerne og de senere behandlingslinjer er dokumentationen sporadisk, og valget af behandling beror i de tilfælde på en ekspertvurdering i samråd med patienten.

 ”Det er fuldstændig umuligt at topstyre. Hvis regionernes krav skal tages for pålydende, så skaber det en umulig situation. Ved mange af de små sygdomsenheder, vi behandler, som for eksempel sjældnere undergrupper af lymfomer, hvor der aldrig vil blive udført stort anlagte kliniske forsøg, bruger vi vores viden om behandlingseffekten fra sygdomme, der ligner, og hvor lægemidlet er godkendt. Vi antager, at hvis præparatet er virksomt og godkendt til den ene type lymfomer, så virker det nok også ved den anden, og på den måde svømmer vi i et hav, hvor vi føler os nogenlunde sikre på det, vi gør. Hvis man virkelig tog kravet seriøst, ville det være håbløst, for så skulle vi alle sammen sende flere ansøgninger om dispensation hver dag,” siger Torben Plesner.

På Region Hovedstadens Hospitaler har man ikke villet tilbyde venetoclax off-label til undergruppen af myelomatosepatienter, og det har ifølge Plesner bevirket, at et antal patienter har søgt vestpå for at få behandlingen i Vejle. 

”Det er ikke en folkevandring, men det er en indikation på, at der er nogle ressourcestærke patienter, der benytter sig af det frie sygehusvalg og flytter sig,” siger Torben Plesner.

Han oplever, at især Steen Werner Hansen har taget spare-agendaen med sig fra direktørgangen, og at patientvandringen fra blandt andet Herlev Hospital har været medvirkende til, at han i Medicinrådet har været fortaler for at sætte en stopper for off-label behandling.

”Det er ikke noget, vi kan få vished for, for de detaljerede referater fra Medicinrådets møder ligger ikke offentligt tilgængelige, men det er min oplevelse,” siger Plesner.

Og han køber ikke argumentet om, at rådet er nødt til at køre en hård linje, fordi medicinudgifterne på hospitalerne er ved at løbe løbsk.

Tal fra Lægemiddelindustriforeningen (LIF) viser, at medicinudgifterne meget stabilt har udgjort omkring 13 procent af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet, siden regionerne blev etableret, og i den første halvdel af 2019 er der på grund af patenter, der er udløbet, endog et lille fald i sygehusenes udgifter til medicin sammenlignet med samme periode sidste år.

”Man kan ikke med nogen som helst rimelighed sige, at der er en eksplosiv stigning i udgifterne til medicin, og det er ikke rimeligt, at patienterne skal gå glip af medicin på grund af det argument,” siger Torben Plesner.

Sundhedspolitisk Tidsskrift bad torsdag formiddag Steen Werner Hansen om en kommentar til Torben Plesners kritik, men han er ikke vendt tilbage.

Del artikler